Politikerne er klar til at sætte ind over for unges alkoholforbrug

Hvis vi vil gøre op med drukkulturen, er der brug for en mere ansvarlig alkoholpolitik, og her er en aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol et rigtig fornuftigt sted at starte, mener Danske Gymnasiers forkvinde Birgitte Vedersø.

Et flertal i Folketinget er klar til at gribe ind over for unges alkoholforbrug, der er det højeste i Europa.
I sidste uge besluttede et flertal bestående af S, SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Alternativet og flere løsgængere, at regeringen snarest muligt og senest i andet halvår af 2021 skal fremlægge et forslag til en forebyggelsesplan for unges forbrug af alkohol.
Det er et skridt, der hilses velkommen af organisationerne bag initiativet Drukfri Ungdom, der arbejder for at få vedtaget en ensartet 18-års grænse for salg af alkohol.
Drukfri Ungdom Alliancen omfatter mere end 20 organisationer, og den spænder vidt. Udover en stribe sundhedsorganisationer, en række uddannelsesorganisationer er også KL, Regionerne og Vin og Spiritusforeningen i Danmark med ombord.
Når det er lykkes at samle så bred en gruppe bag initiativet skyldes det, at en stribe rapporter har dokumenteret, at der er behov for en sundere og tryggere alkoholkultur nu.
I oktober sidste år fastslog Sundhedsdatastyrelsen i rapporten ”Unge og alkohol”, at alkohol hvert år er skyld i at gennemsnitligt syv unge mister livet. Samtidig sender alkohol mange hundrede unge en tur på hospitalet på grund af fx faldulykker eller forgiftning.
I 2018 var over 1.700 unge i alderen 15-24 år i kontakt med hospitalet på grund af alkohol. Det er en stigning på 18 procent siden 2014 og vidner om en drukkultur, som er kørt af sporet.

Se Drukfri Ungdoms nye kampagnefilm Unges drukkultur – set fra frontlinjen

Unge efterspørger samvær uden alkohol

De unge mener også selv, at alkoholen fylder alt for meget i det sociale samvær.
– Vi må se det i øjnene: Vi har et alvorligt problem. Vi unge drikker alt for meget. Jeg vil gerne kunne være sammen med mine venner, uden at alkohol skal være omdrejningspunktet,” siger 20-årige Anna-Barbara Weile.
Nomi Simone Forchhammer er enig. Den unge kvinde, der i dag er 27 år, husker tilbage på nogle lidt for vilde teenageår.
– Det var tit, vi kastede op, eller at folk drak, indtil de gik helt kolde. Vi har nogle gange stået med nogen, hvor vi var i tvivl, om vi skulle ringe til deres forældre eller en ambulance.
Og hvis man ikke havde været med til festerne fredag og lørdag stod man uden for fællesskabet, når man mødte i skole mandag morgen, fortæller hun.
Simone havde gerne set, at det var anderledes.
– Jeg ville ønske, at vi ikke havde ødslet vores weekender væk med fester og tømmermænd. Med de rigtige rammer kan man være social på alle mulige måder – uden at det handler om alkohol, konstaterer hun.

Tænkepause og nye vaner

Under det seneste års corona-nedlukning har danske unge drukket markant mindre, end de plejer. Det har overbevist Danske Gymnasiers forkvinde Birgitte Vedersø om, at man kan bruge tænkepausen til at ændre de unges drikkevaner.
– Mange gymnasier forsøger sig allerede med forskellige tiltag til at få eleverne til at drikke mindre til festerne. Men det nytter ikke meget med restriktioner til festen, hvis eleverne blot kan gå hen til købmanden på hjørnet og købe øl og shots, siger hun og tilføjer:
– Undersøgelser viser, at 95% af danske unge i alderen 15-16 år mener, at det er let eller meget let at skaffe alkohol. Hvis vi vil gøre op med drukkulturen, er der brug for en mere ansvarlig alkoholpolitik, og her er en aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol et rigtig fornuftigt sted at starte.