Udviklingen inden for digitale teknologier og særligt kunstig intelligens (AI) har grundlæggende forandret den måde, mennesker tænker, forstår og organiserer verden på. Derfor arbejder Danske Gymnasier for, at AI indgår som en del af de gymnasiale uddannelser, både i undervisningen og eksamenerne – hvor det giver mening. Dette ligger i naturlig forlængelse af foreningens arbejde for tidssvarende uddannelser af høj kvalitet, som giver eleverne dannelse og kompetencer til at kunne begå sig i videre uddannelse, arbejde og samfund.
Danske Gymnasier er ambitiøse på dette område. Gennem en årrække og særligt siden udbredelsen af ChatGPT i slutningen af 2022 har foreningen efterspurgt ændringer af læreplaner og prøveformer som følge af AI og nye digitale teknologier, et obligatorisk fag i digital teknologi, og en stor efteruddannelsesindsats af gymnasielærerne for at kunne imødegå mulighederne og udfordringerne ved teknologien. Børne- og Undervisningsministeren har iværksat gode AI-initiativer, bl.a. på baggrund af forslag fra ChatGPT-ekspertgruppen, men de nuværende såvel som udmeldte initiativer er ganske utilstrækkelige som svar på det paradigmeskifte, som AI er udtryk for på gymnasierne.
Helt konkret har Danske Gymnasier fem forslag til, hvordan AI imødegås i gymnasiet:
1. AI i det afsluttende studieretningsprojekt
Der skal igangsættes et forsøg med anvendelse af AI i forbindelse med 3. g’ernes store afsluttende studieretningsprojekt på stx (SRP). Eleverne skal kunne bruge det i vejlednings- og skrivefasen, og derefter reflektere over deres AI-anvendelse ved den opfølgende mundtlige eksamen. Forsøget skal undersøge værdien i, at AI indgår som en deklareret del af den skriftlige opgave, hvor der i dag er risiko for snyd med AI. Det er positivt, at Børne- og Undervisningsministeren har iværksat afprøvning af AI i studieretningsopgaven i 2.g på stx, men der er også behov for forsøg med SRP.
2. Forsøg med procesorienterede og virkelighedsnære prøveformer
Der skal igangsættes forsøg med prøveformer, de tillader AI. Det skal ske med afsæt i de prøveformer, som ChatGPT-ekspertgruppen har fremhævet:
– Produktprøve centreret om fremstillingen af et produkt, som eleven skal fremlægge ved en mundtlig eksamen. Dette er udgangspunktet for ministeriets prøveforsøg i faget afsætning A på hhx ved sommerens prøver 2025, men prøveformen bør også afprøves i fag på stx, den største gymnasiale uddannelse.
– Portfolioprøve, hvor eleven i løbet af undervisningen udarbejder en række produkter med AI som muligt redskab, som samles i en portfolio, der udgør eksamensgrundlaget ved den mundtlige prøve.
– Mundtlig prøve med eller uden forberedelse, hvor emnet er valgt forinden prøven med mulighed for brug af AI før prøven, og hvor lærere og censor kan perspektivere ud i pensum under den mundtlige prøve.
– Caseprøve, hvor eleven trækker en problembaseret case og skal udarbejde en besvarelse eller løsningsforslag. Det kan ske i grupper efterfulgt af individuel eksamination.
3. Adgang til troværdig viden under alle eksamener
Det skal som udgangspunkt være tilladt at kunne bruge fx Danmarks Nationalleksikon, Lex, til alle skriftlige eksamener. I Danmark er brug af internettet i udgangspunktet ikke tilladt til eksamenerne, hvorimod det fx i Norge er tilladt at bruge Store Norske Leksikon under eksamenerne i online-udgave som en del af udvalgte online ressourcer. Det kan dæmme op for brug af ulovlige hjælpemidler med et mål om at sikre en fair eksamen for alle i en tid med hastig udvikling af AI.
4. Obligatorisk fag i digital teknologi
Undervisning i AI og digital teknologi som selvstændig faglighed er en væsentlig forudsætning for at kunne klæde børn og unge på til at navigere i muligheder og udfordringer, som AI medfører. Danske Gymnasier mener, at digital teknologi skal etableres som et selvstændigt, obligatorisk fag, og at fagligheden desuden skal integreres i de eksisterende gymnasiefag. I dag kan eleverne på stx vælge det mere teknisk orienterede fag informatik, når de skal vælge to fag på C-niveau indenfor gruppen af naturvidenskabelige fag. Denne placering af faget betyder, at informatik er forbeholdt de få: Blot 10,6% af studenterne fra stx i 2024 havde informatik på eksamensbeviset.
5. Efteruddannelse af gymnasielærerne
For at styrke elevernes digitale teknologiforståelse og imødegå muligheder såvel som udfordringer ved AI er der brug for kompetenceudvikling af gymnasielærerne. Dette vil desuden bidrage til at opfylde kravet i EU-forordningen om AI om, at alle virksomheder og myndigheder, der anvender eller udbyder AI-systemer, fra 2. februar skal sikre AI-færdigheder hos deres medarbejdere. Alle lærere skal kende de teknologiske muligheder i deres fag med betydning for fagenes faglige udvikling. Derfor anbefaler Danske Gymnasier, at der iværksættes – og findes finansiering til – en ambitiøs efteruddannelsesindsats.
