Nyhedsbrev

15. marts 2024

Henrik Nevers stopper af familiemæssige årsager som formand for Danske Gymnasier med øjeblikkelig virkning. Han afløses på posten af den hidtidige næstformand i Østdanmark, Maja Bødtcher-Hansen.

Henrik Nevers har truffet beslutningen om at fratræde posten som formand for Danske Gymnasier og udtræde af bestyrelsen

for at have mere tid sammen med sin nærmeste familie. Han fortsætter som rektor på Roskilde Gymnasium og vil derfor fortsat være en del af foreningen. 

– Vi er rigtig kede af at skulle sige farvel til Henrik, men har selvfølgelig fuld forståelse for hans situation. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Henrik, der i sine mere end to år som formand har gjort en kæmpeindsats for foreningen, siger den nyudnævnte formand Maja Bødtcher-Hansen.

Maja Bødtcher-Hansen har været medlem af Danske Gymnasiers bestyrelse siden november 2019 og blev i december 2021 valgt til posten som foreningens næstformand i Østdanmark.

Formandskabet i Danske Gymnasier ser herefter således ud:

  • Formand: Maja Bødtcher-Hansen, rektor på Frederiksberg Gymnasium
  • Næstformand i vest: Jeppe Kragelund, rektor på Alssundgymnasiet Sønderborg
  • Næstformand i øst: Jakob Stubgaard, rektor på Vordingborg Gymnasium & HF.

Derudover består bestyrelsen af:

  • Anna Amby Frejbæk, rektor på Støvring Gymnasium, regionsrepræsentant for Nordjylland.
  • Bo Haahr Larsen, rektor på Lemvig Gymnasium, og Momme Mailund, rektor på Herning Gymnasium, regionsrepræsentanter for Midtjylland.
  • Susan Mose, rektor på Sct. Knuds Gymnasium, og Hanne Hautop, rektor Rosborg Gymnasium, regionsrepræsentanter for Syddanmark.
  • Thomas Hyldal, rektor på Gefion Gymnasium, og Niels Hjølund Pedersen, rektor på Nærum Gymnasium, regionsrepræsentanter for Hovedstaden.

Der afholdes snarest muligt valg til posten som foreningens regionsrepræsentant for Sjælland, der er blevet ledig som følge af, at Jakob Stubgaard er blevet ny næstformand i Østdanmark, og hans suppleant ikke har ønsket at indtræde i bestyrelsen.

Kontakt formand for Danske Gymnasier Maja Bødtcher-Hansen på 2281 3600.