Gymnasiernes klimahandledag
Vær med i Gymnasiernes Nationale Klimahandledag fredag den 18. september 2026 (fredag i uge 38).
For fjerde år i træk sættes der spotlight på gymnasiernes arbejde med klima- og bæredygtighedsdagsordenen, og I kan her på siden finde inspirationsmateriale – herunder nogle af de gode workshops, som allerede er afprøvet på gymnasier i de to forgangne år, og som derfor vil kunne downloades og genbruges direkte andre steder i landet. Det kan måske også gøre det lidt mere overskueligt for nye skoler at tilslutte sig. Man er også velkommen til at hente inspiration, hvis man ønsker at afholde en klimahandledag på et andet tidspunkt i løbet af skoleåret.
Det kræver ikke meget af det enkelte gymnasium at deltage – lidt er også nok. Derfor kan I nedenfor finde inspiration i forskellige programmer afhængig af ressourcerne og ambitionerne.
Den lille model A, den lille model B, den mellem model eller den store model.
Cykelværksted og klimakunst
- Aurehøj Gymnasium peger på cykelreparationsworkshop, som en af de ’lavthængende frugter’ i forhold til planlægning og afvikling af workshops. Her vaskede, rensede, reparerede og pudsede nogle elever cykler for skolens øvrige elever, så de tohjulede får længere levetid og bidrager til den miljørigtige transportform.
- Aurehøj afviklede også en kreativ-klima-kunst workshop, hvor eleverne lavede fingerstrik af garnrester og efterfølgende skabte et klima-kunstværk på skolens udeareal. Let at planlægge og afvikle – med en tydelig signalværdi.

Kender du klima-typen? (Beregn dit klima-aftryk) – Støvring Gymnasium
Hvilken klimatype er du (og dine venner) egentlig? Lever I grønt eller sort? Hvordan begrænser du dit CO2-aftryk? Rykker det mest at droppe kød eller at overtale dine forældre til at købe en elbil? At droppe nyt tøj eller at droppe fly-turen? Og hjælper det overhovedet noget at bruge et stof-net når du køber ind?
Alt dette og meget mere kan du få svar på i årets mest faktabaserede workshop!
Støvring Gymnasium fortæller, at denne workshop appellerede til nogle af de fagligt stærke elever, der fandt sammen på tværs af klasser, særligt 1g’erne, der derfor havde en rigtig god dag.
Hit med klimaideerne! – Støvring Gymnasium
Har du hørt om de to unge piger, der indsamlede 50.000 underskrifter, og dermed fik Burger King og Mc Donalds til at udfase legetøjet i deres Happy Meals? I den her workshop skal I komme med ideer til lignende tiltag, som kan gøre, SGY og verden til et grønnere sted. Når dagen er omme, kåres workshoppens bedste idé, og hvem ved, måske får vi også realiseret ideen.
Ifølge Støvring Gymnasium var denne workshop en klassisk innovationsworkshop, som var vellykket for en helt anden gruppe elever, og der blev i løbet af dagen udviklet en idé, som de går videre med.
Så let kan det lave – Klimahandledagen på Svendborg Gymnasium 2023
Programmet
Kl. 8.05 Normal undervisning i 1. modul
Kl. 10 – 10.15 Fælles samling for alle elever/lærere med national opstart
modul og 3. modul – undervisning med bæredygtigt/klima tema i fagene
Kl. 11.35: Særlig billig bæredygtig frokost i kantinen
Kl. 13.30 Fælles national afrunding på dagen for alle elever/lærere
Kl. 14.00 Bæredygtig fredagscafé
Alle lærere tematiserer 2.modul og 3. modul selvstændigt i eksisterende moduler/fag. BUSG (Bæredygtighedsudvalget Svendborg Gymnasium) har i samarbejde med teknisk afdeling derudover udarbejdet ideer til praktiske opgaver, og der er af eleverne i BUSH udarbejdet ideer til brug i fagene.
Ifølge Svendborg Gymnasium er dagen planlagt af en leder og 2 lærerrepræsentanter fra BUSG (ca. 20 timer pr. lærer).
Tøjforbrug- Frederiksberg Gymnasium
I forbindelse med klimadagen arbejdede hele 2.g årgangen med emnet tøj. Overordnet set handlede det om at undersøge vores tøjforbrug og aftrykket på klimaet. Alle elever så en explainer fra DR, som omhandlede vores tøjforbrug med henblik på at diskutere klimavenlige tøjvaner, hvordan tøjproduktion påvirker klimaet samt genbrug af tøj. I forlængelse af dette skulle alle klasser producere et klimakunstværk (et outfit opsat på giner, vi havde lånt af lokale tøjbutikker) ved brug af gammelt, indsamlet tøj. Der var opstillet en række bespænd, inden alle klasser afslutningsvis skulle udstille deres kunstværk, som blev bedømt af alle skolens elever. Vinderklassen blev hyldet på morgensamlingen ugen efter.
