Bygninger og drift
Her finder du inspiration til at arbejde med den grønne omstilling i driften.
Gymnasier er kommet langt med den grønne omstilling – især når det handler om ændringer i driften.
Det er især inden for driften, at de nye bæredygtige vinde blæser gennem gymnasierne. Således lyder tilbagemeldingen fra skolerne, at de er godt i gang med at begrænse energiforbruget eller på anden måde gøre deres bygninger mere bæredygtige.
”Da Solrød Gymnasium renoverede sin administartionsbygning fik vi lavet belysning, som tænder og slukker automatisk efter, hvor meget dagslys der er. Det har virkelig battet i energiregnskabet,” siger Bjarne Thams, der er rektor på Solrød Gymnasium.
Faktisk har ikke færre end ni ud af ti gymnasier i undersøgelsen gennemført en eller anden form for energisparetiltag i løbet af de seneste tre år.
87 pct har skiftet til LED-pærer og 39 pct. har opsat solceller. Tæt på 30 pct. har udskiftet vinduer til energiglas, efterisoleret eller installeret censorer på vinduerne og/eller lyskilder eller opsat varmepumper. Når tallene sammenlagt når et stykke op over de hundrede procent skyldes det, at den samme skole godt kan have gennemført flere typer af energibesparende renoveringer.
Desuden har 10 pct. af gymnasierne planer om at gennemføre yderligere energispartiltag i løbet af de kommende tre år.
Affaldssortering og biodiversitet
Også når det kommer til andre grønne tiltag har gymnasiernes miljøråd og ledelser været i arbejdstøjet.
Således har tre ud af fire gymnasier (73 pct. ) indført grønne tiltag, som ikke har til formål at spare på energien.
Af dem har 80 pct. indført affaldssortering, 57 pct. har øget biodiversiteten på gymnasiets grønne områder, lige knap halvdelen (47 pct.) har ændret kantinemenuen og fx indført vegetardage, mens tæt på hver tredje har gjort en indsats for, at elever og ansatte kommer til og fra gymnasiet på mere bæredygtig vis ved fx ved at opfordre til samkørsel eller til at cykle eller bruge offentlig transport.
Gymnasierne har meget forskellige forudsætninger på dette område alt efter geografisk beliggenhed. I nogle mindre byer er afstandene mellem hjem og gymnasium for store til at det giver mening at cykle, og den offentlige transport så ufleksibel, at bil bliver førstevalget for mange. I den situation er samkørselsordninger og opsætning af ladestandere fornuftige bæredygtige tiltag.
”Vi tænker meget over produkternes levetid, når vi køber nyt inventar til skolen,” siger Stig Holmelund Jarbøl, der er rektor på HF &VUC Fyn. Han uddyber:
”Vi har skoler i syv forskellige byer, og i takt med at inventaret bliver skiftet ud et sted, samler vi det, der stadig kan bruges, så det kan indgå som reservedele i de andre skolesæt. Vi gør også en del ud af at genpolstre møbler, der er blevet slidt. Og så er vi begyndt at vente fem år med at skifte pc’er, hvor vi tidligere udskiftede dem allerede efter tre år, ligesom gamle pc’er, der stadig virker genbruges som back-up, hvis fx en elev har en computer, der går i stykker under en eksamen.”
Elever viste vej til nye vaner
Repair-cafeer på gymnasierne, loppemarked for genbrugs-ting og -tøj samt pantindsamling er andre bud på bæredygtige indsatser, som gymnasierne har taget til sig. Og så har man på Solrød Gymnasium arbejdet med at ændre vaner hos elever og ansatte, så de bliver bevidste om at spare på energien, der hvor det er muligt.
”Vi havde for et par år siden et meget aktivt miljøudvalg, som fik lov til at lave noget grafittiagtigt kunst på toiletterne, der mindede folk om at huske at sklukke lyset. De malede også kasser til papirindsamling i iøjnefaldende farver, for at gøre folk opmærksom på at sortere deres papiraffald til genbrug og så satte de 20 plakater op rundt omkring på skolen med budskaber som ’Tak fordi du bekæmper madspild’, ’Tak fordi du vælger festival fremfor fly’, ’Tak fordi du drikker postevand fra din drikkedunk’ og den slags. Grafitti og plakater hænger der endnu,” fortæller Solrød Gymnasiums rektor Bjarne Thams.
