Husk at varsle sommerferie senest med udgangen af marts 2025
Har skolen et andet feriemønster, end det der følger af GL-overenskomsten (20 dage forud for den 1. august og 5 dage efter den 31. juli), vil det være nødvendigt at udsende ferievarsel til medarbejderne. Varslerne er 3 måneder for hovedferien på 3 uger, der skal ligge i sommermånederne, og 1 måned for øvrig ferie.
Ferievarslet kan med fordel sendes en gang årligt. Det kan med god fornuft være den 1. september hvert år, hvor det nye ferieår begynder. Hvis sommerferien – mindst 3 ugers ferie – ikke allerede er varslet, skal den varsles senest med udgangen af marts 2025.
Skabelon til ferievarsel for lærere:
”Varsling af hovedferie for sommeren 2025, hvor skolen holder sommerferielukket for alle lærere i perioden XX – XX:
Du varsles hermed afvikling af din hovedferie for sommeren 2025. Du vil have X feriedage til rådighed frem til den 31. august 2025. Dine feriedage varsles hermed til afvikling i følgende periode:
X feriedage varsles til afvikling i perioden DATO – DATO 2025.
Hvis du har spørgsmål til ferievarslingen, bedes du kontakte din nærmeste leder”
Kontakt: Christina Dyhr, tlf: 3318 8266
|