Middelfart Gymnasium har flere år i træk afholdt Klimafolkemøde, hvor de blandt andet har haft en masse oplæg fra eksperter m.v. Se oplæggene på deres hjemmeside for inspiration:
Thrift-flip (Design)
Re:Cykling – Up:Cykling af f.eks. genbrugstøj, design din egen mulepose eller lav den flotteste couture-kjole ud af genbrugsmaterialerog afslut med et modeshow.
Bæredygtig musik (Musik)
Diskuter bæredygtighedsperspektivet i sange som f.eks. Kim Larsen: Moder jord. Spil musik for naturen og arbejd med lyde og lydbilleder. Skriv en klima-rap og optræd med en klima-rap-battle.
Bæredygtighed og kunst (Design, Billedkunst og Mediefag)
Diskuter kunstværker med bæredygtige budskaber, skab kunst af genbrugsmaterialer eller naturmaterialer, se og diskutér f.eks. filmen Organiseret Vildskab af Phie Ambo.
Protestsange (Musik og dansk)
Skriv en (klima)protestsang.
Musikvideo (Mediefag)
Lav en musikvideo til din protestsang.
Klimamemes (Elev- og miljøråd)
Giv din mening til kende gennem humoren.
Tiny Living – tiny houses (Design)
Hvordan ser dit Tiny House ud? Hvordan ser fremtidens boliger ud?
Tag ud i naturen (Biologi)
Besøg den lokale natur og udforsk biodiversiteten – hvor mange dyr kan du finde? Eller besøg et særligt miljø i nærområdet med høj biodiversitet, f.eks. en sø, en mose eller en havhave. Få besøg af en natur/friluftsvejleder og lav f.eks. mad over bål, af det I finder i naturen.
Lokale aktører (Elevrådet og samfundsfag)
Besøg en lokal virksomhed der arbejder med bæredygtighed eller få besøg af en lokal aktør der arbejder med bæredygtig. Forbered en klimahappening i jeres lokalsamfund.
Biodiversitet (Biologi)
Byg insekthoteller.
Hvor langt rækker en cykeltur (Idræt)
Hvor meget energi kræver det at: oplade en telefon, se en serie på Netflix, spille Fifa, være på Instagram – Hvor længe skal du cykle?
Økobibliotek (Erhvervsøkonomi og samfundsfag)
Oprettelse af gymnasiets´ økobibliotek, der ikke kun er begrænset til bøger.
Byg en solcellebil (Fysik)
Fremtidens transport kræver know-how.
Alt det skrald… (Pedellerne)
Hvem kan sanke mest affald smidt i naturen? Affaldsindsamling og sortering
Genbrugsfitness (Design og idræt)
Kan vi lave et fitnesscenter og program uden indkøb af dyrt træningsudstyr?
Vild med vilje (Biologi eller få besøg af en havekonsulent)
Biodiversitet. Anlæggelse af Vild-med-vilje-område på gymnasiet
Plant et træ (Pedellerne)
Gymnasiet planter træer
Strandmad (Biologi/Kantinen)
Muslinger og tang – Hvad kan man selv finde, hvad kan spises og hvordan tilbereder man det?
Insekter (få f.eks. besøg af den lokale landbrugsskole/ekspert)
Er insekter fremtidens mad?
Tænketanken Frej tilbyder to gratis oplæg om fremtidens grønne fødevaresystem (samfundsfag og biologi)
Man kan vælge mellem Frej gør EU mere spiselig og Bæredygtighed og uddannelsesmuligheder i fødevaresektoren.
Der er tale om interaktive og konstruktive oplæg, som gør unge klogere på udfordringerne og nogle af løsningerne. Oplæggene og inspirerer samtidig til, hvilken rolle unge selv kan spille.
Begge oplæg er gratis og bookes ved at skrive til Gorm Nissen. De kan i øvrigt bookes hele året, hvis man fx afholder Klimahandledag på et andet tidspunkt eller vil have dem ud til et andet arrangement.
Reportage til den lokale skoleavis eller til lokalavisen (Mediefag og dansk)
Lav indslag fra dagens aktiviteter.
Klima og poesi (Dansk)
Skriv et digt om f.eks. bæredygtighed, klimaangst eller ungdommen. Skriv en kort tekst med et tema eller perspektiv på klima og bæredygtighed. Diskuter tekster med et bæredygtighedsperspektiv som f.eks. Theis Ørntoft, Bodil Bech, Charlotte Weitze, Josefine Klougart. Skriv et debatindlæg om de 17 verdensmål eller skriv det bedste klima-haikudigt.
Saltpower (Fysik)
Danfoss demonstrerer Saltpower. Besøg i Danfoss’ containeren.