Flere gymnasier nævner, at de nu sender eleverne på studieture med bus i stedet for fly, mens andre har indført vandbesparende foranstaltninger på toiletterene, for at spare på naturresourcerne.
Grønne regnskaber er næste skridt
Der er dog forsat plads til forbedringer. På nuværende tidspunkt er det de nemlig kun et mindretal af gymnasierne, der laver grønne regnskaber eller CO2-regnskaber.
Kun 17 pct. er indtil videre startet på at indregne CO2-udledning og trækket på klodens resourcer i deres årlige regnskab til bestyrelsen.
Til gengæld påtænker hele 31 procent at begynde at gøre det inden for de næste tre år.
Også når det handler om en nedskrevet bæredygtighedsstrategi, er der noget at arbejde med. Kun en tredjedelk af respondeterne fortæller, at deres gymnasium på nuværende tidspunkt har en bæredygtighedsstrategi, der er offentliggjort på gymansiets hjemmeside eller intranet.
Knap halvdelen svarer dog, at de har planer om at få en i nær fremtid.
60 pct. af Danske Gymnasiers 167 medlemsgymnasier (inkl. associerede medlemmer) har svaret på spørgeskemaundersøgelsen.
Administrativt fællesskabet står bag et projekt, hvor de deltagene gymnasier fik mulighed for at sammenligne deres eget forbrug af vand, strøm og varme med andre gymnasiers – og satte konkrete mål for at nedbringe forbruget.
Gymnasiefællesskabet har gennemført et projekt hvor medlemsskolerne blev bevidste om deres eget gymnasiums forbrug af strøm, vand og varme, og hvor de lå i forhold til andre gymnasier. Målsætninger hjælper til at holde fokus på den lange bane.
Et udtalt ønske om at gøre noget godt for miljøet og et voksende pres fra eleverne blev startskuddet til, at Gymnasiefællesskabet (et administrativt fællesskab bestående af 25 gymnasier) indledte et koordineret arbejde med bæredygtighed. På det tidspunkt havde medlemsskolerne hver især søsat forskellige initiativer, typiske drevet af et ønske om handling, men skolerne synes det var vanskeligt at prioritere ift. f.eks. hvad der skabte mest forandring.
Det blev ændret med projektet Mere Bæredygtige Gymnasier, som blev født i 2021. Udover skolernes egenfinansiering fik projektet tilskud fra Undervisningsministeriets pulje til grønt iværksætteri til at afholde en række workshops, og Pernille Herzberg, der er byggechef i Gymnasiefællesskabet allierede sig med Mike Heine Staunstrup, som i dag er direktør i rådgivningsfirmaet Nordløv, men dengang var bæredygtighedschef i rådgivningsvirksomheden KUBEN Management.
Benchmark
Der blev afviklet to runder workshops á fire timers varighed på hvert af de 23 gymnasier. Skolerne stod vidt forskellige steder og havde vidt forskellige forudsætninger. Derfor tog hver workshop udgangspunkt i det enkelte gymnasiums egne bygninger og med sig havde Mike en stribe anonymiserede data, der gjorde det muligt for hver enkelt skole at se, præcist hvor meget eller lidt strøm, varme og vand de brugte i forhold til de andre skoler.
”Bygningerne fylder utrolig meget i CO2regnskabet. Energiforbruget i bygninger står for samlet set 20 pct.af al den CO2, vi udleder i Danmark. Yderligere 10 pct. af al CO2 kommer fra de materialer, vi bruger i byggeriet. Det gav skolerne en bevidsthed om, hvor de kunne sætte ind,” siger Mike og tilføjer:
”Inden de begyndte at inddrage data i deres bæredygtighedsprojekter, var det meget mere diffust, hvilken forandring, der kom ud af deres forskellige tiltag.”
Benchmarket gav også et målepunkt. ”Når gymnasierne kunne se, hvad udgangspunktet var, kan de også skabe nogle målbare resultater og se, hvor langt de er kommet,” forklarer Pernille Herzberg.
Alle skal med
Mellem de to workshoprunder fik deltagerne lektier for. De skulle blandt andet beslutte, hvilke områder de ville fokusere på at gøre mere bæredygtige, og hvilke mål de ville sætte sig.
Ud over at det er en god ide at bruge data, så man kan se de konkrete resultater af sine klimaindsatser, er det også en god idé at inddrage hele skolen, hvis der skal skabes de nødvendige forandringer.
