Nyhedsbrev

31. januar 2025

Nyt fra Danske Gymnasier 5/2025

Uge 5 |  januar 2025

Det finder I i nyhedsbrevet

I denne udgave af nyhedsbrevet finder I bl.a.

  • Indkaldelse til ekstraordinær virtuel generalforsamling
    den 13. marts 2025 kl. 14 i TEAMS
  • Tilmelding til Danske Gymnasiers Ledelsestræf
  • Information om valg til udvalget for pædagogiske ledere
  • Information om de foreløbige kapaciteter for 2025/26,
  • Information om udgivelsen af undersøgelsen Trivselslup#2.
  • Samt materialer om seksuel sundhed til brug i uge sex

Danske Gymnasier afholder ekstraordinær generalforsamling den 13. marts 2025

Danske Gymnasier afholder ekstraordinær virtuel generalforsamling den 13. marts 2025 kl. 14 i TEAMS. Indkaldelse er udsendt både på mail og som mødeindkaldelse i outlook til foreningens medlemmer.
Kontakt: Karina Vittarp Gøling, tlf: 3318 8261

Husk tilmelding til Danske Gymnasiers Ledelsestræf

Danske Gymnasiers Ledelsestræf finder sted den 27.-28. februar 2025 på Hotel Nyborg Strand.
Tilmeldingsfristen er den 6. februar 2025.

Se det fulde program og tilmeld jer her 

Valg til udvalget for pædagogiske ledere 

Den 27. februar 2025 er der valg til Danske Gymnasiers udvalg for pædagogiske ledere, PL-udvalget. De pædagogiske ledere skal ved Ledelsestræf 2025 vælge medlemmer til udvalget og dertilhørende suppleanter. Udvalget består af to repræsentanter fra hver af de tre største regioner Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark, og én repræsentant fra hhv. Region Nordjylland og Region Sjælland. Udvalget består således af otte medlemmer. Valgene afholdes til regionsmøderne for alle pædagogiske ledere, der ligger torsdag eftermiddag på Ledelsestræffet. 
Der er valg til følgende poster:

  • To repræsentanter fra Region Midtjylland og én suppleant
    De nuværende repræsentanter Allan Bohnstedt (Risskov Gymnasium) og Peter Axelsen (Egaa Gymnasium) genopstiller. Ydermere skal der vælges en suppleant. I Region Midtjylland er der valg i ulige år, og dermed gælder valget for en 2-årig periode.
  • Én repræsentant fra Region Nordjylland og én suppleant
    Den nuværende repræsentant Thorbjørn Lind (Aalborghus Gymnasium) genopstiller. Ydermere skal der vælges en suppleant. Pernille Dahl (Brønderslev Gymnasium) stiller op som suppleant. I Region Nordjylland er der valg i ulige år, og dermed gælder valget for en 2-årig periode.
  • Én suppleant fra Region Hovedstaden
    Den nuværende suppleant er blevet rektor, og der skal derfor vælges en ny suppleant. I Region Hovedstaden er der valg i lige år, og dermed gælder valget for en 1-årig periode.
  • En repræsentant fra Region Sjælland og én suppleant.
    Den tidligere regionsrepræsentant, Sigrid Egeskov Andersen (Frederiksberg Gymnasium) er udtrådt i valgperioden. Den daværende suppleant Gitte Engelund (Sorø Akademi) trådte på den baggrund ind i udvalget. Hun genopstiller  nu som  repræsentant. Ydermere skal der vælges en suppleant. I Region Sjælland er der valg i lige år, og dermed gælder valget for en 1-årig periode.
  • Én repræsentant fra Region Syddanmark og én suppleant. 
    Den tidligere regionsrepræsentant, Malene Samsø Nielsen (Alssundgymnasiet) er udtrådt i valgperioden. Den daværende suppleant, Martin Nikolaj Bjerre Clausen (Varde Gymnasium), trådte på den baggrund ind i udvalget. Han genopstiller nu som repræsentant. Ydermere skal der vælges en suppleant. I Region Syddanmark er der valg i lige år, og dermed gælder valget for en 1-årig periode.

Hvis du ønsker mere information om PL-udvalgets arbejde, kan du kontakte udvalgets formand Thorbjørn Lind.
Hvis du ønsker at stille op til PL-udvalget, kan det enten gøres til regionsmødet på ledelsestræffet eller ved at sende en mail til nedenstående kontaktadresse.
Kontakt: Jonas Makram Benzarti, tlf: 3318 8267

Foreløbige kapaciteter 2025/26

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har i dag offentliggjort de foreløbige kapaciteter for skoleåret 2025/26. 
Kontakt: Jonas Makram Benzarti, tlf: 3318 8267

Se de foreløbige kapaciteter her

Forsøgsopgave med lukket tekstfelt

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har fået udarbejdet en række forsøgsopgaver med lukket tekstfelt til anvendelse i undervisningen. Det er opgavekommissionerne i de respektive fag, som har udarbejdet forsøgsopgaverne. For stx er der lavet opgaver til:

  • Biologi A
  • Fysik A
  • Samfundsfag A
  • Tysk A

Forsøgsopgaverne er tilgængelige i Prøvebanken fra d. 2. februar 2025.
Kontakt: Jonas Makram Benzarti, tlf: 3318 8267