Virksomhedsinnovation (Fysik)
Ny teknologi, nye produkter ved SDU.
Atomkraft – ja eller nej til A-kraft (Fysik)
Atomkraft i fremtidens energiforsyning.
Hvordan kan vi indrette os på Mars? (Astronomi)
Eleverne laver et samfund på Mars på baggrund af forholdene på planeten.
Klimaforandringer (Tysk)
Oversvømmelser i Tyskland og Belgien.
Carboncapture (Kemi)
Fangst og lagring af CO2.
Climate Poet’s Society (Engelsk)
Carpe Diem
Inconvenient truth (Engelsk)
Når sandheden bare ikke er belejlig.
InstaSlam (Dansk)
Du bliver hvad du siger – ordet er stærkere end sværdet!
CO2 – Prioritér dit forbrug (Matematik)
Hvad bruger du CO2 på – Hvis du kun har xxx CO2, hvordan vil du prioritere dit forbrug?
Nu går den vilde skattejagt: Gymnasiet og klimaet (Matematik + øvrige fag)
Hvad gør vi her på skolen og hvad betyder det direkte?
Overshoot day (Samfundsfag)
Det økologiske fodaftryk
Den klimavenlige studietur (Elevrådet)
Hvordan kan fremtidens studieture gøres klimavenlige? Benyt f.eks. Climaiders nye værktøj Bæredygtige Studieture som du finder på Klimaalliancens hjemmeside.
Klimadatabasen (Kantinen og evt. biologi)
Vi bli’r hvad vi spiser. Mål dit CO2-aftryk
Honningbiens overlevelse (Biologi)
Biodiversitet – Biproducent – hvorfor er bien et nyttedyr?
Småbrug vs. Storproducent (Bioteknologi)
Naturmælk – Er store eller små producenter mest bæredygtige? Er stordriftsfordele et plus ifb. Med bæredygtighed eller overser man det positive ved små lokale producenter?
Klimavenlige transportformer (Matematik og idræt)
Hvordan påvirker forskellige transportformer miljøet? Hvor meget CO2 udleder jeg når jeg går/cykler/tager bus/tager bilen?
Cirkulær økonomi (Erhvervsøkonomi)
Cirkulær økonomi.
Klimaforandringer og det ekstreme vejr (Naturgeografi)
Klimaforandringerne ændrer vejret og vi ser ind i en verden med mere ekstremt vejr der allerede nu fører til mere tørke og flere oversvømmelser. Står dit hjem under vand om 20 år?
Inspiration til gymnasiets klimaudvalg
DGS er i fuld gang med at oprette og understøtte klimaudvalg på landets gymnasier og tilbyder inspirationskurser til nye eller etablerede klimaudvalg på gymnasierne. Kurserne understøtter det konkrete arbejde i udvalgene og giver nye ideer til aktiviteter og indsatser. DGS kommer gerne forbi jeres gymnasium og afholder kurset enten som workshop på Klimahandledagen eller på et andet tidspunkt i løbet af skoleåret.
Kontakt: Udviklingsleder i DGS, Nina Bondo Mønster, mobil: 50 77 48 05 og aftal nærmere.
Klima og ansvar (Samfundsfag)
Samtalecafé – har vi et moralsk ansvar i klimakrisen?
Klimasorggruppe.
Dear mr. President… (Samfundsfag og dansk)
Lokalpolitikernes klimamål og kommunalvalg evt. klimabrev til de lokale politikere.
Forbud eller frit valg? (Samfundsfag)
Kan man forestille sig, at indføres restriktioner ligesom med Corona’en på ting man må og ikke må i forhold til klimaet? Og hvad skulle det så være?
Kald til klimakamp (få besøg af DGS)
Book Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, til et kursus, hvor klimaudvalget, hele skolen eller andre interessenter, kan komme og høre om den lokale klimakamp! Her vil eleverne både få redskaberne til at tage kampen i egne hænder, skabe lokal forandring eller generelt skabe inspiration og engagement.
I kan også finde mere materiale (blandt andet klimaguides) på hjemmesiden “Årgang Klimakamp!”
Fremtiden er din – Hvor vil du hen? (få f.eks. besøg af Ungeklimarådet)
Vær med til at lave fremtidens mål.
Klimakyssets dilemma spil (Samfundsfag)
Hvor skal den nye vindmøllepark bygges? Hvad siger borgerrepræsentationen, lokalpolitikeren, vindmølleproducenten, naturfredningsforeningen og miljøministeren f.eks.
Eller skal vi fortsætte med at producere oksekød? Hvad siger den lokale landmand, lokalpolitikeren, sundhedsministeren, borgerne osv.
