Af Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier
Studentervognene er tilbage i garagerne, og sommerferien er så småt ved at være slut. Nu rejser spørgsmålet til studenterne sig: »Hvad skal du så i gang med?«
Svarene stikker i mange retninger, og som Berlingske har skrevet på baggrund af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, har især de unge københavnere ikke travlt med at komme videre i uddannelsessystemet. De unge har lange lister over ting, de gerne vil afprøve, inden de igen sætter sig på skolebænken eller i auditoriet.
I den offentlige debat er der ikke overraskende et ramaskrig over, at unge tager flere og flere sabbatår. Ofte bliver studenterne fremstillet som ufokuserede, og de kritiseres for ikke straks at begynde på en videregående uddannelse. Det hedder sig, at de ikke ved, hvad de vil, og at der er tale om fagligt svage, eller sågar »hjemløse« unge, som aldrig skulle have gået i gymnasiet.
Men det er i mine øjne helt forkert.
Danske Gymnasier har kigget nærmere på tallene, og de afslører en række overraskende fakta:
Næsten hver tredje af sabbatisterne (her defineret som dem, der fem år efter studentereksamen ikke har afsluttet eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse) startede på gymnasiet med et gennemsnit fra grundskolens afgangseksamen på over otte. Det tyder ikke ligefrem på, at der er tale om fagligt svage elever.
Der er heller ikke tale om en elevgruppe, der har lallet gymnasietiden væk, og derfor ikke har kompetencerne til at læse videre. Faktisk har hele 15 procent af sabbatisterne et gennemsnit på over otte med sig på studentereksamensbeviset, og det betyder, at de kan komme ind på cirka 90 procent af alle de videregående uddannelser.
Når man spørger studenterne selv, er der heller ikke noget, der tyder på, at de forestiller sig at skulle henslæbe et par år på sofaen, mens de overvejer deres fremtid og surfer rundt i junglen af uddannelser, som de ikke har snit til at komme ind på. Tværtimod har de planer. Mange planer:
Det kan være arbejde som folkeskolevikar eller pædagogmedhjælper, udlandsophold, højskole, værnepligt eller måske en kunstart, der skal have et skud, inden voksenlivet melder sig med fast arbejde og en pensionsalder, der fortaber sig et sted på den anden side af 70-års-alderen.
De ved nemlig, at der i den mellemliggende periode aldrig igen melder sig en plausibel grund til at tjekke ud af arbejdsmarkedet i et halvt eller helt år. Derfor er det ikke så mærkeligt, at de griber chancen, mens den byder sig.
Over de senere år er det danske samfund blevet rigere og rigere. Og rent psykologisk fører det til et større fokus på selvrealisering, når boksene med vores mere basale behov er tikket af.
Samtidig har vi at gøre med en generation af unge, som er blevet målt og vejet igennem hele deres skoletid, og måske derfor føler et behov for nogle år, hvor fokus ikke er på afleveringer, prøver og karakterer.
Endelig befinder vi os i en økonomisk højkonjunktur, hvor der er masser af meningsfulde ufaglærte job at få på et arbejdsmarked, der skriger desperat på hænder. Dermed har studenterne rig mulighed for at spare sammen til de projekter og oplevelser, de drømmer om.
Historisk set har højkonjunkturer altid suget unge fra uddannelsesstederne ud på arbejdsmarkedet, lige så vel som bølgen vender og sender folk tilbage på skolebænken, så snart vi igen oplever en lavkonjunktur.
Klarer sig bedre
Kigger vi lidt længere ud i fremtiden, kan vi desuden se, at studenterne vender tilbage til uddannelsessystemet, når de er færdige med at prøve sig selv af, på alle de mange måder, de har drømt om.
Således viser Danske Gymnasiers egne beregninger, at 91 procent af stx-studenterne enten er færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter, at de har fået studenterhuen. For htx- og hhx-studenterne er andelen hhv. 90 og 88 procent.
Studenterne fra stx kommer altså ikke bare videre i uddannelsessystemet – de klarer sig også bedre på deres videregående uddannelse. En analyse fra EVA viser, at studerende fra stx generelt klarer sig bedre end studerende fra både hf, htx og hhx, målt på karaktergennemsnit på det første år af deres videregående uddannelse.
Og her er der vel at mærke korrigeret for forskelle i deres socioøkonomiske baggrund. Det kunne altså tyde på, at studenterne både har fået noget brugbart med fra deres almene studentereksamen, og at sabbatårene har givet dem større selvindsigt og social ballast.
Derfor er der ikke grund til at revse studenterne for ikke at komme hurtigt nok i gang med studierne. Vi skal ikke have så travlt med at fortælle dem, hvad de skal, men give dem ro og plads. De skal nok få en god uddannelse og bidrage til samfundet.
Artiklen blev bragt i Berlingske 12/8/2024.
