Af Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier, Allan Kortnum, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, og Niels Sandø Pedersen, enhedschef i enheden Forebyggelse og ulighed i Sundhedsstyrelsen
I denne uge starter knap 65.000 nye elever på en ungdomsuddannelse. De fortjener en god og tryg start, hvor de sociale relationer og fællesskaber er omdrejningspunktet – ikke alkohol. Og forældre spiller en stor rolle i, at det lykkes.
De færreste danskere synes, børn og unge under 18 år skal drikke. Alligevel har alkohol ofte spillet hovedrollen, når landets gymnasier har åbnet dørene for deres nye elever. Det er et billede på, at vi i Danmark har en helt skæv alkohol- og festkultur blandt unge. Den står vi ret alene med i Europa, og den kan have konsekvenser for de unges sundhed.
Lige inden sommerferien sendte vi, Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Sundhedsstyrelsen, en fælles appel til landets gymnasier om at bidrage til at skabe en tryg og inkluderende festkultur, som flere unge føler sig hjemme i. Det er der heldigvis rigtig mange skoler, der arbejder med.
Samme appel giver vi nu til landets forældre, som i disse dage med stolthed sender deres unge mennesker af sted til de dannende år på ungdomsuddannelserne. For selv om 7 ud af 10 forældre synes, børn og unge drikker for meget alkohol, og at de begynder at drikke for tidligt, så giver mange forældre alligevel slip på aftaler og regler om alkohol, når deres børn starter på en ungdomsuddannelse.
Vi har en tendens til at overlade ansvaret med at sætte grænser i forhold til alkohol og en sund festkultur til de unge. Her er der mange voksne, der melder sig ud. Men selvom vores unge naturligvis skal lære at stå på egne ben og tage ansvar for deres liv – inklusive deres forbrug af alkohol, har de stadig brug for forældres involvering.
Næsten halvdelen af de 16-17-åriges forældre tror ikke, at de har indflydelse på deres teenagers brug af alkohol. Det er en ærgerlig fejlslutning. Vi ved, at unge, der taler med deres forældre og laver aftaler om alkohol, drikker mindre.
Derfor er det en rigtig god idé at holde fast i at lave alkoholaftaler, selvom de unge begynder på gymnasiet eller en erhvervsskole. Det er nemlig ofte ved overgangen til en ungdomsuddannelse, at alkoholforbruget tager fart.
Der har de senere år været en løbende diskussion af børn og unges alkoholkultur i Danmark, og hvad vi kan gøre for at ændre den. For de danske unge drikker sig nemlig fulde langt oftere end unge i andre lande, de har en meget tidlig alkoholdebut, og alkohol fylder meget i de sociale samvær.
Spørger man de unge selv, er der en stor del, der ikke ønsker at drikke store mængder alkohol – og nogle ønsker slet ikke at drikke. Men mange unge oplever et øget drikkepres, når de starter på en ungdomsuddannelse.
Faktisk fylder alkohol så meget, at hele seks ud af ti unge mener, at det er svært at være en del af det sociale fællesskab på en ungdomsuddannelse, hvis man ikke drikker. Det er et bekymrende højt tal. Vi voksne har ansvaret for at fjerne presset fra de unge, og hjælpe med at etablere nogle sunde og trygge rammer for at danne sociale fællesskaber, møde nye venner og hygge sig.
Mange ungdomsuddannelser har de senere år taget stadig mere ansvar for at bidrage til en sundere og mere inkluderende festkultur. For eksempel har en række gymnasier igen i år alkoholfri studiestart, hvor de første måneder er fyldt med sociale arrangementer uden druk.
På skolerne oplever de, at de unge tager godt imod de nye initiativer, når først de har prøvet det. Men Rom blev ikke bygget på en dag, og en kulturændring tager tid. Selvfølgelig vil mange unge være uenige i kritikken af deres alkoholkultur, utilfredse med de nye initiativer, og bekymrede for de sociale fællesskaber.
Det er vores, de voksnes, ansvar at sætte rammerne for de unge. Og hvis vi selv tvivler på, om alkoholfri studiestart og alkoholpolitikker hæmmer de unges sociale liv, skal vi blot huske på, at flere end halvdelen af de unge selv mener, at det kan være svært at være en del af det sociale fællesskab på en uddannelse, hvis ikke man drikker alkohol. Men det behøver ikke være sådan, og sammen med skolerne kan vi voksne støtte de unge i at danne fællesskaber, hvor det sociale er i centrum.
Derfor har skolerne brug for, at I forældre taler med jeres børn om alkohol, laver aftaler og bakker op om deres initiativer. Giv det sociale en chance, sæt rammer og grænser, lav aftaler med de unge, og tro på, at de sagtens kan danne relationer og have en sjov start – også uden alkohol.
Vi bilder os ikke ind, at dette med et trylleslag fixer unges usunde alkoholkultur – men hvis vi gør noget, og gør det sammen, kan vi gøre en forskel. Også selvom det kommer til at tage lang tid.
Artiklen blev bragt i Avisen Danmark 22/08/2024.