Læs mere på https://www.klimakysset.dk/home
KlimaSPRINT – Ungdommens Røde Kors (Samfundsfag, Erhvervsøkonomi)
Lokal handling og global betydning. Klimakrisen skal være mere konkret og håndgribelig, og der er ikke langt fra idé til handling. Gennem KlimaSPRINTET får du mulighed for at prøve kræfter som grønne sociale iværksættere.
Læs mere på https://urk.dk/klimasprintgruppen
Debattræning – Brug din stemme i debatten (Samfundsfag)
De unge skal lære at bruge deres stemme i debatten om klimakampen. Klæd dem på ift. fremtoning, stemmetræning og ordvalg og start en debatklub.
Organiseret vildskab – filmvisning og debat
Se filme Organiseret Vildskab af Phie Ambo og diskutér hvordan vi taler om klimakrisen til dem som ikke er optaget af det.
Meditation og reflektion
Brug meditation til at reflektere over den verden vi lever i. Lyt til naturen og mærk din plads i det store kosmos.
Extinction Rebellion – Civil ulydighed som værktøj i klimakampen
Civil ulydighed betyder at almindelige borgere bryder regler og love for at tvinge forandring i et system, der nægter at ændre sig. Extinction Rebellion og Fridays for Future bruger begge civil ulydighed fordi mange andre politiske metoder ikke opnår meget på den korte bane.
Diskuter hvad er civil ulydighed, hvordan bruger man det, hvad er dilemmaerne og er det et nødvendigt værktøj?
Kampagne – ACT NOW! (Elevrådet og evt. samfundsfag)
Hvad skal skolens klimamål være? Elev til elev kampagne om hvordan eleverne på skolen kan være mere klimabevidste i deres adfærd på skolen.
VERDENS KLASSE (Samfundsfag)
Få besøg af Mellemfolkeligt Samvirke og deres Klimaworkshop.
Læs mere på Klimaworkshop (verdensklasse.dk)
Inspiration til gymnasiets klimaudvalg
Fra klimasikring og lokalpolitik til vegetarmad, hemmebrygget øl og æblejuice. Igen i år kom Gymnasiernes Klimahandledag vidt omkring.
”Til Klimahandledagen og andre arrangementer laver vi altid kreative ting med eleverne fra naboskolen. Sidste år var vores overordnede tema Havet. I år er det Klimasikring af København,” fortæller Sienna.
Hun går i 3.z på Christianshavns Gymnasium og er en af bare ti elever i gymnasiets Miljøudvalg, som har arrangeret hele Klimahandledagen.
De seneste uger har de indsamlet mælkekartoner fra lærerværelset og vasket dem, og nu er 3. klasserne så i gang med at bygge en klimavenlig by. Efterfølgende skal den limes op på en stor plade, som skal stå enten på Christianshavns Gymnasium eller på den nærliggende folkeskole.
Regnbuer og solceller
En af de fremmødte folkeskoleelever er Saga, der går i 3.u på Christianshavns Skole. Hun er koncentreret optaget af at sno farvestrålende piberensere sammen til en regnbue.
På den modsatte side af bordet sidder Viggo og Artur, der er i gang med at lave et solcellehus.
”Solceller forurener ikke så meget, og det er godt for klimaet,” forklarer Viggo, mens Artur rækker ind over bordet efter limstiften, så han kan lime sine solceller fast på taget af mælkekartonhuset.
Ved siden af dem har Tilda pakket sin mælkekarton ind i gult papir og er nu ved at dekorere den med klistermærker af pærer, ærter og mariehøns.
”Jeg elsker dyr,” erklærer hun.
Længere fremme på torvet har en gruppe gymnasiepiger opsat en kagebod, hvor salget af kager går til Operation Dagsværk og organisationens projekt for palæstinensiske børn. De har endnu ikke åbent for salg fortæller de.
Musik og debat

I det samme begynder de to musikklasser, som skal give koncert på torvet at ankomme.
Luukas fra 2. M fortæller, at planen er, at eleverne i forskellige konstellationer skal spille covernumre af bl.a. Amy Winehouse og Maroon 5, mens klassekammeraten Benjamin optræder med et af sine egne numre. Selv skal Luukas spille Mac Demarcos nummer Freaking out the neighborhood.
Senere på dagen er miljøpolitikken i København til debat, når pladsen indtages af en lang række lokalpolitikere. Det er Ester, der går i 2.j på en matematisk samfundsfaglig studieretning, som skrev og inviterede dem.
”Jeg har ikke prøvet at arrangere sådan noget før, men jeg skrev, at mange af os, der ville komme og lytte til debatten, er førstegangsvælgere ved kommunalvalget til november, og så var det faktisk rimelig nemt at få lokalpolitikerne til at stille op,” siger hun med et grin.
