Af Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier
Man kan ikke lære, hvis man ikke trives socialt, og man kan ikke trives socialt, hvis det, der foregår i undervisningen, ikke giver mening.
Børne- og Undervisningsministeriets nyligt offentliggjorte trivselsmåling understregede det, som rektorer på landets mange almene gymnasier har haft på fornemmelsen længe: Eleverne på stx trives rigtig godt!
De er glade for deres ungdomsliv, og de har gode rammer for at udvikle sig. De trives bedre end eleverne på nogen af de øvrige ungdomsuddannelser, og med et resultat på 4,1 ud af 5 mulige scorer de endda højere på trivsel i år, end de har gjort i de to foregående år.
De almene gymnasier er ganske enkelt danmarksmestre i at skabe god trivsel, og lad mig slå fast med syvtommers søm, at det gode ungdomsmiljø ikke kommer, fordi vi lægger hus til fire-fem gymnasiefester i løbet af et skoleår. Hvis man tror det, har man misforstået noget.
Når trivslen (og gennemførselsprocent i øvrigt også) er så høj, som den er på de almene gymnasier, så handler det i meget høj grad om de faglige og fællesskabsskabende aktiviteter, der foregår i og omkring undervisningen i gymnasiets dagligdag.
Det trygge klassefællesskab er afgørende
Vi, der er rektorer på stx, har alle selv undervist, og nogle gør det fortsat ved siden af rektorjobbet. Derfor ved vi, hvor meget det betyder, at eleverne kommer ind på en ungdomsuddannelse, hvor de møder dygtige og inspirerende lærere, som kan åbne nye verdner for dem, tænde lyset i deres øjne og lade dem opleve glæden ved at opdage, at der er noget, der er større end dem selv.
De mærker, at de mestrer nye fagligheder, og at deres deltagelse er relevant og meningsfuld. Det er det, faglig trivsel handler om.
For at styrke den faglige trivsel er det afgørende, at elever oplever at lykkes i konkrete, faglige situationer. Men også at de lærer at anskue fejl som en del af læringsprocessen, altså som noget, man kan lære af, fremfor som et udtryk for mangel på evner.
Her er det trygge klassefællesskab afgørende. På stx har eleverne mange timer med de samme klassekammerater, lærerne kender eleverne og faciliterer alverdens udgaver af gruppearbejde, projekter, pardialog og meget mere for at sikre, at ingen lades ude af fællesskabet.
På den måde hænger det hele sammen: Man kan ikke lære, hvis man ikke trives socialt, og man kan ikke trives socialt, hvis det, der foregår i undervisningen, ikke giver mening. Derfor går indsatserne for faglig, social og emotionel trivsel hånd i hånd på stx, og det er dét, der er grundstenen i de almene gymnasiers velfungerende ungdomsmiljø.
Gør brug af vores erfaringer
På min egen skole lægger vi vægt på, at alle elever skal engagere sig.
De skal deltage i udvalg efter skoletid, og de skal tage ansvar for fællesskabet ved at være med til at stable aktiviteter på benene, som andre elever kan deltage i. Det giver fællesskab, også på tværs af klasserne, og det skaber trivsel for den enkelte at opleve, at man bidrager med noget til gavn for andre.
Det er et fokuspunkt for alle de almene gymnasier, hvor man prioriterer trivselsskabende aktiviteter på skoleniveau meget højt. Mange skoler har f.eks. gode erfaringer med morgensamlinger (oftest med elevindslag), fællestimer (i flere tilfælde om trivselstemaer), klasseturneringer, morgensang, frivillig idræt/kunst og lignende arrangementer, som til en vis grad er skemasatte og lærerorganiserede.
Danske Gymnasier har netop offentliggjort sit nye trivselsinspirationskatalog med masser af helt konkrete bud fra skolerne på, hvad der skal til for at opnå god trivsel.
Trivselskataloget understreger, at hver skole vælger en måde at arbejde med trivsel på, der giver mening for dem. Fælles for dem alle er dog, at trivselsarbejdet er prioriteret højt.
Det håber jeg også, det bliver på epx’en. Rektorerne på de almene gymnasier er tilsammen i kontakt med mere end 80.000 unge på daglig basis, og vi byder gerne ind med vores erfaringer og viden om at skabe stærke ungemiljøer og god elevtrivsel.
For alle unge fortjener at gå i skole i et undervisningsmiljø, der styrker og støtter dem fagligt og socialt, hjælper dem med både at indgå i meningsfulde faglige fællesskaber og at udvikle sig som mennesker.
Artiklen blev bragt i Uddannelsesmonitor d. 07/03/25
