
I kassen på de runde borde i LIFE Fondens KolosSal står et testkit, der handler om en patient, der er ankommet til en klinik i et regnskovsområde. Patienten er blevet bidt af en uidentificeret slange, og nu skal deltagerne på Life Fondens workshop identificere, hvilken slange der er tale om.
Hvad er det, der gør den her opgave spændende?” spørger underviser Morten Flø Jørgensen ud i rummet.
– Det vækker min nysgerrighed, at det er svært, siger Dorte Rasmussen, der er uddannelsesleder på Bagsværd Kostskole og Gymnasium.
En anden deltager peger på, at det handler om at bruge sine sanser, mens en tredje mener at den rødbrunde amsse, der ligner koaguleret blod er “klam”.
Kassen indgår i et af de pt seks forløb som Life Fonden enten har udviklet eller er i færd med at udvikle til undervisning i gymnasiet, bl.a. i biologi og naturgeografi på B-niveau.
Mange af LIFE’s forløb er udviklet til B og C-niveauer, og flere af deltagerne efterspørger, at der også laves noget til A-niveauerne. Morten Flø Jørgensen vil ikke udelukke, at det kommer til at ske, men når det ikke har været et fokus indtil nu, er det, fordi LIFE Fonden har haft fokus på det almendannede og på at nå bredt ud.
– Vi skal rykke nogen, der ikke allerede er motiveret for STEM-fagene, siger Morten Flø Jørgensen.
I arbejdstøjet
Efter selv at have haft hænderne i forsøget er de deltagende lærere, rektorer og naturvidenskabskoordinatorer klar til trække i arbejdstøjet. Deltagerne fordeles i små grupper, som cirkulerer mellem fire fag-stationer: Biologi, Naturgeografi, Fysik og Kemi Her byder deltagerne ind på, hvilke teknologier, de mener, har potentiale til at forandre samfundet og menneskenes levevilkår, og hvilke helt konkrete undervisningsforløb, ekstra faciliteter eller bistand LIFE kan bidrage med for at understøtte undervisning og oplevelser for gymnasieeleverne i de fire fag.
– Flere skal motiveres til at vælge fysik på B-niveau, så vi kunne godt bruge nogle undervisningspakker til fysik C og B, siger Vibeke Dorch Lauritsen fra HF & VUC, Fyn, da hendes gruppe når til fysik-stationen.
– Især undervisningskit, hvor man lærer om energi, uden at skulle koge vand, er godt, supplerer Jeppe Willads Petersen, der er Naturvidenskabskoordinator på Rungsted Gymnasium og Næstformand i Fysiklærerforeningen. Så tilføjer han: “Og er der noget, der er kedeligt, er det at koge vand og se det køle af. Men alle gør det.”

Droner og feltstationer
Ved naturgeografi-standen nævnes blandt andet droner, og satellitdata samt kunstig intelligens, som teknologier, der har potentialet til at forandre samfundet og levevilkårene for mennesker. Og ved Biologi-stationen efterspørger Signe Markmann, der er Underviser, Falkonergården Gymnasium og HF, muligheden for at lave feltundersøgelser.
– Naturvejlederne tilbyder kun forsøg for grundskolerne. Det er virkelig synd, så vi kunne godt brug nogle mobile feltstationer, hvor geografi og biologiholdene kan mødes. De behøver bare indeholde internetopkobling, strøm og give tag over hovedet. Og så nogle waders og ketchere, så eleverne kan komme ud og indsamle ting,” foreslår hun.
Ved kemistanden foreslår Naturvidenskabskoordinator fra Frederikssund Gymnasium, Edward Bechmann Hansen materiale om Green Chemistry, altså hvordan man kan nedbringe forureningen, når man producerer energi, mens andre efterspørger forløb målrettet NV eller NF, som er hf’ernes pendant til det naturvidenskabelige grundforløb på stx.
– Men niveauet på hf er ikke prangende. Så måske skal der differentieres i kittet til de to uddannelser. Materialet til hf må ikke være for svært, påpeger Dan Kjær, uddannelsesleder, KVUC
Tæt samarbejde
Ideerne bobler frem og Morten Flø Jørgensen er meget glad for den respons, han har fået fra deltagerne i de fem workshops, som har været holdt rundt om i Danmark i løbet af de seneste uger.
– Det er rigtig positivt. Vi har fået vildt gode input, og ideer til, hvad vi skal lave. Vi bliver meget klogere, når vi afholder de her workshops med folk fra gymnasiesektoren, smiler han.
Workshopsene er omdrejningspunktet i et pilotprojektet, som Danske Gymnasier og Life Fonden indledte tidligere på året, netop med det formål i fællesskab at afdække, hvordan vi bedst styrker undervisningen i STEM (Science, Technology, Engineering og Mathemathics) på gymnasierne.
Life Fondens direktør Christine Antorini, peger da også på, at der er et naturligt interessefælleskab mellem LIFE og DG.
– LIFE Fonden er sat i verden for at styrke børn og unges naturvidenskabelige og teknologiske almendannelse samt interesse og ambitioner for at uddanne og fordybe sig inden for naturvidenskab og teknologi uanset deres baggrund. Og det ligger jo tæt op ad det, som Danske Gymnasier med sin naturvidenskabsstrategi også gerne vil, siger hun.