Hun tilføjer, at det var lidt nemmere at få venstrefløjspolitikerne end højrefløjspolitikerne til at stille op, men det er alligevel lykkedes at få et rimelig bredt panel bestående af Alexander Ryle (LA), Sonja Agerbæk-Petersen (SF), Jonas Heidari (EL), Emil Sloth Andersen (Alternativet), Mathias Nibuhr (S), Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz (Moderaterne) og Martin Sibast Laugesen (Danmarks Demokraterne).
Kartoffelsuppe og squashkage
Længere ude på Amager har Klimahandledagen særligt fokus på det, vi putter i munden.
Nogle af pigerne fra biotek-klassen 2.z på Tårnby Gymnasium og HF, fortæller, at de har besøgt den nyåbnede virksomhed Færm på Islands Brygge, der gennem forskellige fermenteringsprocesser laver smøreost på soyamælk. Tilbage på skolen er de i gang med at bage squashkage og gulerodskage, der skal overtrækkes med den plantebaserede smøreost.
I køkkenet bag dem smager Pelle fra 3.z en stor gryde med kartoffelporesuppe til. Den skal serveres for eleverne med ristet rugbrødsknas. Tanken er, at skolen ved at teste forskellige vegetarretter af på eleverne og se, hvad der slår an, kan overbevise gymnasiets kantine om, at det er økonomisk rentabelt at have mere bæredygtige udbud på menuen.
Øl og æblejuice
I kemilokalet er der også fokus på fermenteringsprocesser.
En gruppe biotek-elever er i gang med at koge sukker og malt, som sammen med skolens hjemmedyrkede humle, og en frugtagtig smagsgiver skal blive til IPA, når gæringsprocessen om et par uger er færdig.
Så er der langt kortere produktionstid på æblejuicen, som Freja, Kaiyi og Rose har kastet sig over i en gårdhave mellem gymnasiets lave bygninger.
”Det er en god fornemmelse at lave noget, der smager godt, ” siger Rose og tapper velvilligt saft i papkrus til nogle af de andre elever. Pigerne har brugt formiddagen på at hente nedfaldsfrugt på det nærliggende plejehjem, som de nu kvaser i en stor frugtpresse.
”Det er lidt fysisk hårdt, men det er sygt nemt, og så er det helt vildt bæredygtigt, fordi æblerne jo er der alligevel. Og der har været virkelig mange, som gerne ville levere æbler fra deres haver til os,” siger hun. De tre piger er medlemmer af Grønt Råd på Tårnby Gymnasium og HF.
De overskydende bunker af kvaste æbler skal ikke bare i grøntsagscontaineren, fortæller deres lærer Kasper Ramkær. De kan bruges som foder til heste, og eventuelt til at lave snaps af, fortæller pigerne.
Gymnasiernes nationale Klimahandledag bød på et bredt udvalg af aktiviteter
Fra kælder til kvist summer Gefions gamle bygninger af liv og virkelyst.
Sienna fra 3.x er så hurtig på symaskinen, at man ikke er i tvivl om, at hun har prøvet det før. Hun har allerede syet en af sine gamle kjoler om til en top og en nederdel, og repareret lynlåsen i en hjemmehæklet pung. Nu folder hun en af sin mors bedagede sweatshirts ud på bordet og kigger på den med kreativ kendermine.
”Jeg tænker, jeg kan sy den om til et net,” siger hun og begynder med øvede hænder at klippe et stort firkantet stykke ud af sweatshirtens front.
Pil fra 3 x. har også syet sig en nederdel af en gammel dug og overvejer nu, hvordan hun skal lave en matchende top. Udfordringen er, at stoffet ikke er elastisk, og at hun ikke kan få den til at sidde tæt, hvis hun også skal kunne få den over hovedet.
”Jeg har ikke rigtig syet før, men jeg synes, det er vildt hyggeligt med sådan en klimahandledag. Her er alle samlet, og det er meget bedre end på fx Operation Dagsværk, hvor vi er spredt for alle vinde,” siger hun og tilføjer:
”Og det, jeg lærer her på workshoppen, er 100 pct. noget, jeg kan bruge.”
På Gefion er det tanken, at Klimahandledagen blot er startskuddet. De tre symaskiner, der er indkøbt til dagen skal efterfølgende bruges på en række repaircafeer, hvor eleverne i løbet af skoleåret kan komme forbi om eftermiddagen og fikse tøj, der er gået i stykker. Der er derfor også afsat strategimidler til at lærerne kan afvikle repaircafeerne, fortæller lektor Helle Tamsen, der sammen med kollegaen Anne-Sofie Dalbach har haft ansvar for at arrangere Klimahandledagen på Gefion.
Noget at se frem til
Øverst oppe i caféen er der gang i køkkenknive og skærebrætter. Eleverne er ved at lave daal med hokaido-græskar.
”De flytter jo snart hjemmefra, så vi ville gerne lære dem at lave en billig og sund ret, som de også kan lave som studerende. De arbejder på tværs af klasser, og jeg synes, de arbejder rigtig godt, selv om de ikke kender hinanden,” siger en af de lærere, der er ansvarlig på workshoppen.