”Alle skal med. Fra teknisk serviceleder til leder, og elever. En af skolerne i projektet havde endda et bestyrelsesmedlem med, og det er nødvendigt, hvis det skal rykke noget,” siger Pernille Herzberg.
Projektet Mere Bæredygtige Gymnasier havde især som mål at inddrage eleverne. ”Det er dem, der skal ville det,” som Pernille formulerer det. Men det er lettere sagt end gjort.
”Jeg var overrasket over, at det var så svært at motivere de elever, der ikke sad i skolernes miljøråd. Og på nogle skoler mødte miljørådende ligefrem modstand mod de bæredygtige tiltag,” siger Mike.
Derfor var motivation et tema i anden workshoprunde, der også havde fokus på at følge processen fra idé til færdig løsning, hvad enten det pågældende gymnasiums projekt hed affaldssortering eller solceller.
”Vores erfaring er, at hvis det skal rykke noget, skal rektor bakke aktivt op om de grønne aktiviteter. Der, hvor det fungerede bedst, var på de skoler, hvor rektor var dedikeret til bæredygtig omstilling, og hvor eleverne i gymnasiets miljøråd blev hørt og respekteret som voksne mennesker. Hvis der er kort vej fra elever til ledelse, så sker der noget,” siger Pernille med eftertryk.
Den svære forankring
Hvor Mere Bæredygtige Gymnasier blev født i en tid præget af aktivistisk iværksætteri og handletrang, er bæredygtige byggeprojekter og affaldssortering i dag på alles læber, og det gælder nu om at fortsætte det gode arbejde med flere projekter, der kan inspirere til ændrede handlemønstre og indtænkning af bæredygtighed i de fremtidige byggeprojekter.
Men projektets store fokus på eleverne giver også visse problemer i forhold til at forankre forandringerne. Eleverne går typisk kun i gymnasiet i tre år, og undervejs har de mange andre ting, de bruger kræfter på – fx lektier og afleveringer.
Derfor rejste der sig hurtigt et spørgsmål om, hvem der skal være bærere af forandringen. Og her viste målsætningen sig igen nyttig.
”Ved at formulere konkrete målsætninger kan eleverne nemmere give stafetten videre til nye elever. Der er udstukket en retning, som man kan følge, og det er guld værd,” siger Pernille Herzberg.
Tjek dine data
Mike opfordrer alle gymnasier til at bruge data for at holde styr på udviklingen. ”Jeg vil mene, at man halvårligt eller i hvert fald en gang om året bør se på, hvor stort forbruget af vand, varme og strøm er. På den måde kan man holde fast i et lavt forbrug eller måske opdage, at der er elektroniske apparater, der står tændt, som burde være slukket, eller at varmen er på fuld skrue i nattetimerne.”
Det vil også være relativt nemt at sammenligne tallene for forbrug med andre gymnasier, men for at få retvisende tal bør man fx sammenligne vand og strømforbruget pr. elev og varmeforbruget pr. kvadratmeter, pointerer han.
Solen brager ned fra en skyfri himmel og Michael Rindom, der er teknisk ejendomschef på NørreG tjekker app’en på sin telefon.
”Lige nu producerer vi selv næsten al den strøm, vi bruger på gymnasiet,” siger han stolt og peger først på de to små cirkelformede figurer på displayed, der viser henholdsvis strømproduktion og forbrug og derefter ud over gymnasiets flade tag, hvor solen glimter i række efter række af skinnende mørke solceller. 709 kvadratmeter helt nøjagtigt.
”Vores tag er fladt og ligger så højt, at det ikke kan ses fra de omkringliggende naboer. Derfor er det helt oplagt at bruge til solceller. Ingen naboer generes af genskin, og man undgår at omdanne god landbrugsjord til solcelleparker,” siger Nørre G’s rektor Mette Vedel.
NørreG er UNESCO Verdensmålsskole, så bæredygtighed er en del af skolens værdikompas. Derfor har der længe været et ønske om at dække en del af skolens strømforbrug med en vedvarende energikilde. Ret hurtigt faldt valget på solceller, men lige så hurtigt gik det op for skolens ledelse, at solceller ikke bare er solceller, og at der er mange ting, man skal tage højde for, inden man begiver sig ud på markedet.
”For eksempel fandt vi ud af, at den første leverandør havde tænkt sig at bruge kinesiske solceller, som ikke er specielt bæredygtige,” siger Michael Rindom.
