Tilmeldingen til Danske Gymnasiers generalforsamling og årsmøde er nu åben
Danske Gymnasiers generalforsamling og årsmøde finder sted den 18.-22. november 2026. Tilmeldingsfristen er den 28. oktober 2026.
Program og tilmelding findes på Danske Gymnasiers hjemmeside.
Kontakt: Karina Vittarp Gøling, tlf: 3318 8261
|
|
Tre års trivselsundersøgelse udgives nu samlet
Gennem tre år har TrivselsLUP indsamlet 10.-12.000 elevbesvarelser årligt og bidraget med ny viden om unges trivsel.
Danske Gymnasier, DEG, Danske SOSU-skoler, Danske HF og VUC, Praxis og SDU har samarbejdet om undersøgelserne, og nu er resultaterne for første gang samlet på tværs af de årlige målinger.
Undersøgelsen kan læses her.
|
|
Få en stærk fotoudstilling på besøg på gymnasiet (gratis)
Mød 11 kenyanske kvinder, der står i frontlinjen for naturen, klimaet og deres lokalsamfund. I The Face of Change – Women Fighting for Nature viser og fortæller Petra Kleis’ stærke portrætter og tilhørende interviews om kvinder, der skaber forandring gennem bl.a. naturbeskyttelse, mangrovegenopretning, bæredygtigt landbrug og grønne jobs.
Udstillingen er skabt af WWF Verdensnaturfonden med støtte fra Danida og har tidligere været vist på ARKEN, Bruun Rasmussen og turnerer på biblioteker. Nu kan gymnasier få udstillingen gratis på besøg.
Den eneste udgift er at få fragtet den videre til den næste skole på listen.
Læs mere om udstillingen her.
Kontakt: Michelle Estelle Ringgaard Rivas fra WWF Verdensnaturfonden.
|
|
Opmærksomhed på kemisk risikovurdering i APV
Som en del af arbejdspladsvurderingen (APV), er vi i Danske Gymnasier blevet gjort opmærksomme på, at der skal foretages en kemisk risikovurdering, hvis der på skolen arbejdes med farlige kemiske produkter. Det kan være arbejde med fx rengøringsmidler, eller hvis arbejdsprocesser kan medføre udvikling af farlig kemi.
Formålet med den kemiske risikovurdering er at afdække, hvordan og i hvilket omfang medarbejdere kan blive udsat for farlig kemi, samt hvordan risikoen for udsættelse kan fjernes eller forebygges.
Læs mere om kemisk risikovurdering på Arbejdstilsynets hjemmeside og i den tilhørende Guide til kemisk risikovurdering.
Kontakt: Christina Kirkegaard Thalund.
|
|
LIFE Fondens gratis undervisningsforløb til gymnasier
LIFE Fonden har udviklet tre nye undersøgelsesbaserede undervisningsforløb til gymnasiet. Forløbene bringer aktuelle problemstillinger ind i de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag – og giver eleverne nye perspektiver på den verden, de er en del af.
Det er gratis at booke og bruge forløbene, der dækker kernestof og faglige mål. Alle forløbskasser indeholder elevark og konkrete undervisningsmaterialer, som bliver på skolen.
Læs om og book forløbene her: Undervisningsforløb – LIFE FONDEN
Kontakt: Lars Michael Mørch, tlf. 2523 1523.
|
|
DGS inviterer elever til trivselskursus
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning står bag et nyt projekt, der har til formål at styrke trivslen blandt eleverne på gymnasierne. Som en del af indsatsen uddannes elever til at blive trivselsrepræsentanter gennem et 1-dages kursus. Her får eleverne konkrete redskaber, viden og idéer til, hvordan de kan arbejde med trivsel, fællesskab og elevinddragelse på netop deres gymnasium.
Kurset er relevant for alle interesserede elever og særligt oplagt for undervisningsmiljørepræsentanter, medlemmer af trivselsudvalg og elevråd.
Det er gratis at deltage, og DGS står for forplejning hele dagen. Udgifter til transport dækkes dog ikke.
Kurset afholdes fem steder i landet. Datoer, tilmeldingslink og mere information kan findes her.
Kontakt: Ida-Sofie Bjørn (DGS)
|
|
Styrk pædagogisk ledelse af lærernes didaktiske samtale om elevernes faglige trivsel
Kursus for ledere og mellemledere som har fokus på pædagogisk ledelse af elevernes faglige trivsel gennem ledelse af lærernes læring.
Læs mere og tilmeld dig
|
|
|
Håndtering af elevsager (udsolgt)
Kursus for gymnasieledere, der forbereder sager og/eller træffer afgørelse i forhold til eleverne. Bliv klædt på til at håndtere sager omhandlende elever, og bliv indført i de vigtigste regler for skolens sagsbehandling.
Læs mere og tilmeld dig
|
|
|
Strategiudvikling – og realisering
Kursus for rektor- og ledelsesgruppen om hvordan man kommer fra strategi til realiserede forandringer.
Læs mere og tilmeld dig
|
|
|
Styrk din klasseledelse og få mere faglig trivsel
Kurset henvender sig til undervisere, teamlærere, kontaktlærere/klasselærere, studievejledere eller en hel skole. På kurset lærer du praksisnære pædagogiske, didaktiske og frem for alt konkrete værktøjer til at styrke din klasseledelse, så du i højere grad kan håndtere udfordringerne i klasserummet og dermed skabe bedre faglig trivsel og fællesskab.
Læs mere og tilmeld dig
|
|
|
Kursus for nye rektorer og vicerektorer
Kurset har fokus på ledelse af et alment gymnasium eller hf. Vi ser på de strukturelle og indholdsmæssige rammer for gymnasieledelse, det personlige ledelsesrum og økonomistyring.
Læs mere og tilmeld dig
|
|
|
|
|
|