Af Maja Bødtcher-Hansen, forperson for Danske Gymnasier, rektor på Frederiksberg Gymnasium og bestyrelsesmedlem, Københavns Professionshøjskole, Mads Eriksen Storm, Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv og Ole Sejer Iversen, Leder, Videnscenter for digital teknologiforståelse, professor i interaktionsdesign, leder, Center for Computational Thinking & Design, Aarhus Universitet
Den står stærk, flot og nærmest gigantisk i hjørnet af ethvert klasseværelse i Danmark i dag. Elefanten i rummet, som ingen rigtig ved, hvad de skal stille op med.
Valgdagen nærmer sig, og en ny regering skal snart formulere sine politiske prioriteter. Her banker en af de største trusler mod vores demokrati på døren: Kunstig intelligens.
I Danmark er vi stolte af vores demokrati. Det bygger på bevidste og myndige borgere, der kan skelne mellem fakta og manipulation.
Vi har lært at gennemskue, hvad der er fup, og hvad der er fakta. Men hvis den evne svækkes, svækkes selve fundamentet for den demokratiske samtale.
Mange unge skal for første gang sætte deres kryds til folketingsvalg 24. marts. Men hvilken viden og hvilke forudsætninger gør de det på baggrund af? Og hvilken rolle spiller kunstig intelligens i den måde, de orienterer sig mod verden på?
En manipuleret generation
Det er en højaktuel udfordring, som ikke kun gælder for de unge og deres lærere i klasselokalet. Det er en udfordring for demokratiet som helhed.
Derfor skal vi i langt højere grad tale om, hvordan vi lærer unge mennesker at gennemskue og forholde sig kritisk til teknologien bag kunstig intelligens.
I dag er digital teknologiforståelse kun sporadisk forankret i ungdomsuddannelserne. Indsatserne afhænger ofte af lokale initiativer og engagerede lærere, og mange undervisere efterspørger både kompetenceudvikling og bedre undervisningsmaterialer.
Det betyder i praksis, at danske unge får meget forskellige forudsætninger for at navigere i et samfund, hvor digitale teknologier er dybt indlejret i både hverdagsliv og offentlig debat.
Samtidig ruster resten af verden op. I store dele af Europa, USA og Asien bliver teknologiforståelse i stigende grad en integreret og obligatorisk del af uddannelsessystemet.
Hvis unge ikke lærer, hvordan algoritmer og sprogmodeller fungerer, hvordan data anvendes, og hvilke interesser der former de digitale platforme, risikerer vi en generation, der får sværere ved at skelne mellem viden og manipulation.
Derfor bør en kommende undervisningsminister være optaget af at indføre digital teknologiforståelse som et obligatorisk fag på gymnasierne.
Det handler både om at give faget en tydeligere plads, om at tage stilling til brugen af kunstig intelligens i undervisning og eksamen, og så handler det ikke mindst om at understøtte, at vores gymnasielærere får bedre mulighed for kompetenceudvikling.
I kløerne på kunstig intelligens
Vores stærkeste våben er borgere med viden, kritisk sans og en indsigt i den verden, de lever i.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye kalder på åndelig oprustning, og hvis vi skal tage den oprustning alvorligt, begynder den i klasselokalerne.
For unge har hurtigt lært fordelene ved kunstig intelligens. Det er både hurtigt og bekvemt at få produceret tekster, billeder og svar på få sekunder.
Anderledes langsomt går det dog med at forstå den teknologi, der i stigende grad former vores virkelighed: hvordan algoritmer former, hvad vi ser, læser og diskuterer, og hvordan misinformation kan spredes hurtigere og mere overbevisende end nogensinde før.
Det er ikke en ny udfordring. World Economic Forum har længe, og også i deres seneste 2026 risiko-rapport, peget på AI-drevet misinformation og desinformation blandt de største globale trusler på både kort og lang sigt.
En bunden opgave for regeringen
Kunstig intelligens er ikke længere et mystisk og abstrakt fænomen, vi skal forholde os til. Det er blevet en del af vores hverdag.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har undersøgt gymnasielevers brug af AI og slår fast, at ni ud af ti af elever benytter sig af kunstig intelligens til skolearbejde.
Med andre ord: Unge bruger allerede AI til at orientere sig i verden. Forståeligt nok, for teknologien rummer også mange nye muligheder, som vi skal blive langt bedre til at udnytte.
Derfor mener vi, at det må være en bunden opgave, at Danmarks kommende regering tager stilling til, hvordan vi uddanner vores unge mennesker, så de ikke kun lærer at bruge teknologien, men også lærer at forstå den.
For elefanten står allerede i klasseværelset. Spørgsmålet er ikke, om vi skal forholde os til den, men om vi gør det i tide og på vores egne præmisser.
Indlægget blev bragt på Altinget Uddannelse den 23. marts 2026.
