Vejledning om lovlig brug af kunstig intelligens
Styrelsen for IT og Læring (STIL) har i dag offentliggjort en vejledning om lovlig brug af kunstig intelligens for uddannelsesinstitutioner. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med Kammeradvokaten.
Vejledningen har til formål at stille uddannelsesinstitutionerne stærkere i forhold til ansvarlig og lovlig brug af kunstig intelligens. Hertil at børn og unges personoplysninger behandles efter databeskyttelsesreglerne.
I vejledningen kan I læse mere om kunstig intelligens, AI-forordningen og Databeskyttelsesforordningen i relation til anvendelse af kunstig intelligens på uddannelsesinstitutioner. Vejledningen indeholder også syv trin, som I kan følge i arbejdet med AI-løsninger.
STIL arbejder også på at udarbejde en mere lettilgængelig mini-guide, som har til formål at støtte skolernes daglige arbejde med kunstig intelligens.
Det er en omfattende vejledning, og derfor anbefaler sekretariatet i Danske Gymnasier, at skolerne i første omgang har fokus på afsnittet De 7 trin. I er velkommen til at kontakte sekretariatet ved spørgsmål eller lignende i forhold til vejledningen.
Kontakt: Jonas Makram Benzarti, tlf: 3318 8267
|