På Gefion Gymnasium har de besluttet, at alle 1. g.’erne på klimahandledagen skal høre oplæg om biodiversitet, mens 2. g’erne lærer om nudging – altså om hvordan man med små greb kan påvirke folk til at leve mere bæredygtigt.
Kun gymnasiets 450 3. g’er kan vælge imellem en række workshops.
”På den måde har eleverne noget at glæde sig til, når de går i 3 g, og vi har allerede haft flere 1. og 2.g’er forbi heroppe, som sagde, at det så fedt ud. Det er den fortælling vi gerne vil lave om klimahandledagen,” understreger Helle Tamsen.

Meget at vælge imellem
Der er 18 forskellige workshops at vælge imellem på Klimahandledagen – og noget for enhver smag. Anne-Sofie Dalbach fortæller, at workshopsene er valgt ud fra, at de skulle favne bredt, men også have et fagligt indbygget input. ”Det skal ikke kun være hygge.”
Alle workshops var færdigplanlagt inden sommerferien og på den første dag efter ferien meldte 3. g’erne sig til, og efterfølgende har koordinatoren forsøgt at fordele dem på de forskellige workshops.
Anne-Sofie Dalbach er rigtig godt tilfreds med resultatet.
”Jeg gad i hvert fald godt selv deltage i alle vores workshops,” siger hun med et lille smil.
Især ud-af-huset turene med svampejagt i Rude Skov, og besøg i Botanisk Have er vældigt populære, men også de kreative workshops, hvor man strikke og hækle, dekorere tøj eller reparere cykler var særligt populære.
Til cykelworkshoppen har eleverne mulighed for at medbringe deres egne cykler og få dem fikset, men også lære hvordan de kan hjælpe andre med at fikse deres cykler.
”Hvis deres cykler duer, så tager de nok cyklen i stedet for offentlig transport. Og så er det også socialt bæredygtigt,” forklarer Anne-Sofie med henvisning til, at Gefion har hyret ”cykelplejere” fra Medvind – et arbejdsfællesskab, som inddrager socialt udsatte til at undervise på cykelworkshoppen.
Stauder og svampe
Ude på gymnasiets brede tagterrasse, hvor der er en fantastisk udsigt over byens tage, er grupper af elever i gang med at rense bede, hvor der skal plantes stauder og vilde blomster, som tiltrækker bierne. ”Det er nemt for os at vedligeholde, og blomsterne kommer igen og igen,” siger Anna og smider en stor bunke ukrudt i en affaldsspand.
Hun suppleres straks af veninden Frederikke:
”Jeg har altan derhjemme, og alle mine planter dør indenfor en sæson, så jeg synes, det er fedt, at vi planter noget, der er mere bæredygtigt og langtidsholdbart.”
I et lokale et par etager under er elever i gang med at fordele kaffegrums fra en stor gennemsigtig affaldspose over i mindre containere.
Aksel fra 3. K blander sporer fra brune østershatte med kaffegrumset, som er hentet på lærerværelset og tre lokale cafeer.
”Jeg kan godt lide svampe og har førhen sanket med min far. Vi tørrede de svampe, vi fandt og brugte dem i pastaretter,” siger han.
Aksel er lidt i vildrede med, hvor hullerne i svampevækstkassen skal laves.
”Jeg kunne også godt finde på at dyrke svampe derhjemme. Vi har allerede kartofler i haven og måske kan vi også dyrke svampe, ellers kan vi måske gøre det i sommerhuset. Men jeg tror, det er svært,” siger han.
Alicia har selv tegnet en blomst, som hun nu er ved at brodere, og da jeg spørger, om hun kan bruge de færdigheder, hun lærer på workshoppen, til noget, svarer hun: ”Det er i hvert fald sjovt. Jeg har en ret ny T-shirt, som der er kommet tush på. Jeg synes, det ville være synd at smide den ud, så det kan være, jeg klipper broderiet her ud og sætter det hen over pletten,” siger hun.
Solceller med brombærsaft
I den anden ende af byen på Sankt Annæ Gymnasium er det alle skolens elever, der er sendt ud i workshops. 1. g’erne Daniel, Laurits og Assad er dybt koncentreret om at lave deres egne mikrosolceller med brombærsaft.
”Når solens protroner rammer brombærsaften, laver den energi,” fortæller drengene.
I klasseværelsets modsatte ende er nogle elever i gang med at teste, hvor meget strøm brombærsolcellerne kan levere. Det højeste måleresultat er 324 millivolt for en solcelle på cirka 1 x 1 cm, så øvelsen er mest tænkt som en illustration, der skal vise, at det er muligt at frembringe energi naturligt.
De 3 drenge går alle på grundforløbet og synes, at de naturvidenskabelige fag er spændende.
