Af Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier, Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri, Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Maja Horst, dekan for Arts ved Aarhus Universitet, Kirsten Busch Nielsen, dekan for Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, Mette Skovgaard Andersen, centerleder for NCFF Det Nationale Center for Fremmedsprog (Øst), Hanne Wacher Kjærgaard, centerleder for NCFF Det Nationale Center for Fremmedsprog (Vest), Helle Kryger Aggerholm, forsknings- og udviklingsdirektør VIA University College, Janne Gleerup, forperson I DM og Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler.
Danske virksomheder bliver vraget i opløbet om store internationale ordrer. Danske synspunkter når ikke frem i tide til at påvirke nye EU-love, og befolkningen bliver generelt mindre åben for nye tanker og inputs udefra. Dette er ikke et skræmmebillede af en dyster fremtid, men en reel og håndgribelig konsekvens af de seneste årtiers forsømmelse af sproguddannelserne. Der opstod i 90’erne og 00’erne en udbredt misforståelse blandt politikere, virksomheder og den brede befolkning af, at sprogfag var hårdt arbejde med meget lille gevinst. Myten lød, at anstrengelserne ved at lære et fremmedsprog som fx tysk eller fransk blev belønnet med arbejdsløshed eller lavtlønsjob. Engelsk var tilstrækkeligt til at erobre hele verden, lød tesen. Den har siden hen vist sig at være helt forkert, og selv på vores største eksportmarked, Tyskland, lyder tommelfingerreglen i dag: ”Du kan godt købe på det tyske marked uden at kunne tysk, men du kan ikke sælge.” Danskernes manglende fremmedsprogkompetencers betydning for erhvervslivet bekræftes både af DI og SMV Danmark. En undersøgelse blandt DI’s medlemsvirksomheder viste i september 2021, at 4 ud af 10 virksomheder har oplevet udfordringer på internationale markeder pga. manglende fremmedsprogskompetencer. Af de virksomheder har halvdelen oplevet vanskeligheder i forhandlinger og en fjerdedel har afstået fra markedsfremstød. 13 pct. har decideret tabt ordrer, og 4 pct. har oplevet, at virksomhedens brand har lidt skade. Også SMV Danmark har i april 2021 afdækket problemet med manglende kendskab til fremmedsprog og konstateret, at mangel på kompetencer kan skabe barrierer for dansk eksport. Fortsætter udviklingen, vil det fremover blive endnu vanskeligere at rekruttere ikke blot at medarbejdere med de nødvendige sprogkompetencer til erhvervslivet, men også tysk- og fransklærere på alle niveauer i uddannelsessystemet. Kommer vi dertil, er selve fremmedsprogenes ”økosystem” i Danmark i fare for at bryde sammen.
På samme måde har vi også langt mindre indflydelse i EU, end vi kunne have haft, fordi vores politikere kun kan deltage i den del af korridorsnakken, der foregår på engelsk, og vi som land slet ikke er i stand til at opfylde vores kvote af embedsmænd med franskkundskaber nok til at sidde med alle de steder, hvor lovgivningen bliver udformet. Først og fremmest er sprog nøglen til at forstå andre mennesker og kulturer. Film og litteratur gemmer på værdifuld information om et samfund, og den går vi glip af, når vi ikke længere er i stand til at tilgå originalværkerne, men må nøjes med at læse eller se gennem oversætternes filter og fortolkning. Derfor er det ikke en overdrivelse at sige, at vi har kurs mod en dannelsesmæssig katastrofe, hvis vi ikke får styrket sprogfagene.
Der er altså et akut behov for at rette op på sproguddannelserne på alle niveauer i det danske uddannelsessystem og sikre sammenhæng og udvikling på langs og på tværs. Derfor har vi dannet en sprogalliance på tværs af uddannelser og erhvervsliv. Vi foreslår følgende konkrete – og primært strukturelle – tiltag for at styrke sprogfagene og standse den negative spiral, der har ført til et markant fald i antallet af elever og studerende, der vælger sprog i gymnasiet, på læreruddannelsen og på universiteterne. Et fald som ifølge en rapport fra Epinion om ganske få år vil føre til mangel på sproglærere i grundskoler og på ungdomsuddannelser.
På grundskoleområdet foreslår vi:
• At øge udbuddet af fransk som 2. fremmedsprog på minimum én folkeskole i kommuner, hvor folkeskolerne i dag kun udbyder tysk som 2. fremmedsprog og at pålægge større skoler pligt til at udbyde fransk.
På ungdomsuddannelserne foreslår vi:
• En seriøs justering af gymnasiets nuværende studieretnings- og incitamentstruktur ift. elevernes valg af sprog fx ved at tillade studieretninger, der kombinerer sprog med naturvidenskabelige fag.
• At gymnasierne får bedre muligheder for at forsøge sig med studieretninger, hvor et valg af sprogfag på A-niveau fx kan erstatte et obligatorisk naturvidenskabeligt fag eller matematik på b-niveau.
• At der kommunikeres klarere til eleverne om, hvordan sprog læres, hvorfor undervisningen er tilrettelagt, som den er osv. NCFF’s undersøgelse af elevperspektiver, peger på, at eleverne især gerne vil lære at tale sproget, men at de oplever, at undervisningen i gymnasiet har meget fokus på skriftlighed, grammatik og fejlfinding. Det gavner ikke elevernes selvtillid eller lyst til at fortsætte med at læse sprog, og måske er der behov for at tilrette læreplaner og eksamensindhold.
• At lærerne tilbydes fortsat kompetenceudvikling, så de bedre er stand til at bryde med elevernes oplevelse af sprogundervisningen som fokuseret på skriftlighed, grammatik og fejlfinding.
På de videregående uddannelser foreslår vi:
• At der uddannes flere sproglærere i tysk og fransk til grundskolen, så flere kommuner og skoler kan udbyde fransk, og så flere elever får undervisning i tysk og fransk af lærere med formel undervisningskompetence i faget. Fx kan man tilbyde en intensiv, forberedende sprogundervisning i tysk og fransk for nye lærerstuderende på landets professionshøjskoler. De forsøg, der indtil videre er lavet i forbindelse med sprogløftemidlerne, har vist positive erfaringer.
• At indføre fremmedsprog som specifikke adgangskrav til relevante videregående uddannelser.
• At videreudvikle sproguddannelserne på universiteterne bl.a. gennem fortsatte sprogløftmidler, der har vist sig virkningsfulde både for uddannelseskvalitet og fastholdelse.”
• At styrke mulighederne for at koble andre videregående uddannelser fx naturvidenskabelige uddannelser med sprog, så kandidaterne får gode sprogkompetencer. Eller ved at etablere obligatoriske udbud af frivillig undervisning i tysk eller fransk (svarende til A-niveau) til studerende, fx på naturvidenskab og på læreruddannelsen – fx inspireret af de gode erfaringer fra KU’s sprogstrategiske satsning.
Det haster med at komme sprogfagene til undsætning, hvis vi også fremadrettet skal have sproglærere til undervisning af fremtidige generationer, succesfulde forretningsfolk i vores virksomheder samt dygtige diplomater og embedsmænd, der kan sikre Danmarks interesser i internationale fora.
Artiklen blev bragt i Berlingske d. 11/02/2025
