Nyhedsbrev

13. december 2024

Nyt fra Danske Gymnasier 50/2024

Uge 50  |  december 2024

Det finder I i nyhedsbrevet

I denne udgave af nyhedsbrevet finder I

  • Information om censormødet 2025
  • Invitation til informationsmøder om stipendier til masteruddannelse indenfor scienceundervisning 
  • Invitation til konference om arbejde med talent og honours på videregående uddannelser
  • Gratis undervisningsmateriale om psykisk sygdom og mistrivsel
  • Information om ny podcast om unge og alkohol

Censormødet 2025

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har i denne uge sendt brev til alle institutionerne om censormødet 2025. 
Censormødet vil for stx blive afviklet fysisk mandag den 16. juni og tirsdag den 17. juni 2025. 
Halvdelen af fagene voteres om mandagen, mens matematik, engelsk og spansk voteres om tirsdagen.
STUK vil løbende informere yderligere om censormødet.
Kontakt: Jonas Makram Benzarti, tlf: 2869 4849

Læs den seneste information om censormødet her

Novo Nordisk Fonden udlover 20 stipendier til Master i scienceundervisning

Novo Nordisk Fonden har åbnet for ansøgning på 20 stipendier til gymnasielærere, som ønsker at gennemføre Master i scienceundervisning. Stipendierne er på op til 400.000 kr., og der kan søges støtte til både kursusafgift og frikøb af gymnasielærerens tid til studierne. Stipendierne skal søges af leder/rektor på den gymnasiale uddannelse. Fristen for at søge et af Novo Nordisk Fondens stipendier er 25. februar 2025. Københavns Universitets ansøgningsfrist til optag på det kommende forløb, som starter til august, er den 1. maj 2025.
Institut for Naturfagenes Didaktik holder online informationsmøder den 6. og 24. februar, hvor man kan høre mere om såvel uddannelsen som stipendiemulighederne. 
Læs mere om Novo Nordisk Fondens MiSU-stipendier.
Se video med nogle af de tidligere MiSU-studerende
Se Novo Nordisk Fondens side om MiSU-stipendierne
Kontakt: Christine Holm, Specialkonsulent, Københavns Universitet, Institut for Naturfagenes Didaktik, tlf: 9356 5000

Læs mere og tilmeld dig informationsmøder om Master i scienceundervisning

Konference om arbejdet med talent og honours på videregående uddannelser

Københavns Professionshøjskole inviterer til konference om arbejdet med talent og honours på videregående uddannelser:  
Grib talenterne – indsatser for stærke studerende på videregående uddannelser. Konferencen er gratis og foregår onsdag d. 12. marts 2024 kl. 9-16.30 på Hotel Scandic Kødbyen. 
Konferencen vil på baggrund af programmet Copenhagen Honours College på læreruddannelsen diskutere både nationale og internationale perspektiver på indsatser for stærke studerende i uddannelsessektoren. 
Se program og andre detaljer om konferencen.

Tilmeld dig her

Nyt gratis undervisningsmateriale: “Jeg er ikke den eneste”

SIND Ungdom og Psykiatrifonden tilbyder et nyt gratis undervisningsmateriale for at styrke mental sundhed blandt unge. Materialet er designet til at åbne op for vigtige samtaler om psykisk sygdom og mistrivsel og passer direkte ind i gymnasierne undervisningsplaner.
Materialet består af 8 videoer, 6 øvelser og 2 guides fordelt på fire centrale temaer med fokus på: Stigma, sprog, viden om psykisk sygdom og mistrivsel, samt mental selfcare. 
Brug materialet som et fuldt 90-minutters forløb eller opdel det til brug i specifikke fag som dansk og samfundsfag. Ved at anvende materialet kan I bidrage til at nedbryde tabuer og skabe et inkluderende læringsmiljø.
Kontakt: Selina Hemme, SIND Ungdom, tlf: 5374 7300

Se mere og tilgå materialet på

Flaskepost – podcast til unge om alkohol

En fælles samtale om alkohol kan være svær at tage på gymnasiet, men er ikke desto mindre meget vigtig. Derfor har Alkohol &Samfund lavet en podcast henvendt til unge, så samtalen om alkohol kan blive åbnet i et format, der er nemt at gå til.
Podcasten nævner også Alkohol & Samfunds rådgivning Alkolinjen UNG, som er et gratis og anonymt rådgivningstilbud for unge mellem 18-24 år. Rådgivningen er støttet af Sundhedsstyrelsen.
Kontakt: Christa Visholt Jørgensen, Digital kommunikationskonsulent, Alkolinjen, Alkohol & Samfund, tlf: 2576 4647

Find alle afsnit af podcasten her 

DG i medierne

Kommende kurser

Kursus for nye rektorer og vicerektorer
Kursus for rektorer og vicerektorer, der er tiltrådt for nylig om overblik over ledelsesopgaven samt styrkelse af det personlige lederskab mv.

Læs mere og tilmeld dig
Arbejdsmiljøseminar 2025
Kursus for arbejdsmiljørepræsen-tanter og arbejdsmiljøledere.



Læs mere og tilmeld dig
 
Styrk din klasseledelse og få mere faglig trivsel
Kursus for undervisere, teamlærere, kontaktlærere/klasselærere, studievejleder på de gymnasiale uddannelser – eller for hele skolen.



Læs mere og tilmeld dig
 
Personalejura
Kursus for gymnasiernes administrative medarbejdere om de arbejds- og ansættelsesretlige regler med betydning for driften af en gymnasial institution.



Læs mere og tilmeld dig
 
Følg os på X
Besøg vores website
Copyright © 2025 Danske Gymnasier, All rights reserved.
Du modtager denne mail, da du er registreret som modtager af Danske Gymnasiers “Nyt fra Sekretariatet”

Our mailing address is:
Danske Gymnasier
Ny Vestergade 13, stuen
København K 1471
Denmark

Føj os til din adressebog


Want to change how you receive these emails?
You can
update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp