Elevorganisationen DGS har fået ny formand i Malte Sauerland-Paulsen, der vil aktivere gymnasiernes elevråd til kamp mod besparelser og et bedre uddannelsessystem.
Mød Malte.
Malte Sauerland-Paulsen er fra 1. juli ny formand for DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning).
Han er nyslået student fra Hvidovre Gymnasium og HF. Et gymnasium, hvor knap halvdelen af eleverne har en anden baggrund end etnisk dansk. Udfordringen med at fordele elever, så man undgår at skabe såkaldte ghettogymnasier, er derfor også noget, den nye formand må formodes at have en mening om.
Hvad kan der gøres?
– Som udgangspunkt bliver man nødt til at lave nogle forsøgsordninger. Jeg tror ikke, man kommer videre i debatten, før man bliver klar over, hvilke muligheder der er og konsekvenserne af dem. Personligt tror jeg, at en løsning kunne være, at man opretholder den struktur, man har nu – men at man i lokalområder med brede sociale sammensætninger som i København, Odense og Århus får nogle specifikke fordelingsudvalg, der sørger for at fordele eleverne. De kunne f.eks. kigge på karakterer – en fordeling så gymnasier får et bestemt antal elever med 02-taller og med 12, siger Malte Sauerland-Paulsen.
Uddannelse for alle – nej til brugerbetaling
Den aktuelle problemstilling med at fordele elever er dog ikke det, som i sin tid fik ham til at engagere sig i elevrådsarbejde. Det er ”kampen for et bedre uddannelsessystem”, som driver ham. Han har mange mærkesager, og der er meget, han gerne vil.
– Noget, jeg vil arbejde særligt meget med det næste år, er kampen for et uddannelsessystem, som skal være for alle, uanset, hvilken baggrund, man kommer med. Kampen udfordres lige nu af nedskæringer, fordi skoler – for at opretholde kvaliteten – bliver nødt til at øge brugerbetalingen. Vi har f.eks. set gymnasier indføre printerafgifter, selvom eleverne ikke printer mere end normalt, siger Malte Sauerland-Paulsen.
Mere end tøjknager på gangene
Han vil også gerne slå et slag for at øge elevrådenes status.
– Jeg vil gerne sørge for, at man ikke bare ser elevrådet som en instans, hvor man beslutter, om man skal have nye knager på gangene. Jeg vil opfordre til, at elevrådene begynder at diskutere politik og får lov til at spille en rolle i at repræsentere eleverne politisk. At elevrådene f.eks. tager stilling til sådan noget som nye adgangskrav til gymnasiet, og at de kan spille en større rolle i kampen mod nedskæringer, siger Malte Sauerland-Paulsen.
Enighed om mere merit
Når det gælder det lange perspektiv for ungdomsuddannelsernes fremtid, kvitterer formanden for Danske Gymnasiers nye udspil om Fremtidens ungdomsuddannelser. Specielt er han glad for tankerne om mere fleksibilitet.
– Først og fremmest er jeg meget enig i, at det skal være nemmere at få merit. Det er jo nogle gange sådan, at man i løbet af sin ungdomsuddannelse finder ud af, at man måske ikke er det sted, man gerne vil være, siger han. Malte Sauerland-Paulsen ser derfor gerne, at man i stedet for at tage to lange og dyre ungdomsuddannelser f.eks. kan skifte til en erhvervsuddannelse efter 1. eller 2. g., hvis det er det, man ønsker.
– Jeg tror, det vil være givtigt for både den enkelte unge og for samfundet, hvis man får en bedre omstillingsmulighed. Det tror jeg også, man i resten af studenterbevægelsen er relativt enige om, siger han.
Opgør venter
Sommerferien står for døren, men når eleverne er tilbage på skolebænken og politikerne på deres bænke, skal DGS-formanden ud og ”aktivere elevrådene”. Et af slagsmålene bliver et opgør med omprioriteringsbidraget.
Har du et nyt argument til politikerne for at droppe omprioriteringsbidraget?
– Lyt til de argumenter, der allerede bliver brugt. Når man f.eks. har været nødt til at fyre lærere eller skære ned på deres forberedelsestid, så forringer det jo uddannelseskvaliteten. Og der er også den direkte indflydelse på elevernes hverdag, når mængden af egenbetaling stiger, siger Malte Sauerland-Paulsen.
– Vigtigst af alt er i hvert fald at få afskaffet omprioriteringsbidraget. Det er målet, fastslår han.