”Det giver et indblik i, hvordan verden fungerer. Og det er relevant at vide, når nu klimaforandringerne er så påtrængende,” påpeger Assad.
Strikkeklub for begyndere
Strikke/hækleworkshoppen på første sal spænder vidt. Nogle af deltagerne balancerer ubesværet garn og pinde mellem øvede fingre, mens andre kæmper noget mere med det.1. g’erne August, Jonas og Nicolaj er nogle af de drenge, der har lært at strikke samme dag, og dagen har givet Jonas lidt af en åbenbaring.
”Det har givet mig stor respekt for min farmor. Tænk af nogen gør det her for at slappe af,” siger han, mens Nicolaj til venstre for ham taber en maske og jamrer: ” Ajr. Netop som jeg troede, det kørte, gik det galt.”

August kalder klimahandledagen ”megahyggelig” og indleder en diskussion om, hvorvidt det egentligt overhovedet er bæredygtigt at strikke. Drengene når til enighed om, at hvis man bruger restegarn eller trævler noget op, som skal laves om, så giver det meget god mening, men ikke hvis man bruger nyt garn. ”Men så er det vel lige så bæredygtigt at købe en brugt sweater i Røde Kors,” mener August.
Efter frokost myldrer det ind med elever. Sank Annæ har inviteret de to andre Valby gymnasier – Københavns Åbne Gymnasium og Sukkertoppen – på besøg.
Dagen slutter med fællessang i gården og forskellige stande, hvor man kan gå rundt og se, de produkter, der er blevet lavet i de forskellige workshops.
”Tøjbyttemarkedet” er klart det største trækplaster. Ugen igennem har de tre gymnasiers elever kunne aflevere de dele af deres garderobe, som de var blevet trætte af, og nu må alle elever kvit og frit tage tre stykker brugt tøj med hjem.

Se TVSyds indslag fra Klimahandledagen på Alssundgymnasiet Sønderborg (Indslaget starter på minuttal 15:24)
Se også billeder fra Klimahandledagen på Gefion og Sankt Annæ Gymnasium samt fra Alssundgymnasiet Sønderborg, der fik besøg af en vegetarisk foodtruck på dagen.

Gymnasieelever landet over deltog i klimadag med aktiv grøn handling
Der var gang i workshops på gymnasier overalt i landet, da Gymnasieskolernes Klimaalliance i samarbejde med bl.a Villumfonden den 22. september afviklede sin første nationale Klimahandledag nogensinde.
”Det er en opgave for jer, og alle os politikere, at gøre noget for klimaet,” proklamerer Frederikssunds borgmester, Tina Tving Stauning fra en interimistisk talerstol, der er rejst på græsarealet mellem Frederikssund Gymnasium og U/Nord.
I hånden har borgmesteren en benved – en gammel dansk træsort, som er en af de 22 forskellige planter, som eleverne på to skoler i løbet af dagen skal plante i en 350 kvadratmeter stor firkant, som skal huse uddannelsesinstitutionernes nye klima-skov.
”Vi skal gøre det sammen, for kun sammen med jer, kan vi komme videre ud ad den rigtige vej – mod en grønnere fremtid,” siger Tina Tving Stauning, inden hun selv tager det første spadestik til klimaskoven.
Frederikssund Gymnasiums nye klimaskov er blot en af de aktiviteter, der foregår på skolen i dag, hvor Gymnasieskolernes Klimaalliance har inviteret medlemsskoler over hele landet til at deltage i den første nationale klimahandledag for gymnasier nogensinde. I alt er 46 uddannelsesinstitutioner tilmeldt.
Ufremkommelig skov
Rødel, vortebirk, naur, spiselige fuglekirsebær, ask, sergentæble og alm. hyld er blot nogle af de mange forskellige træer, der skal udgøre skoven, og de i alt 800 vækster, som Slots- og Kulturstyrelsen har finansieret, ligger nydeligt i bunker rundt om den kommende skov.
Jorden er inddelt i felter, og det er meningen, at hver elev skal plante et enkelt træ ud fra et simpelt farvekodesystem, der sikrer, at der bliver vekslet mellem høje og lave vækster, og at dem, der kan spises står yderst, hvor man kan nå dem.
”Når skoven vokser op i løbet af to år, bliver den tæt og ufremkommelig. Derfor er der anlagt en lille sti, så man et enkelt sted kan komme ind i skoven, og der er afsat plads til et laboratorium og et skovtårn, så man kan studere skoven ovenfra, og bruge den i undervisningen,” fortæller gymnasielærer Stine Mikkelmann, der er projektleder på skovprojektet.

planter det første træ i gymnasiets klimaskov
Se kort video fra Klimahandledagen
Fedt arrangement
Bent Mariager fra Grønne Nabofællesskaber, der er med i projektet om at rejse klimaskoven på gymnasiet, mener, at Klimahandledagen er vigtig, fordi eleverne deltager i noget helt håndgribeligt, hvor de kan se skoven vokse op.
