Af Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier og rektor på Frederiksberg Gymnasium.
Epx-uddannelsen bør ikke kun fokusere på at rekruttere til erhvervsuddannelser, men også sikre, at eleverne er kvalificerede til at læse videre på professionshøjskoler og erhvervsakademier, skriver Maja Bødtcher-Hansen.
Forhandlingerne om den nye ungdomsuddannelse epx er i fuld gang – herunder også, hvor den skal placeres.
Og her tegner der sig desværre et billede af, at man i iveren efter at rekruttere elever til erhvervsuddannelserne lige så stille er ved at glemme, at epx’en også skal kvalificere eleverne til at søge ind på professions- og erhvervsakademiuddannelser.
Lige nu er der stærke kræfter, der plæderer for, at uddannelsen skal ligge på erhvervsskolerne. For eksempel siger Henrik W. Petersen, forbundsformand i fagforeningen Blik og Rør til A4 Uddannelse:
“Hvis alle epx’erne kommer til at ligge på gymnasierne, kan vi være bekymrede for, at man ikke får det træk over mod erhvervsuddannelserne, som ellers er et af formålene med epx’en.”
På samme måde fremhævede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i mediet Uddannelsesmonitor det praksisfaglige miljø på erhvervsskolerne som et sted, hvor epx’en vil få gode forudsætninger.
Faglighed på epx
Vi er i Danske Gymnasier enige i, at der selvfølgelig skal være undervisningsfaciliteter, der understøtter, at de kommende epx-elever får lyst og evner til at gå både erhvervs- og professionsvejen, og at de vil finde den nye uddannelse attraktiv.
Men hvor er skolelæreren, pædagogen, socialrådgiveren, oplevelsesøkonomen, finansøkonomen og sygeplejersken henne i den fremtid?
Eleverne opnår ikke den nødvendige indsigt eller kvalifikationer, uanset hvor mange båndsave, vinkelslibere og forskallingsbrædder der er til stede i undervisningslokalerne.
De har derimod brug for simulationsrum, praktikforløb på hospitaler, socialkontorer eller børnehaver. Noget af alt det, som især hf-skolerne i dag kan tilbyde gennem projekt- og praktikforløb i tæt samarbejde med professionsuddannelserne.
Det siger jeg ikke, fordi jeg forestiller mig, at epx udelukkende skal ligge på gymnasierne, men blot for at understrege, at det er et underprioriteret spor i samtalen om placeringen af den nye uddannelse.
Hvis epx’en for alvor skal kunne lede eleverne mod professionshøjskoler og erhvervsakademier, mener vi heller ikke, at det er nok med en ungdomsuddannelse, der kun varer to år.
Slet ikke hvis uddannelsen som foreslået både skal favne elever, som kun lige akkurat har bestået folkeskolens afgangseksamen, og elever som har et gennemsnit på over fem.
Professionshøjskolerne oplever allerede i dag udfordringer med det faglige niveau hos elever, der har gennemført en toårig hf, hvor adgangskravet er fire. Dertil kommer, at den praksisorienterede undervisning på epx vil efterlade mindre tid til at nå de faglige niveauer i de boglige fag, sammenlignet med toårig hf.
Fleksibilitet og muligheder
Det er derfor Danske Gymnasiers vurdering, at det på blot to år vil være vanskeligt at bringe alle elever op på det faglige niveau, der skal til for at de kan gennemføre en professionsuddannelse til for eksempel socialrådgiver eller bioanalytiker. Og derfor vil vi opfordre til, at epx bliver treårig for alle elever, der vil læse videre på en professionsuddannelse.
Samtidig skal det være muligt at tilrettelægge epx’en fleksibelt, så man kan oprette særlige forløb for fagligt stærke elever. Og så det bliver muligt at omlægge undervisning i udvalgte ikke-obligatoriske fag til ekstra timer i dansk og matematik for fagligt svage elever.
Ved at møde de unge der, hvor de er – fagligt og socialt – kan vi sikre, at flere unge får muligheden for ikke bare at påbegynde, men også gennemføre en gymnasial uddannelse.
En uddannelse, der vel at mærke både skal kvalificere eleverne til en fremtidig erhvervsuddannelse og til at læse videre på en professionshøjskole eller et erhvervsakademi.
Hvis epx’en ”kun” tænkes som rekrutteringsgenerator til erhvervsuddannelserne, så tror jeg ikke uddannelsen bliver den succes, vi alle håber på.
Dørene skal stå åbne for de unge mennesker.
Artiklen blev bragt på Altinget Uddannelse d. 31/01/2025
