Af Anders Frikke , formand for Gymnasielærerne, Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, og Maja Bødtcher-Hansen, forperson for Danske Gymnasier.
Negativ social kontrol hører ikke hjemme på danske gymnasier. Ingen elev skal kontrolleres af andre elever på grund af sin religion, påklædning, seksualitet eller måde at leve sit liv på. Derfor er det godt, at problemet bliver diskuteret, og at regeringen anerkender det i sit regeringsgrundlag.
Men debatten må ikke ende med forbud mod faste, dunjakker eller andre symbolpolitiske markeringer.
Underneden ligger en langt vanskeligere diskussion om elevfordeling, og dén har politikerne skubbet foran sig alt for længe. På nogle gymnasier er elevsammensætningen blevet så skæv, at den i stadig mindre grad afspejler det omkringliggende samfund.
På gymnasier, hvor én gruppe bliver meget dominerende, kan det blive vanskeligere at skabe det ungdomsmiljø, hvor forskellige normer, erfaringer og livsformer mødes. Stærkt segregerede miljøer kan give dårligere betingelser for den åbenhed og mangfoldighed, der gør det lettere at bryde med snævre normer og fællesskaber.
I dag bliver eleverne fordelt efter deres prioritet og transporttid til gymnasiet, men systemet har resulteret i polariserede gymnasier med store udfordringer til følge. Eleverne klumper sig sammen – og det kan give en selvforstærkende udvikling. Det er sket før og endt med gymnasielukninger i både Aarhus og København, og det sker stadig på tværs af landet i de større byer.
Vi ser tilmed eksempler på unge, der rejser forbi deres lokale gymnasium, fordi skolens elevsammensætning er blevet for skæv. Ifølge Region Hovedstaden gik 31 pct. gymnasieeleverne i Høje Taastrup på det lokale gymnasium i 2012. I 2021 var andelen faldet til 12 pct. Samme år optog gymnasier i Roskilde flere elever fra Høje-Taastrup Kommune end Høje-Taastrup Gymnasium selv.
Vi har diskuteret elevfordeling i årevis. Der har været modeller, aftaler, protester og tilbagetog. Imens er problemerne ikke forsvundet, og vi har brug for en politisk aftale, der gør det muligt at handle nu, dér hvor gymnasier er blevet for opdelte.
Aftalen om epx lover allerede lokale elevfordelingsregler, men først fra 2030. Når vi politisk har accepteret princippet om, at elevfordeling kan være nødvendig for at skabe mere blandede gymnasier, er det svært at forklare, hvorfor gymnasier med problemer skal vente fire år på at få redskaber til at handle.
Det er en stor beslutning, hvor man skal tilbringe sine gymnasieår, og selvfølgelig skal unge have betydelig indflydelse på den. Realiteterne er dog, at gymnasievalget i de største byer i dag allerede er begrænset og svært at gennemskue for borgerne. Yderligere fordelingsregler med små lokale justeringer i optaget vil skrue en smule op for det, men til gengæld vil samtlige gymnasier kunne tilbyde et studiemiljø, hvor alle kan føle sig hjemme.
Derfor har vi brug for en model, der tør fordele elever og samtidig tager hensyn til lokale forhold. Problemerne varierer, og løsningerne behøver ikke være identiske. Værktøjerne kan være boligområder, karakterer, geografiske optageområder eller andre redskaber, som kan sættes ind mod en skæv udvikling.
Vi har også brug for, at gymnasier, der står midt i problemerne, får et ekstra økonomisk årligt tilskud til at understøtte en stærk demokratisk kultur og håndtere faglige, pædagogiske og sociale udfordringer. Lige så vel skal parallelsamfundstilsynet ændres, så gymnasierne i højere grad oplever en støtte, der fokuserer på kvalitet og understøtter ledelsesopgaven, f.eks. gennem netværk og juridisk bistand.
Vi ønsker gymnasier, hvor unge bliver udfordret af mennesker, der tror på noget andet, stemmer anderledes, kommer fra et andet sted eller har andre erfaringer med sig hjemmefra. Det er en del af gymnasiets demokratiske og almendannende opgave. Derfor er det tid til en ny aftale om elevfordeling.
Indlægget blev bragt i Jyllands Posten den 25. oktober 2026
