Af Maja Bødtcher-Hansen, rektor på Frederiksberg Gymnasium og formand for Danske Gymnasier
Vi har absolut ingen interesse i at skabe et A- og et B-hold i uddannelsessystemet, som vi ellers bliver beskyldt. Tværtimod vil vi modvirke det. Men det gør man ikke ved at udvide dannelsesidealet med stegning af grøntsagsfrikadeller, skriver Maja Bødtcher-Hansen i et svar til Adrian Tresoglavic.
Det var med stor interesse, at jeg læste Adrian Tresoglavics debatindlæg om dannelsesidealet, som han mener, den akademiske elite har taget patent på.
Desværre var der i indlægget meget lidt fokus på, hvordan et nyt og mere inkluderende dannelsesideal kunne se ud, og i stedet nøjedes han med at kritisere det eksisterende.
En kritik, der på mange punkter er helt forfejlet.
For eksempel når han skriver, at “gymnasierektorerne og Radikale, omtaler sig selv som “A-holdet” og andre som “B-holdet.”
Fra Danske Gymnasiers side har vi absolut ingen interesse i at skabe et A- og et B-hold i uddannelsessystemet.
Men vi tillader os at påpege, at det med stor sandsynlighed er sådan, det vil blive opfattet af eleverne, når man hæver adgangskravet til stx og hhx til seks, mens eleverne kan nøjes med at have bestået folkeskolens afgangseksamen for at komme ind på epx.
Vores ærinde er netop at modvirke, at der kommer en opfattelse af et A- og et B-hold.
Derfor har vi argumenteret for, at adgangskravene til de to typer af ungdomsuddannelse skal ligge tættere på hinanden, og at det er vigtigt, at epx’en fremstår så attraktiv i egen ret, at de unge har lyst til at vælge den.
Dannelse er ikke støbt i beton
Tresoglavic skriver også, at de boglige og akademiske logikker har bemægtiget sig dannelsesidealet, og at “vores samfund og uddannelsessystem privilegerer dette dannelsesideal ved at tildele mest anseelse og flest penge til dem, som er en del af det.”
Til det må jeg sige, at ‘eliten’ i så henseende er meget bred – gymnasiet er suverænt den største ungdomsuddannelse i Danmark. Og vi både fastholder og løfter de unge, der kommer ind ad døren hos os. Almen dannelse er selvfølgelig ikke kun noget, man læser sig til, men man kan omvendt også argumentere for, at man også er nødt til at (kunne) læse noget for at blive almen dannet. Når det er sagt, så er almen dannelse selvfølgelig ikke kun er noget, man læser sig til, men man kan omvendt også argumentere for, at man også er nødt til at (kunne) læse noget for at blive almen dannet.
I min optik dækker begrebet almen dannelse over en generel faglig og menneskelig uddannelse af de unge mennesker til at blive myndige voksne, der kan klare sig selv, og som kan begå sig som aktive medborgere i et demokratisk samfund.
Fagrækken i den alment dannende uddannelse er ikke støbt i beton.
Vi bør udvide med digital teknologi, og vi kommer med epx’en til at samarbejde med en række mere praksisrettede fagligheder. Det giver god mening. Men almen dannelse har som grundkerne, at eleverne kan forstå begivenheder eller udfordringer fra forskellige perspektiver.
Det kræver en bred fagrække, hvor kunst, naturvidenskab, kultur, samfund og historie er repræsenteret.
Dannelse er ikke det samme som at kunne stege en frikadelle
Man skal som dannet måske ikke som udgangspunkt vide, præcis hvordan man udfylder sin selvangivelse, eller hvad råderummet i år bliver brugt til.
Men man skal vide, hvordan man søger viden om det, og have en forståelse for demokrati som styreform, hvorfor det er vigtigt at deltage aktivt i det, og hvordan man går kritisk og analyserende til de informationer, man bliver præsenteret for morgen, middag og aften på sociale medier og i det offentlige rum.
Man skal vide, at alle de udfordringer, man møder, kan spejles kulturelt og historisk, og at der ligger viden om verden og naturen under enhver problemstilling.
Adrian Tresoglavic påpeger, at det for de fleste også er vigtigt “at kunne indgå i et arbejdsfællesskab at kunne bruge almindeligt håndværktøj i hjemmet og at kunne stege en grøntsagsfrikadelle, så nogen har lyst til at spise den.”
Det er absolut vigtigt, og både håndværk og madlavning indgår i alle menneskers liv.
Vi har aldrig påstået andet.
Men grønsagsfrikadeller er heller ikke en del af for eksempel uddannelsen til pladesmed eller maskintekniker. Basisniveauet i madlavning har vi i folkeskolen. De højeste niveauer findes på kokke- og restaurationsskolerne, hvor man i øvrigt arbejder med en faglighed, vi i Danmark excellerer i.
Lad os starte samarbejdet med respekt – ikke karikaturer
Når der på gymnasierne ifølge Tresoglavic “doceres i overflod viden om antikkens Europa, kultur, sprog, økonomi og naturvidenskab i et akademisk perspektiv,” så er der to pointer, det er vigtigt for mig at slå fast:
Tænk, hvis vi gik rundt og udpegede enkelte fag fra andre uddannelsers fagrække og talte dem ned på samme måde som ‘old’.
For det første: Gymnasierne underviser i nøjagtigt det, vi er sat i verden for at undervise i. Nemlig det, der står i de læreplaner, som dikterer, hvad der skal undervises i på gymnasiet.
For det andet: Gymnasiets kritikere har haft et næsten komisk overdrevet fokus på undervisningen i oldtidskundskab, når de skal finde noget at sætte fingeren på.
Ganske vist er ‘old’ en væsentlig byggesten til at forstå de tanker og principper, som vores moderne europæiske demokrati bygger på, men det er dog et fag, som kun fylder 75 timer i løbet af hele gymnasietiden, hvis samlede timetal er på mindst 2.600 timer.
Faget ligger i 3.g og har som særkende at gå på tværs af vidensfelter. Eleverne får her mulighed for sammen med læreren at studere et samfund fra filosofiske, kunstneriske og politiske perspektiver.
Jeg har svært ved at forstå, at det vedholdende udskældes for at være meningsløst. Tænk, hvis vi gik rundt og udpegede enkelte fag fra andre uddannelsers fagrække og talte dem ned på samme måde.
Epx’en er en fremragende mulighed for at koble mere praksisrettede fagligheder med fag fra stx. Den opgave ser vi frem til, fordi vi tror, det vil ramme en gruppe unge lige i hjertet.
Det ville være konstruktivt at indlede det arbejde med en anerkendelse af de forskellige uddannelsers relevans og kvalitet.
Artiklen blev bragt i Altinget d. 04/04/2025.
