Af Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier.
Mattias Tesfaye har som svar på udfordringerne ved AI besluttet sig for at gå tilbage til papir og blyant i eksaminerne. Han burde i stedet benytte lejligheden til at gentænke gymnasieeksaminerne, skriver Maja Bødtcher-Hansen.
Der er bred enighed blandt landets gymnasierektorer om, at AI (kunstig intelligens) bør inddrages meget mere aktivt i undervisningen, så eleverne lærer at anvende teknologien og forholde sig kritisk til den.
AI er en del af samfundet, skolernes virkelighed, elevernes hverdag her og nu og den fremtid, som skolen skal klæde eleverne på til.
En ny undersøgelse blandt rektorerne viser, at alle som en – 100 procent – af rektorerne er enige i, at eleverne skal lære at anvende og forholde sig til brugen af generativ kunstig intelligens i undervisningen.
Og eksamenerne bør følge med: Ni ud af ti efterspørger mere procesorienterede og virkelighedsnære prøveformer med mulighed for anvendelse af digitale hjælpemidler baseret på AI.
Allerede før, ChatGPT gjorde AI til allemandseje, var eksamenerne forældede, og den nyeste teknologiske udvikling har understreget behovet for at gentænke eksamen.
Digitale tekstfelter skaber kunstig eksamenssituation
Desværre er det ikke den retning, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har valgt at gå.
Selv om en ekspertgruppe sidste år foreslog hele syv forskellige eksamensformer til brug i gymnasierne – nogle med brug af AI og digitale hjælpemidler og andre uden – så lader ministeren til nærmest udelukkende at fokusere på det “ene ben”: De lukkede prøveformer, hvor brug af AI og digitale hjælpemidler ikke er tilladt. Overhovedet.
Ministeren satser på enten eksamener med papir og blyant eller eksamener i et digitalt “tekstfelt med indbygget forhindring af snyd,” hvor eleverne er forhindret i at kopiere fra et dokument til et andet.
Ud over den kunstige situation, hvor eleverne ikke får mulighed for at bruge relevante hjælpemidler som stavekontrol eller egne noter, vil sådanne lukkede digitale tekstfelter formentlig betyde, at opgaverne i højere grad får karakter af quizspørgsmål, der lægger op til kortere og mere overfladiske svar.
Kort sagt er der udsigt til, at eksamen tager udgangspunkt i teknologiens formåen frem for, hvad det er, vi gerne vil eksaminere eleverne i.
Brug for selvstændige forsøg på gymnasierne
Tilbageskridtet til papir og blyant og kunstige tekstfelter er allerede i fuld gang: Den nye prøve i skriftlig spansk, som introduceres for første gang ved sommerens studentereksamen, kommer udelukkende til at foregå med pen og papir. Og det er kun begyndelsen.
Fra næste skoleår skal den skriftlige eksamen i italiensk og fransk afvikles analogt, og fra 2027 skal det også gælde ved eksamener i tysk og engelsk. Godt nok har ministeren understreget, at sprogeksamenerne fortsat også vil bestå af en digital del, men vi kan være bekymrede for, at det bliver i form af et kunstigt lukket tekstfelt.
Prøveformen med lukket tekstfelt er allerede taget i brug ved folkeskolens prøver, og i øjeblikket afprøves der forsøgsopgaver på gymnasierne. Jeg betvivler ikke ministeriet, når de skriver, at erfaringerne fra folkeskolen er gode, men jeg kan være skeptisk over for rationalet: Fungerer det for de mindste elever, kan det vel også gå an for de unge.
Jeg mener, at der er brug for et selvstændigt udviklings- og forsøgsarbejde om prøverne på gymnasierne med større inddragelse af skolerne end det, ministeren i øjeblikket lægger op til.
Vi ender med ikke at give eleverne en studiekompetence
Ministeren burde også skele mere til udviklingen på universiteterne, hvor et AI-forbud flere steder vendes til, at AI som udgangspunkt er tilladt. Hvis vi op igennem elevers skolegang i grundskole og gymnasium insisterer på udelukkende at afholde eksamen i en lukket boble, får de unge, der fortsætter på universitetet, ikke mindre end et chok.
Og vi lever ikke op til vores formål: At være studieforberedende.
Ministerens argument for de lukkede prøveformer er at forhindre eksamenssnyd. Til det formål er der over de seneste år udviklet forskellige løsninger. Udviklingen er kendetegnet ved et våbenkapløb mellem teknologiudvikling på den ene side og kontrolteknologi på den anden side.
Ministeren lader til at tro, at man kan vinde våbenkapløbet og løse snydeudfordringen ved at ensidigt at satse på kontrolteknologi eller ingen teknologi overhovedet.
Universiteterne har erkendt, at der også skal være mulighed for at bruge teknologien til eksamen, og det støtter vi. Man kan faktisk afvikle en eksamen, hvor man tester både, hvad eleverne ved og kan, og hvordan de evner at bruge de digitale hjælpemidler hensigtsmæssigt.
Det kan ske ved for eksempel portfolioeksamen, hvor eleverne fremstiller et produkt med brug af digitale hjælpemidler og efterfølgende ved en mundtlig eksamen forklarer om processen bag uden brug af AI. Eller ved nogle af de mange andre forslag til hybrideksamen, som ekspertgruppen foreslog.
Teknologifremskridt bør ikke medføre tilbageskridt i uddannelse
Ministeren skal dog have ros for at have igangsat et prøveforsøg med mulighed for brug af AI i faget afsætning. Problemet er dog, at dette fag udelukkende er på hhx. På de almengymnasiale uddannelser stx og hf, som 70 procent af studenterne kommer fra, lukker ministeren indtil videre øjnene for AI.
Vi ved fra forskning og daglig praksis på skolerne, at undervisningen i høj grad afspejler eksamensformen, så derfor vil det være både tidssvarende og visionært at lave eksaminer, som ligger tættere op ad den virkelighed, eleverne kommer ud til, når de har fået deres studentereksamen.
Vigtigst af alt vil eleverne lære mere, når de ikke skal bruge tiden på at opøve færdigheder i at håndtere kunstige tekstfelter under tæt digital overvågning.
Den teknologiske udvikling er kommet for at blive og svaret på de udfordringer, den medfører, er ikke at gå tilbage til stentavler.
Indlægget blev bragt i Altinget d. 20/03 25.
