Ungdomsuddannelsesområdet er med regeringens nye udspil ”Flere i gymnasiet” kommet højt op på den politiske dagsorden. Danske Gymnasier søger en politisk konsulent, der kan bidrage til interessevaretagelsen for stx- og hf-skoler i en tid med store politiske omvæltninger.
Din primære arbejdsopgave vil være at bidrage til, at Danske Gymnasier er en proaktiv og konstruktiv samarbejdspartner for politikerne og Børne- og Undervisningsministeriet i alt fra adgangskrav og den kommende epx-uddannelse til ændringer af stx og taxametersystemet. Det er derfor et krav, at du har erfaring med politisk interessevaretagelse, og det er en fordel, hvis du også har erfaring med pressearbejde.