Klar til ledelse
VARIGHED
Kurset strækker sig over 2 moduler. Begge moduler afholdes på Comwell Kellers Park i Vejle og er inkl. overnatning.
Første modul: 9. – 10. oktober 2025
Andet modul: 9. – 10. december 2025
FORMÅL OG INDHOLD
Overvejer du at sige ja til en lederopgave – nu eller i fremtiden?
Har du ideer og tanker om, hvad der er god ledelse, som du har lyst til at afprøve?
Ønsker du at blive klogere på, om du kunne trives med de forventninger, opgaver og udfordringer, der er knyttet til lederjobbet?
Så er kurset ”Klar til ledelse?” måske noget for dig. Kurset er et førleder-forløb, der skal bidrage til forberedelse af et kommende lederjob.
MÅLGRUPPE OG KOMPETENCEFOKUS
Kurset henvender sig til gymnasielærere, som har mod på at blive udfordret på, hvad ledelse egentlig kræver og lyst til at afklare, om man ønsker at gøre ledelse til en karrierevej.
På kurset arbejder vi med følgende:
- Personlig profil
Individuel afklaring og sparring i forhold til din personprofil, dine styrker og mulige faldgruber i lederrollen - Metode
Viden og metoder til at håndtere ledelsesmæssige opgaver – særligt med fokus på personaleledelse og overblik - Træning
Konkret erfaring med ledelse i praksis. Vi træner dine lederkompetencer både i kursuslokalet og hjemme på arbejdspladsen - Netværk
Netværk som styrker dine refleksioner om ledelse og karriereveje fremover
PRIS OG TILMELDINGSFRIST
Prisen er inkl. overnatning og ligger på 11.000 – 15.500 (pris afhænger af deltagertal)
Tilmeldingsfristen er den 1. september 2025
Bemærk at ved framelding efter tilmeldingsfristens udløb betales som udgangspunkt fuld pris med mindre det lykkes at optage andre deltagere på afbudspladsen, kontakt derfor mail@danskegymnasier.dk hurtigst muligt, hvis du ønsker at annullere din tilmelding.
UNDERVISER
THOMAS GEDDE HØJLAND
Thomas er direktør og partner i Resonans A/S og har over 20 års erfaring som konsulent, specialiseret i strategi-, ledelses- og organisationsudvikling, forandringsprocesser, innovation og talentudvikling.
Thomas har hjulpet mange uddannelses- og undervisningsinstitutioner med bl.a. visions- og strategiudvikling og træning af ledelsesteams for en række gymnasier.
Thomas er derudover arbejdet med kompetenceforløb for ledelsestalenter, og nye ledere både i den offentlige of private sektor.
Læs mere: https://www.resonans.dk/
Dato
- 9. oktober 2025 - 10. december 2025
- Tilmeldingsfrist er: 1. september 2025
Tid
- 10:00 - 16:00
Lokation
- Comwell Kellers Park Vejle
- H. O. Wildenskovsvej 28, Brejning
Pris
- Prisen er inkl. overnatning og ligger på 11.000 – 15.500 (pris afhænger af deltagertal)