Den tidlige optagelsesprøve omplaceres

I tirsdags meddelte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at den tidlige optagelsesprøve til de gymnasiale uddannelser fremadrettet afholdes i starten af april. Begrundelsen er, at der ellers vil være et sammenfald mellem afholdelsen af optagelsessamtaler og offentliggørelsen af elevfordelingen, og det fandt styrelsen uhensigtsmæssigt.
I 2025 vil optagelsesprøverne til de gymnasiale uddannelser kunne afholdes på følgende tidspunkter:

  • Fredag den 4. april (optagelsessamtaler kan afholdes fra torsdag den 24. april kl. 10) 
  • Fredag den 13. juni (optagelsessamtaler kan afholdes fra tirsdag den 24. juni kl. 10) 
  • Mandag den 30. juni (optagelsessamtaler kan afholdes, når institutionen har bedømt besvarelserne) 
  • Onsdag den 6. august (optagelsessamtaler kan afholdes, når institutionen har bedømt besvarelserne) 
  • Mandag den 25. august (optagelsessamtaler kan afholdes, når institutionen har bedømt besvarelserne)

Kontakt: Jonas Makram Benzarti, tlf: 3318 8267

Læs mere om optagelsesprøverne

TrivselsLUP#2

I 2023 indgik Praxis-Fonden og Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning et samarbejde om at undersøge trivslen på tværs af ungdomsuddannelserne. Den første trivselslup udkom i starten af 2024 og undersøgte trivslen blandt nystartede elever på ungdomsuddannelserne.  
I denne uge blev TrivselsLUP#2 udgivet. Lektor Eva Lykkegaard og Professor Anne Qvortrup har i denne undersøgelse haft fokus på trivslen for elever på andet år på gymnasie- eller erhvervsuddannelserne. Dataene er indsamlet i efteråret 2024 på de deltagende skoler.
Kontakt: Jonas Makram Benzarti, tlf: 3318 8267

Læs den fulde rapport for Trivselslup#2

Opdateret AGV-instruks i høring

Alle institutioner har den 27. januar modtaget den opdaterede AGV-instruks 2025-1. Instruksen anvendes til indberetning af tilskudsudløsende aktivitet på almengymnasiale- og almen voksenuddannelser. 
Den fremsendte version er i udkast, idet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) inviterer til at fremsende bemærkninger af overordnet karakter. Der foreligger en word-udgave og en pdf-udgave. Hvis der er anledning til kommentarer, bedes disse indsat med ændringsmarkering i word-udgaven. Kommentarer bedes fremsendt til Myong Grøn fra STUK senest den 19. februar
Instruksen er opdateret med ændringer i finansloven, der følger af omlægning af taxameter- og tilskudssystemet. Instruksen er endvidere opdateret med link til lovgivning og relevante hjemmesider, der er samlet i en oversigt sidst i instruksen. Endelig er flere af kapitlerne gennemskrevet og opdateret i forhold til seneste version.

Print Sundhedsstyrelsens plakater og sæt fokus på sexsygdomme

I Uge Sex sætter mange ungdomsuddannelser fokus på seksualundervisningen, og Sundhedsstyrelsen vil gerne bidrage til at sætte fokus på, at seksuel sundhed og egenomsorg også handler om at beskytte sig selv og sin partner mod sexsygdomme.
Derfor har de udviklet forskelligt materiale med fokus på at forebygge sexsygdomme. De fem plakater kan printes i A4- eller A3-format og hænges op fx i vandrehaller, på toiletter eller i klasselokalet. De tre videoer er tekstet og kan vises på uddannelsens oplysningsskærme. Visuals og videoer kan benyttes til SoMe.

DG i medierne

Kommende kurser

Personalejura
Kursus for gymnasiernes administrative medarbejdere om de arbejds- og ansættelsesretlige regler med betydning for driften af en gymnasial institution.

Læs mere og tilmeld dig
 
Kursus om arbejdstid
Kursus for rektorer, vicerektorer og pædagogiske ledere om opgaver vedrørende gymnasielærernes arbejdstid herunder håndtering af den nye lov om obligatorisk tidsregistrering.

Læs mere og tilmeld dig
 
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Kursus for arbejdsmiljø-repræsentanter og nye ledere om varetagelse af arbejdsmiljøarbejdet. 

Læs mere og tilmeld dig
 
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Kursus for arbejdsmiljø-repræsentanter og nye ledere om varetagelse af arbejdsmiljøarbejdet. 

Læs mere og tilmeld dig
 
Introduktion til gymnasieledelse
Kursus for nye pædagogiske ledere om jobbet som offentlig mellemleder på en gymnasial institution.
NB der er opfølgningsdag i det nye år.

Læs mere og tilmeld dig
 
Følg os på X
Besøg vores website
Copyright © 2025 Danske Gymnasier, All rights reserved.
Du modtager denne mail, da du er registreret som modtager af Danske Gymnasiers “Nyt fra Sekretariatet”

Our mailing address is:
Danske Gymnasier
Ny Vestergade 13, stuen
København K 1471
Denmark

Føj os til din adressebog


Want to change how you receive these emails?
You can
update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp
Nyt fra Danske Gymnasier 5/2025