Af Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier og Ane Qvortrup, professor ved Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning.
Det er afgørende, at vi skaber trygge rammer for epx-eleverne, og så er det selvfølgelig vigtigt, at de har dygtige og inspirerende lærere, som møder eleverne i øjenhøjde, tager dem mentalt i hånden og fører dem mod højere niveauer af forståelse og (selv) indsigt.
De første streger er slået til den nye ungdomsuddannelse epx, og frem mod 2030, hvor uddannelsen slår dørene op for de første elever, skal vi blive meget mere konkrete på, hvordan den skal skrues sammen, hvad den skal indeholde – og måske vigtigst af alt: hvordan vi får gjort den nye uddannelse attraktiv nok til, at de unge vælger den til.
Et af målene må være at skabe en uddannelse, hvor de unge vil trives. Og her viser solid forskning heldigvis, at vi med fordel kan skele til de eksisterende uddannelser og plukke det bedste fra hver af dem. Det går nemlig meget godt.
Forskningsprojektet Trivselslup har for nylig undersøgt trivslen blandt mere end 12.000 elever på ungdomsuddannelserne. Den viser, ligesom den foregående undersøgelse fra 2024, at langt hovedparten af eleverne trives.
Undersøgelsen har set nærmere på tre aspekter af trivslen:
- Det mentale, som handler om selvsikkerhed og tilfredshed med hverdagen.
- Det sociale, som handler om samspillet med andre og følelsen af at tilhøre en social gruppe.
- Det faglige, som handler om oplevet glæde og potentiale ved fagligt arbejde.
På både den mentale og den sociale dimension giver eleverne trivslen næsten fire point ud af fem mulige. Men – i øvrigt ligesom sidste år – viser tallene, at den faglige trivsel over hele linjen scorer lavere blandt eleverne end både den mentale og den sociale trivsel.
Så hvad kan vi gøre for at øge den faglige trivsel på de eksisterende ungdomsuddannelser og sikre en høj faglig trivsel på epx?
Spørger man eleverne selv, sådan som Trivselslup-undersøgelsen har gjort, så peger de blandt andet på, at det handler meget om eleverne elevernes tro på egne evner og oplevet mestring. Men også om støtte og forståelse fra lærerne, skolens og uddannelsens ry samt oplevelsen af at uddannelsen passer til en.
Hvis epx’en skal blive en succes – og det håber vi virkelig, at den bliver – så skal vi bruge tiden frem mod 2030 til at udvikle den nye ungdomsuddannelse, og i det arbejde skal vi trække på de eksisterende ungdomsuddannelsers erfaringer. Alle uddannelser har noget værdifuldt at byde ind med.
Eksempelvis har hf rigtig gode erfaringer med at tage hånd om en meget forskelligartet elevgruppe. En del hf-elever slås med både faglige og personlige udfordringer, og hf-lærerne har derfor ofte et særligt blik for den enkelte elev og evnen til at favne de udfordringer, vedkommende står med.
På stx har vi »det gode ungemiljø« som mantra, men mange misforstår indholdet og tror, at det handler om, at vi holder fester året rundt. Vi vil derfor understrege, at trivsel i mindst lige så høj grad handler om hverdagen på gymnasiet: de faglige og fællesskabsskabende aktiviteter, der foregår i og rundt om undervisningen, og en høj grad af elevmedbestemmelse og mulighed for at engagere sig og blive hørt.
For de unge er det vigtigt, at de har mulighed for at honorere de krav, de møder, at de føler sig relevante og velkomne i klassens faglige fællesskab.
Det er derfor afgørende, at vi skaber trygge rammer for epx-eleverne, og så er det selvfølgelig vigtigt, at de har dygtige og inspirerende lærere, som møder eleverne i øjenhøjde, tager dem mentalt i hånden og fører dem mod højere niveauer af forståelse og (selv) indsigt. Og at de motiverer og inspirerer eleverne på en måde, der tænder lyset i deres øjne og lader dem opleve at lykkes i helt konkrete, faglige situationer.
Derfor skal vi sikre, at pædagogisk dygtige lærere skaber grundig stilladsering, tydelighed omkring opgaverne og god formativ feedback, når epx’ens indhold skal fastlægges.
Hvis epx’en formår at skabe en høj grad af faglig trivsel, er den allerede godt på vej til at blive et positivt tilvalg for eleverne.
Artiklen blev bragt i Berlingske d. 19/06/25.
