Et karakterkrav på 6 til gymnasiet vil ramme ca. 20 pct. af de elever, der i dag går i gymnasiet. I 2023 svarede det til ca. 7.600 elever. I nogle kommuner vil en tredjedel blive afskåret fra at komme i gymnasiet.
I regeringsgrundlaget fra 2022 fremgår det, at ”regeringen vil se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser”. En analyse fra DEA viser, at et karakterkrav på 6 til gymnasiet vil afskære ca. 20 pct. af eleverne på landsplan.
Et karakterkrav på 6 rammer dog vidt forskelligt i landet. Således vil det i nogle kommuner afskære en tredjedel (33 pct.) af eleverne fra at komme i gymnasiet, mens ca. 10 pct. af eleverne vil være afskåret fra gymnasiet i kommunerne med laveste andel elever med lave karakterer.
Ud over at ramme forskelligt afhængig af bopæl, vil et skærpet karakterkrav ramme drenge hårdere, ligesom det i højere grad vil ramme elever med udenlandsk herkomst og elever med kortuddannede forældre.
- Find hele DEA’s analyse her: https://dea.nu/nyheder/et-karakterkrav-pa-seks-til-gymnasiet-vil-afskaere-ca-20-pct-af-eleverne/
| Fakta: De eksisterende karakterkrav til de treårige gymnasiale uddannelser Ansøgeren skal i dag have 5,0 i de afsluttende standpunktskarakterer og ved resultaterne af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen have bekræftet det faglige niveau fra de afsluttende standpunktskarakterer, dvs. at ansøgeren skal opnå et karaktergennemsnit på mindst 5,0 i de lovbundne prøver. Retskrav på optagelse kan i visse tilfælde opnås med laverer karakterer. Ansøgere, der ikke opfylder forudsætningerne for at opnå retskrav på optagelse, kan optages via en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet optagelsesprøve og en efterfølgende optagelsessamtale. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet (2024) |
