Nyhedsbrev

Spørgsmål/svar fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har lavet en FAQ til hjemsendte medarbejdere i staten med svar på de mest stillede spørgsmål om arbejdsvilkår i forbindelse med håndteringen af coronavirus.

Læs styrelsens svar på medarbejdernes spørgsmål her.

Adgang til e-ressourcer under institutionslukningen

En række forlag tilbyder fri adgang til iBøger i forbindelse med institutionslukningen. Det drejer sig om materialer fra Gyldendal Uddannelse – Gymnasium, Columbus, Dansklærerforeningens Forlag og Systime. Med tiltaget ønsker forlagene at give institutionerne bedre betingelser for at understøtte virtuel undervisning under karantænen. Adgangen sker på skoleniveau efter henvendelse fra den enkelte skole til forlagene.

Derudover oplyser Ungdomsuddannelsernes Licensservice (UNGLI), at de har været i løbende kontakt med de forlag og leverandører, som gymnasierne typisk har aftaler med, for at sikre en fortsat adgang til ressourcerne hjemmefra for elever og undervisere. UNGLI har fredag den 13. marts udsendt information herom til alle institutioner. Her kan I også læse om, hvilke forlag der har valgt at stille supplerende fri og gratis adgang til rådighed til udvalgte ressourcer – til støtte for opgaveskrivning, mens institutioner og biblioteker er lukkede. Oversigten over adgange kan ses her.

Kontakt: Simon Heidemann Eriksen, 3318 8269, eller UNGLI’s sekretariat