Personalejurakursus for det administrative personale
FORMÅL
Kurset har til formål at give kursusdeltagerne en grundlæggende og praktisk forståelse af de arbejds-og ansættelsesretlige regler af betydning for driften af en gymnasial institution.
Fokus er på at forbinde de juridiske rammer med den konkrete opgaveløsning med henblik på at gøre deltagerne bedre i stand til at identificere og håndtere de mest almindelige personalemæssige udfordringer.
FORM OG INDHOLD
Kurset vil indeholde gennemgang af udvalgte regler og principper i de ansættelsesretlige love og statslige overenskomster under inddragelse af retspraksis, ombudsmandspraksis mv.
Endvidere vil forvaltningsretlige og persondataretlige regler og principper blive inddraget i det omfang, det er relevant ift. de ansættelsesretlige forhold på en gymnasial institution.
Vi vil ved afviklingen af kurset anlægge en praktisk tilgang til reglernes anvendelse tilpasset til de konkrete forhold på en gymnasial institution, herunder ved anvendelse af konkrete cases.
Kurset vil omfatte følgende emner:
- Introduktion til regelgrundlaget og samspillet mellem overenskomster, ansættelsesretlige love og forvaltningsret
- Ansættelse af medarbejdere: Regler om stillingsopslag, indhentelse af oplysninger om ansøgere, valg af ansættelsesform (herunder tidsbegrænset ansættelse), handicappedes fortrinsret mv.
- Under ansættelsen: Ledelsesrettens udstrækning, gennemførelse af ændringer i ansættelsesvilkår, håndtering medarbejderens forhold (f.eks. sygdom, manglende performance o.l.)
- Ved afskedigelse: Saglige grunde til afskedigelse, proces og formkrav ved afskedigelse begrundet i hhv. medarbejderens og institutionens forhold, særlige opmærksomhedspunkter (bl.a. handicap, AMR’erog TR’er, o.l.), fratrædelsesaftaler.
MÅLGRUPPE OG KOMPETENCEFOKUS
Kurset henvender sig til de administrative medarbejdere som til dagligt arbejder med det arbejds-og ansættelsesretlige område ude på skolerne
PRIS OG TILMELDINGSFRIST
Prisen er 2.000 – 3.500 pr. deltager (afhænger af deltagerantal)
Tilmeldingsfristen er den 7. februar 2025
Bemærk at ved framelding efter tilmeldingsfristens udløb betales som udgangspunkt fuld pris med mindre det lykkes at optage andre deltagere på afbudspladsen, kontakt derfor mail@danskegymnasier.dk hurtigst muligt, hvis du ønsker at annullere din tilmelding.
UNDERVISER
CASPER LAURITZEN
Casper er advokat (L) og partner i Damkjær Lauritzen Advokatfirma.
Casper Lauritzen rådgiver både offentlige og private arbejdsgivere om alle aspekter af arbejds- og ansættelsesret samt tilknyttede retsområder. Som mangeårig rådgiver for offentlige og semi-offentlige arbejdsgivere har Casper oparbejdet stor erfaring med bl.a. de offentlige overenskomstforhold, tjenestemandsret og medarbejderforhold i forbindelse med offentlige udbud og virksomhedsoverdragelse.
Casper er ofte anvendt som oplægsholder og underviser og har undervist i blandt andet kollektiv arbejdsret, persondata i medarbejderforhold, virksomhedsoverdragelse og diskriminationslovgivningen
Dato
- 13. marts 2025
- Tilmeldingsfrist er: 7. februar 2025
Tid
- 09:30 - 16:30
Lokation
- Tivoli Hotel
- Arni Magnussons Gade 2 · 1620 København V
Pris
- Prisen er 2.000 – 3.500 pr. deltager (afhænger af deltagerantal)