Danske Gymnasier mener, at det er tid til en strukturel og indholdsmæssig reform af stx, der styrker faglighed, fordybelse og fællesskab. Derfor skal studieretningsstrukturen afskaffes.
I den nye struktur skal eleverne møde andre unge på tværs af faglige områder, niveauer og sociale baggrunde. Stamklassen skal være den bærende enhed i hele uddannelsesforløbet, og eleverne skal tone deres uddannelse gennem valg af fag.
Stx skal fortsat stå på en bred almen fagrække, der bidrager til elevernes viden, deres kompetencer til at anvende viden og ikke mindst deres evne til at forholde sig til egen viden og egne kompetencer. Men alle elever skal møde en forenklet og fornyet fagrække, der giver rum til mere faglig fordybelse end i dag.
Den nye struktur og fagrække skal fremme naturvidenskab og sprog og kunne rumme nye fagligheder som for eksempel digital teknologi.
Stx skal fortsat være både studieforberedende og almendannende og skal fortsat være adgangsgivende til alle videregående uddannelser.
To hovedindgange
Med afsæt i ovenstående anbefaler Danske Gymnasier, at der i stedet for studieretningsgymnasiet indføres en ny model for stx med to faglige hovedindgange: Sprog og kultur og Naturvidenskab og samfund. Eleverne skal vælge mellem de to hovedindgange inden studiestart.
Formålet med en opdeling i disse to hovedindgange er at styrke tilvalg af sprog og naturvidenskab og at fremme almendannelse og fællesskab ved, at eleverne i høj grad mødes på tværs af interesser. Der er behov for to, og ikke kun én, hovedindgang af hensyn til mulighederne for at opnå faglig specialisering/høje niveauer.
Med etableringen af to faglige hovedindgange afskaffes samtidig grundforløbet, hvilket vil fremme elevernes trivsel og modvirke læringstabet ved lærerskift. Samtidig nedlægges de to forløb naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og almen sprogforståelse (AP), og fagligheden herfra overføres til henholdsvis de naturvidenskabelige og sproglige fag.
Studiepakker i 2. og 3.g
Eleverne vil forblive i samme stamklasse fra start til slut på uddannelsen. Udover den toning der ligger i de to hovedindgange, toner eleverne deres uddannelse yderligere ved at vælge en studiepakke i slutningen af 1.g, hvor de har lært fagene at kende og kan foretage et informeret valg.
En studiepakke består af tre fag, hvoraf der som udgangspunkt er to fag på A-niveau. Ved at samle fagene i studiepakker (fx fem pakker på hver af de to hovedindgange) opnås et fokuseret antal faglige toninger, og samtidig vil en konstruktion, hvor man ”pakker” valgfagene, fremme, at der er et godt samspil mellem fagene og et godt samarbejde mellem de respektive faglærere.
I 1.g vil eleverne have alle deres fag i stamklassen, mens de i 2. og 3.g – ved siden af fagene i stamklassen – har deres studiepakkefag på hold, som går på tværs af klasserne inden for hhv. Sprog og kultur og Naturvidenskab og samfund.
Udover studiepakken skal eleverne have mindst ét yderligere valgfag i løbet af uddannelsen. Antallet af yderligere valgfag afhænger af deres studiepakke, da de respektive studiepakker (målt på de nuværende timetal for fagene) vil variere i timetal.
Fagrække, store skriftlige opgaver og projektforløb
Det er indlejret i forslaget om to hovedindgange, at den enkelte elev skal have færre fag end i dag. Dette skal bidrage til mere fordybelse og specialisering. Samtidig skal den obligatoriske fagrække udvides med digital teknologiforståelse, som skal være obligatorisk på C-niveau for alle elever.
Elever på Sprog og kultur skal have matematik på C-niveau (til forskel fra i dag, hvor B-niveau er obligatorisk for næsten alle stx-elever), og elever på Naturvidenskab og samfund kan udelukkende vælge fortsættersprog (til forskel fra i dag, hvor alle elever – med forbehold for den enkelte skoles udbud – kan vælge begyndersprog).
De tre store skriftlige opgaver på stx – dansk-historie-opgave (DHO) i 1.g, studieretningsopgave (SRO) i 2.g og studieretningsprojekt (SRP) i 3.g – bevares og tilpasses studiepakkerne.
Der afsættes timer til, at alle elever løbende igennem deres uddannelse har projektforløb med fokus på uddannelsesafklaring og praksisfaglighed, som den enkelte skole fastlægger det faglige indhold af.
