Mens landets gymnasieelever tirsdag går på læseferie, foreslår Danske Gymnasier en række markante ændringer af gymnasiet. Blandt andet skal der gøres op med gamle eksamensformer og skriftlige årskarakterer, lyder et par af forslagene.
I dag går tusindvis af gymnasieelever på læseferie og forbereder sig frem mod årets eksamener.
Men samtidig med at eleverne gør sig klar til eksamen, står gymnasiet midt i et paradigmeskifte: Kunstig intelligens har nemlig på bare få år ændret fundamentet for både undervisning, skriftligt arbejde og bedømmelse.
Derfor foreslår Danske Gymnasier nu en række markante ændringer af gymnasiet og eksamensformerne:
”Vi står i en situation, hvor AI har kortsluttet relationen mellem lærere og elever. På kort tid har det ændret grundvilkårene for undervisning og bedømmelse, og vi kan ikke fastholde eksamensformer, der bygger på en virkelighed, som ikke længere findes,” siger forperson for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen.
Svært at vurdere, hvad AI har bidraget med
Ni ud af ti gymnasieelever bruger i dag AI i forbindelse med skolearbejde. Det viser den seneste undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Særligt de traditionelle skriftlige afleveringer og eksamensformer er udfordrede, fordi det i stigende grad er vanskeligt at vurdere, hvad eleverne selv har produceret, og hvad teknologien har bidraget med.
Derfor foreslår Danske Gymnasier blandt andet, at elever fremover skal have én samlet årskarakter i hvert fag i stedet for adskilte skriftlige og mundtlige årskarakterer. Samtidig skal skriftlige eksamener som hovedregel være obligatoriske, af maksimalt to timers varighed og foregå uden hjælpemidler, mens AI skal kunne bruges som en del af forberedelsen til de mundtlige eksamener.
”Teknologien er tilgængelig for os alle. Tager vi ikke bestik af det, svigter vi vores unge. Det er gymnasiets forpligtelse at værne om elevernes faglighed og læring, og når vi bliver udfordret her, må vi lave de nødvendige forandringer, så vi fortsat kan fastholde troværdige prøver og en stærk faglighed, samtidig med at vi ruster eleverne til at forstå og bruge AI reflekteret,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Forslagene vil kunne blive iværksat hurtigt, men Danske Gymnasier understreger samtidig, at der på længere sigt er behov for store forandringer af gymnasiet, som kræver forsøg, og som bør tænkes ind i den kommende reform af de treårige gymnasiale uddannelser.
Fakta:
- Ni ud af ti gymnasieelever bruger AI som lektiehjælp. Se rapporten fra EVA her.
- I store dele af Europa, USA og Asien er digital teknologiforståelse allerede en integreret og obligatorisk del af uddannelsessystemet.
- World Economic Forum peger i den seneste risikorapport på, at AI-drevet misinformation og desinformation er blandt de største globale trusler på både kort og lang sigt.
- Fra skoleåret 2027/2028 bliver teknologiforståelse en fast del af folkeskolens undervisning.
Danske Gymnasiers forslag:
- Én samlet årskarakter: I stedet for adskilte skriftlige og mundtlige årskarakterer skal eleverne have én samlet årskarakter i hvert fag, der afspejler deres samlede kompetencer i fagene.
- Obligatoriske skriftlige eksamener på maksimalt to timer: Som hovedregel skal skriftlige eksamener være obligatoriske, uden hjælpemidler og af maksimalt to timers varighed.
- Mundtlige eksamener med mulighed for at bruge AI: Mundtlige eksamener skal være både med og uden forberedelse. Til forberedelsen skal det være muligt at bruge AI.
- Digital teknologiforståelse som nyt, obligatorisk fag: Alle unge skal være bevidste om udfordringer og muligheder forbundet med AI og digital teknologi og kunne forholde sig kritisk og reflekteret til brugen af det.
- Efteruddannelse af lærere: Alle lærere skal kunne få et kompetenceløft inden for digital teknologi og brug af AI, som kan understøtte, at der i alle fag tages højde for AI. Parallelt kræver det nye obligatoriske fag en markant indsats for uddannelse af nye lærere såvel som efteruddannelse af eksisterende lærere.
- Central understøttelse af monitorering og brug af AI på gymnasierne: Der er behov for at sikre lige vilkår for elever og gymnasier gennem ensrettede krav til digital monitorering, fx gennem fælles monitoreringsværktøj, samt en AI-platform, der understøtter ansvarlig brug af AI.