Og det virker også, som om eleverne synes, det er et virkelig fedt arrangement. Nina fra 1R på Frederikssund Gymnasium har netop plantet en havtorn, og så har hun hjulpet veninderne med at plante spiselige fuglekrisebær og benved.
”Jeg synes, det er spændende at være med i projektet og hjælpe naturen,” siger hun.
Udover klimaskoven har eleverne haft mulighed for at vælge mellem en række forskellige workshops ud fra interesse. Rummets betydning for klimaet, protestsange, yoga, og udformningen af et nyt havnebad i byen er bare nogle af de workshops, eleverne fra Frederikssund har kunnet vælge, og i gymnasiets store sal sidder ca. 100 elever klar til at høre et oplæg med bæredygtighedsinfluencer Gittemarie Johansen.
Recykling og redekasser
Flere gymnasier havde recykling- eller reparationscafeer på programmet, hvor man kunne give sit gamle tøj nyt liv eller hækle og strikke ting af restegarn.
”Det er en god måde at få nyt tøj, hvis man er træt af det gamle, og så er det også godt for klimaet,” siger Jasmin, fra 3T på Egedal Gymnasium. Hun indrømmer, at der hjemme hos hende “ryger en del pakker ind om måneden” fra online tøjfirmaer.
”Men sådan en dag som i dag har helt klart gjort en forskel. Det er jo ret vildt, hvor meget vand, der går til at producere en T-shirt, tilføjer hun og koncentrerer sig om at tråde en symaskine, mens klassekammeraten Ida, hjælper Jonathan fra parallelklassen i gang med hans syprojekt.
Udenfor er der højlydt aktivitet. Eleverne hamrer og borer og skruer og naturgeografilærer Niels Vinther er her, der og allevegne for at hjælpe med gode råd til at tyde arbejdstegningerne. Eleverne bygger redekasser, insekthoteller og flagermuseboliger.
”Flagermusen går tilbage på landsplan, fordi de ikke har nogen steder at bo, når man fælder alle de gamle træer,” forklarer han og peger på, at byggeprojekterne skal gøre eleverne opmærksomme på, hvordan man kan styrke biodiversiten.


Han synes, det er sjovt at se, hvor meget eleverne går op i det. ”Det er første gang, jeg har oplevet at undervise elever i 90 minutter i træk, uden at nogen spørger om en pause.”
Mai fra 3x er en af dem, der er levende optaget af at bygge en redekasse. ”Det er dejligt at lave noget andet og sjovt at være aktiv,” siger hun.
Tændte lærere
Det er ikke kun eleverne, der nyder den anderledes undervisningsdag.
”Lærerne bliver tændt af at få en anden rolle overfor eleverne og vise deres fritidshobbyer,” siger uddannelsesleder Søren Sejer Lohse-Hansen, der viser rundt mellem Egedal Gymnasiums forskellige workshops, der blandt andet omfatter plantebilleder, hvor eleverne planter sukkulenter i gamle skabslåger, som skal hænge og pynte på gymnasiets gangarealer.
“Det er fedt at være med til at udsmykke skolen,” mener en af drengene, der sidder bøjet over planter, skabslåger og hønsenet.
Der dufter frisk og frugtagtigt fra kemilokalet, hvor en gruppe elever er i gang med at lave deres egne sæber af kokosolie, olivenolie, natriumhydrogen og denatureret vand, som varmes op og tilsættes en duftgiver. Tre piger i hvide kitler og iført sikkerhedsbriller står og rører i sæbemasse, der er tilsat henholdsvis lime og lavendel.
”Jeg troede, det var meget sværere at lave sæbe, ”siger Sarah fra 3z. For hende og de to klassekammerater er workshoppen et kærkomment gensyn med kemifaget, som de ellers ikke har længere.
Sætter små ting i gang
Bæredygtighedsudvalget på Egedal Gymnasium, der har været med til at udvælge og planlægge de ca. 20 forskellige workshops, der afvikles på gymnasiet på Klimahandledagen, er godt tilfredse.
”Der er mange, der er dukket op og deltager, selv om de måske ikke har fået plads på den workshop, de helst ville have,” siger Karoline fra 3v.
”Målet med dagen er at sætte små ting i gang. Få folk til at tænke over, at det er bedre at købe sæbebarer fremfor sæbepumper. bedre at skifte komælk ud med fx havremælk. Det er de små valg i hverdagen, der gør en forskel. Det kan godt være, at Klimahandledagen ikke er alles kop te, men overordnet set har det været en succes,” siger hun og smiler.
Se videooplæg som kickstartede klimahandledagen
Et udpluk af billeder fra dagen

