Af Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier og Joachim Stærk Ekstrand Federspiel, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
Regeringens nye institutionslov vil samle alle ungdomsuddannelser under én hat. Vi præsenterer her fire principper, som skal sikre, at kvaliteten i og formålet med gymnasial uddannelse fastholdes.
Vi, der har vores daglige gang på de almene gymnasier, ved, hvor meget det betyder for elever og lærere, at ledelsen er nærværende og tilgængelig.
At elevernes klimaudvalg lige kan svinge forbi rektors kontor for at få grønt lys til et forslag om at lave grøn maddag i kantinen. At lærere og ledelse sammen kan udvikle et spændende didaktiske projekter og fortælle hele lokalsamfundet om det.
Eller at lærerne kan stille kritiske spørgsmål til skolens samlede budget, fremfor at skulle sende en mail eller aftale et møde med en leder, der sidder på en moderinstitution ― måske i en helt anden by.
Problemer kan tages i opløbet, og der er kort fra idé til handling. Det er en uvurderlig kvalitet, som vi skal sørge for at få med over i den nye ungdomsuddannelse.
Mange tænker måske heller ikke over, hvilken betydning det har, at den at øverste leder på de almene gymnasier har undervisningskompetence, men det bidrager positivt til at skabe et godt undervisningsklima og høj trivsel for både elever og lærere.
At rektorerne selv har undervist ― og på nogle skoler stadig gør det ― sikrer nemlig et tæt samspil mellem ledelse, elever og undervisere og en dyb forståelse for de vilkår, der sikrer god undervisning.
Det store fokus på almen dannelse og pædagogiske principper er faktisk en af hemmelighederne bag stx’ store succes som den ungdomsuddannelse med den højeste elevtrivsel og den bedste gennemførelsesprocent, og de erfaringer er vigtige at videreføre på epx.
Den kommende institutionslov
Vi står over for en reform, hvor regeringens nye institutionslov vil samle alle ungdomsuddannelser under én hat. I den forbindelse må vi sikre, at lovgrundlaget for epx’en ― og de andre gymnasiale ungdomsuddannelser ― reelt skaber det bedste grundlag for høj kvalitet i undervisningen med almen dannelse som omdrejningspunkt.
Gymnasieskolernes Lærerforening, Danske Gymnasier og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning bakker op om en stærk epx, hvor rammerne er klare og forpligtende. Skoler med epx skal ledes af mennesker, der forstår gymnasiefaglighed, undervisningens betydning og skolens dannelsesopgave.
Epx-eleverne skal opleve, at alle døre står åbne for dem; ikke kun til arbejdsmarkedet, men også til videre uddannelse i allerbredeste forstand og til et liv som myndige medborgere. Derfor arbejder vi for, at den kommende institutionslov bygger på en række grundprincipper, som skal sikre, at kvaliteten i og formålet med gymnasial uddannelse fastholdes.
Bestyrelserne skal afspejle aftagerne – ikke erhvervslivet
Første princip: Epx skal være en uddannelse, der åbner alle døre til videre uddannelse, og derfor skal aftagere ― professionshøjskoler, erhvervsakademier og relevante erhvervsuddannelser ― være repræsenteret i bestyrelserne.
Repræsentanter herfra kan sikre, at epx både bliver almentdannende og tilbyder eleverne reelle overgange til de tre former for videre uddannelse. Arbejdsmarkedets parter bør ikke sidde i bestyrelser for en gymnasial uddannelse ― hvilket epx’en pr. definition er.
Omvendt sidder parterne naturligt med i bestyrelserne på erhvervsuddannelserne, for dér er arbejdsgivere og arbejdstagere direkte aftagere af de elever, som uddannes til at varetage specifikke erhverv.
Medarbejder- og elevrepræsentation med reelle stemmer
Andet princip: På en skole med gymnasiale uddannelser skal der være repræsentanter fra gymnasiets egne medarbejdere, fra eleverne, fra de videregående uddannelser og eventuelt fra grundskolen i bestyrelsen.
Medarbejderne og eleverne skal have stemmeret. Det kan eventuelt suppleres med en lokal eller regional politisk repræsentant.
Virkeligheden i dag er, at de gymnasiale lærere på erhvervsskolerne i mindre grad end på de almene gymnasier (eller slet ikke) er repræsenteret i bestyrelsen.
Gymnasielærernes tillidsrepræsentanter på erhvervsskolerne oplever mindre grad af indflydelse og betydeligt større ytringsbegrænsning end på de øvrige skoleformer.
De oplever, at der såvel geografisk som i antal ledelseslag er meget langt til erhvervsskolernes øverste bestyrelser og direktioner, som træffer beslutningerne.
Ledelser med undervisningskompetence
Tredje princip: I dag skal ledelsen på gymnasier have undervisningskompetence i gymnasiale fag. Men det krav gælder ikke for erhvervsskolerne, og hvis vi ikke er opmærksomme, risikerer vi med den nye institutionslov, at kravet bliver fjernet for såvel epx som for alle fremtidens ungdomsuddannelser.
Vi kan i yderste konsekvens få gymnasieledere, som er jurister, økonomer eller dygtige håndværksmestre ― agtværdige erhverv, men uden den nødvendige forståelse for de faglige og pædagogiske dilemmaer, lærerne står i, og hvordan man skaber det gode undervisningsmiljø, hvor læring og fællesskaber går hånd i hånd.
Ved at stille krav om, at ledelsen skal have dyb indsigt i pædagogiske principper og indsatser, der kan støtte og styrke frafaldstruede elever, mindsker vi også frafaldet på uddannelser og skærmer eleverne mod de personlige nederlag, der er ved at droppe ud af en uddannelse.
Derfor må vi fastholde kravet om, at skolens ledelse skal have undervisningserfaring i gymnasiale fag. Også på epx.
Ledelse tæt på
Fjerde princip: På stx har vi rigtigt gode erfaringer med at have en lokalt forankret ledelse, der har sin daglige gang på skolen.
Det betyder meget for både elever og ansatte, at de har direkte adgang til ledelsen, og det sikrer, at der kan gribes hurtigt og smidigt ind, når der er behov for justeringer.
Når institutionens øverste leder har udbudsstedet som sit primære arbejdssted, giver det også bedre mulighed for et tæt samarbejde med lokalsamfundet, de folkevalgte og virksomheder/institutioner i nærområdet til gavn for hele lokalområdet.
Med indfrielse af disse grundprincipper vil institutionsloven sikre, at den grønne studenterhue har den stærke almendannende kvalitet, som alle Danmarks unge fortjener.
Det ansvar ligger nu hos regeringen.
Artiklen blev bragt i Uddannelsesmonitor d. 24/03/2025