At skulle finde en ny leverandør forsinkede projektet, og derfor blev anlægget først taget i brug i maj 2022, men med de forhøjede energipriser, som følge af krigen i Ukraine, har det været en udelt succes.
”Det holdt virkelig vores elregning nede sidste år,” siger Mette Vedel.
Hun tilføjer, at anlægget ender med at tjene sig selv ind på bare tre år, eller næsten dobbelt så hurtigt som oprindelig beregnet.
Regler spænder ben
København bryster sig af at være en grøn by, men faktisk kommer bare en procent af byens strømforbrug i dag fra solceller. På landsplan er det 4,3 pct. Men tallene kunne nemt være højere:
”Jeg tænker tit på, at hvis man lagde solceller på alle offentlige bygninger med fladt tag, så ville vi være meget tættere på at nå den nationale klimamålsætning om at reducere CO2-udslippet med 70 procent,” siger Mette Vedel.
Og hun ærgrer sig på klimaets vegne. Offentlige institutioner er nemlig underlagt en række regler, der kan spænde ben for ønskerne om mere bæredygtighed. For eksempel sætter investeringsloftet en grænse for, hvor store anlægsudgifter gymnasiet kan have i et enkelt budgetår.
Samtidig må gymnasier ikke sælge mere end halvdelen af den strøm, de producerer, da de ellers risikerer at komme i karambolage med reglerne for indtægtsdækket virksomhed. De bespænd var årsag til, at NørreG nøjedes med at lægge solceller på en tredjedel af tagarealet.
På den lange bane havde det været billigere for Nørre G at bygge et stort solcelleanlæg i et enkelt hug, evt. i forbindelse med en renovering af taget, men på grund af anlægsloftet var det ikke en mulighed. Derfor kan gymnasiet se frem til at skulle betale dyre konsulenthonorarer endnu engang, når/hvis anlægget på et tidspunkt skal udvides.
”På grund af anlægsloftet sker byggeriet i etaper. I år skal vi i gang med facaderenovering, og lige nu regner vi på, om vi skal have solceller i glasalpladerne,” siger Mette Vedel.
Konsulenthjælp
Med hjælp fra diverse konsulenter – bl.a. en tagkonsulent, der vurderede, at gymnasiets tag kunne holde i 15 år endnu, mens solcellerne som tommelfingerregel skal skiftes efter 25 år – kom NørreG frem til, at det smarteste for dem var at investere i aftagelige øst/vest-vendte solceller med en hældning på 8-10 grader. Den type solceller er lidt dyrere, end solceller der klistres fladt på taget, til gengæld producerer de mere strøm og kan tages ned, hvis der er behov for at skifte taget, inden solcellerne ”brænder ud”.
De er også lidt nemmere at holde rene, fordi hældningen får regnvandet til at rende af, så der ikke så let dannes alger.
”Vi var så heldige at have en klimaøkonom i gymnasiets bestyrelse, og hun har spillet en aktiv rolle i processen. Og så har vi trukket på bygningsafdelingen i det administrative fællesskab, vi er medlem af,” forklarer rektor.
Hun så dog gerne, at staten hjalp uddannelsesinstitutionerne på vejen mod større bæredygtighed:
”Gymnasieledelserne er sat i verden for at drive uddannelse – og da vi fik selvejet, også til at stå for bygningsdrift. Men hvis staten gerne vil have et mere bæredygtigt samfund, så burde den stille ekspertise til rådighed og lægge kræfter bag. Det er helt fjollet, at det enkelte gymnasium selv skal opfinde den dybe tallerken, hver gang der skal etableres et solcelleanlæg,” siger Mette Vedel energisk.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har udviklet et værktøj, der viser konkrete eksempler på tiltag og mål, der kan skabe en mere bæredygtig skoledrift. Og her er der inspiration at hente for gymnasier, der gerne vil arbejde mere bæredygtigt.
Værktøjet oplister ni forskellige parametre man kan sætte ind på: Det er byggeri, energi, indkøb, CO2 regnskab, ude- og indearealer, elevinddragelse, kantinen, affaldssortering og kompetenceudvikling. Læs mere om værktøjet.
Når man har identificeret de tiltag, man vil sætte i gang, kan de plottes ind i et excell-ark, der kunne se ud som i eksemplet herunder.
