Af Mikkel Harder, Underdirektør for forskning, uddannelse og mangfoldighed, Dansk Industri, Mads Eriksen Storm, Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv, Lars Bo Henriksen, Politisk chef for Klima, Uddannelse & Ligestilling, Lederne og Maja Bødtcher-Hansen, forperson for Danske Gymnasier.
Regeringen har i sit finanslovsforslag afsat en bevilling til de videregående sproguddannelser på 68 mio. kr. over fire år. Det er positivt, for Danmark har brug for tysk- og franskkompetencer på alle niveauer.
Vi får ikke god undervisning i grundskolerne og på ungdomsuddannelserne, hvis der ikke er kompetente lærere, der kan inspirere og motivere eleverne. Vi får heller ikke fagligt udfordrende sproguddannelser, hvis vi ikke kan tiltrække de studerende.
Undersøgelser fra Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) viser, at de unge gerne vil lære sprog, men tallene viser også noget andet: Færre ønsker at tage sprog på højere niveauer på ungdomsuddannelserne, færre synes, at det giver mening at lære andre sprog end engelsk, og færre ønsker at læse sprog (inkl. engelsk) på de videregående uddannelser, især på universiteterne.
I gymnasiet har mange tyskelever og nogle franskelever haft undervisning i sproget i 6-7 år. Alligevel oplever få, at de kan indgå i selv en simpel samtale på tysk eller fransk.
Vi står samtidig over for en teknologisk revolution på sprogområdet. Med kunstig intelligens kan vi bede om en markedsanalyse af det franske marked for hævesænkeborde uden at kunne et ord fransk. Vi kan efterfølgende kontakte folk i Frankrig på deres modersmål.
Vi kan godt nok overhovedet ikke forstå, hvad vi selv har skrevet, og faren for misforståelser er overhængende.
Den koordinerende krumtap og vidensformidler er uundværlig
NCFF har spillet en vigtig rolle i forhold til at sætte fremmedsprog på dagsordenen og tydeliggøre behovet for forandring i sprogundervisningen. Det er vanskeligt at se, hvem der skal tage den position, hvis NCFF nedlægges.
Hvem har helhedsblikket og tør tage de svære spørgsmål op?
Selv på ministerielt niveau går problemet på tværs af to ministerier. Måske skal opdraget til NCFF skærpes, måske skal organisationen gentænkes.
Men rollen som koordinerende krumtap og vidensformidler er uundværlig. Hvem skal påtage sig den i fremtiden?
Spild af tid og ressourcer
Forhåbentlig øger de 68 mio. kr. fastholdelsesgraden. Men der er behov for at se på indholdet i sprogundervisningen i hele uddannelsessystemet. Når man har haft tysk og fransk i 6-7 år, skal man selvfølgelig være i stand til at føre meningsfulde samtaler på sproget. Ellers er det spild af tid og ressourcer.
På universiteterne skal undervisningen målrettes i forhold til de job, de studerende skal have efterfølgende.
Hvis man skal kunne bruge sine sprogkompetencer i en privat virksomhed, kræver det, at man har en forståelse for virksomhedernes virkelighed. Og hvis man skal blive en god og inspirerende gymnasielærer, kræver det, at man ved noget om fagdidaktik.
Det kræver meget mere end sprogfærdighed.
Hvem skal guide os?
Sprogmodellerne bliver også bedre og bedre.
Vi får bedre resultater, hvad angår sproglig korrekthed og stil, end vi selv er i stand til at frembringe. Men det kan vi kun konstatere, fordi vi allerede kan sproget. Det er vores viden og intentioner, der gør, at vi kan vurdere, om det resultat, vi får, er korrekt.
Derfor skal vi forholde os kritisk til sprogmodellerne og deres resultater.
Vi skal udvikle helt nye kompetencer, så vi kan vurdere, hvornår den oversættelse, vi får, er adækvat eller passende. For ellers vil de unge fejlagtigt tro, at de uden indsats kan skrive og forstå andre sprog. Og hvorfor skulle man så lære sprog?
Hvad betyder det så for sprogundervisningen? Hvad er vigtigt at lære, og hvordan underviser man i sprog, så det både bliver brugbart, inspirerende og klæder os på til at forholde os til AI?
Der har vi brug for nogen, der kan samle viden og erfaringer, og som kan guide os.
Debatindlægget blev bragt i Uddannelsesmonitor den 2. oktober 2025.
