Regeringens udspil til taxameterreform, som blev lanceret i sidste uge, vil betyde besparelser på langt de fleste gymnasier.
– Nedskæringerne vil gå hårdt ud over eleverne – især i de store byer, og det kan ikke undgå at gå ud over den undervisningskvalitet, eleverne møder. Det giver slet ingen mening med så store besparelser på uddannelse i en tid med et kæmpestort finanspolitisk råderum. Det kommer til at ramme mere end 60.000 elever, siger Maja Bødtcher-Hansen, der er formand for Danske Gymnasier.
Regeringen vil fjerne i alt knap 70 mio. kr. fra almene gymnasier med mere end 700 elever. Dertil kommer, at de naturvidenskabelige fag på højniveau bliver særlig hårdt ramt og står til at blive skåret omkring 100 mio. kr.
– Det er en giftig cocktail, der er lavet bag et skrivebord. Knækket på 700 virker meget tilfældigt sat, for der er ikke noget belæg for, at de store gymnasier har en så solid økonomi, at de kan spare så mange penge, uden det vil kunne mærkes. Det topper regeringen så med at sløjfe A-fagstillægget, som understøtter, at stx hvert år leverer ca. 60 pct. af de studerende på de naturvidenskabelige videregående uddannelser, siger Maja Bødtcher-Hansen og tilføjer:
– Det efterlader jo et spørgsmål om, hvor fremtidens ingeniører, it-eksperter og biokemikere skal komme fra? Det vil i sidste ende gøre det sværere for store danske virksomheder som fx Novo Nordisk, Haldor Topsøe og Netcompany at rekruttere de kvalificerede folk, de har brug for.
Absurd og vilkårligt
Besparelsen på skoler over 700 elever og massakren på de naturvidenskabelige fag er desværre ikke det eneste uigennemtænkte og absurde ved regeringens forslag, ifølge Maja Bødtcher-Hansen.
Det er et hovedformål for regeringen at hjælpe små gymnasier i yderområderne, men vi kan se, at nogle af disse gymnasier også vil blive ramt af besparelser på trods af et nyt udkantstilskud. Det understreger absurditeten. Det er positivt, at der kommer et nyt, permanent udkantstilskud, så de små skoler får en mere stabil økonomi, men når alt kommer til alt, ligner det en dårlig lappeløsning på en kuldsejlet elevfordelingsaftale. Skolerne mangler elever til at skabe de gode faglige og sociale miljøer, det kan penge ikke gøre alene, afslutter Maja Bødtcher-Hansen.
