Af Anne Vang Rasmussen, rektor på Københavns Professionshøjskole, Jakob Harder, dekan, Københavns Professionshøjskole og Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier
Politikerne i Folketinget har med den nyeste reform af uddannelsessektoren vist, at de tager rekrutteringsudfordringerne til velfærdsområdet alvorligt. Beslutningen om at oprette en helt ny og praksisnær gymnasieuddannelse – epx – er dens tørste forandring af ungdomsuddannelserne i generationer.
På epx’en skal unge skal møde fag og fagligheder, der peger i retning af vigtige professionsuddannelser som lærer, sygeplejerske, socialrådgiver og pædagog.
Regeringen har ambitioner om, at 30-40 procent af en ungdomsårgang begynder på epx, når uddannelsen åbner i 2030. Der er cirka 65.000 børn i 4. klasse i dag, så det betyder, at mere end 20.000 af dem altså skal træde ind på epx om fem år. Derfor bliver epx helt afgørende for rekrutteringen til velfærdsuddannelser, som i årevis har kæmpe med faldende ansøgertal og ledige studiepladser.
Men her vil vi gerne advare politikerne om at tro, at rekrutteringskrisen er løst. At vi nu med epx har lavet en motorvej til professionshøjskolerne, som unge helt naturligt vil kaste sig over. For det almene gymnasium – stx samt hhx og htx – skal fortsat pege i retning af professionsuddannelserne. I dag er det 47 procent af de studerende på Københavns Professionshøjskole, der kommer med en stx-baggrund. Det tal vil naturligvis falde, når epx træder i kraft 2030, men det vil stadig være en livsnødvendig fødekæde.
Brobygning udvider forståelsen for professionerne
Københavns Professionshøjskole har senest gennemført et såkaldt brobygningsprojekt sammen med en række hovedstadsgymnasier.
Projekt ’Faglig Bro’ består af en række undervisningsforløb målrettet gymnasieelever, som skal gøre de kommende studenter klogere på professionsuddannelserne.
Både for at få en bedre forståelse for vores velfærdssamfund, men også for at vise dem alle de spændende karrieremuligheder, som man møder ved fx at læse til lærer, socialrådgiver og bioanalytiker.
Forløbene er ikke klistret uden på gymnasiet, men tager udgangspunkt i gymnasiets faglige mål, som undervisere fra KP og gymnasierne har omsat til undervisningsforløb om fx ”blod og kredsløb” (biologi og kemi) og ”skolen i velfærdsstaten” (dansk og historie).
Danmarks Evalueringsinstitut har evalueret Faglig Bro og konkluderer bl.a., at forløbene nuancerer og udvider elevernes viden om professioner og uddannelser, og eleverne reagerer positivt på praksisnær læring i professionsuddannelserne.
Gymnasielærerne – som jo selv er uddannet fra universitetet – får også udvidet deres forståelse af professionerne.
Ser frem til at udvikle det faglige indhold
Det er ikke nok, at unge mennesker får øjnene op for professionsuddannelserne.
Man skal stå på tæer for at gennemføre en professionsuddannelse, der på videregående niveau forener teori og praksis i både undervisning og praktik. Professionshøjskolerne skal også fremadrettet være for elever, der har et ønske om en praksisnær og afvekslende uddannelse, men så sandelig også for unge med baggrund i det almene gymnasium.
Vi siger derfor ”ja tak” til en epx med en mere professionsrettet undervisning. Og vi ser frem til at udvikle et fagligt indhold, der gør eleverne klar til videregående uddannelse. Men der er også hårdt brug for at huske, at det almene gymnasium allerede i dag er en af professionshøjskolernes vigtigste samarbejdspartnere. Det samarbejde skal styrkes og udbygges. Også efter 2030 – og gerne med en mere praksisrettet undervisning og fag som fx sundhed og pædagogik på skemaet hos fremtidens studenter.
Lige nu er regeringen ved at planlægge og nedsætte diverse arbejdsgrupper, der skal komme med forslag til fagrækken, undervisningen og studiemiljøet på fremtidens gymnasieuddannelser. Ikke kun på den nye epx – men også når stx skal gentænkes.
Her indgår vi gerne med erfaringerne fra det årelange samarbejde mellem vores institutioner og de dokumenterede resultater i indsatsen ”Faglig Bro”.
