Af Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier
Med sin nye reformpakke lægger regeringen op til at styrke erhvervsuddannelserne. Det skal blandt andet ske i form af tre nye klimaskoler, som der har været meget omtale af i medierne. Erhvervsskolerne har haft svært ved at tiltrække elever og har i den grad brug for et løft. Derfor er det glædeligt, at regeringen nu lægger op til at styrke dem. Men det må ikke ske på bekostning af gymnasierne.
Den socialdemokratiske regering gik til valg på at afskaffe besparelserne på uddannelse, og derfor vil det være et løftebrud af dimensioner, hvis man nu igen vil til at skære ned. Også selv om der er tale om en omfordeling mellem de forskellige dele af uddannelsessektoren.
Lad os i stedet se, om vi kan hjælpes ad med at uddanne de hænder og hoveder, der skal redde dansk velfærd i årene, der kommer.
Vi ved fra den mismatch analyse som IRIS Group og HBS Economics udarbejdede i efteråret, at der bliver en skrigende mangel på it-uddannede inden for alle niveauer – både dem, der skal betjene maskinerne og dem, der skal udvikle nye computerprogrammer og helt nye teknologier. Derfor skal vi ikke satse ensidigt på at uddanne flere elektrikere og robotteknikere, når manglen på it-ingeniører er afgrundsdyb. Vi skal uddanne flere og mere. For der er brug for mange faggrupper, når vi skal digitalisere samfundet yderligere og gennemføre grøn omstilling. Det gælder fx også unge med mellemlange og lange samfundsfaglige uddannelser, som skal implementere og kvalitetssikre de nye standarder.
Vi ved også, at SOSU’erne er den gruppe af faglærte, der bliver allerstørst mangel på frem mod 2030, så dem skal vi også have flere af. Og hvorfor ikke finde nogle af de mange ekstra hænder i den pulje på 50.000 unge, som i dag står uden job eller uddannelse. Det vil være en win-win situation. Arbejdsstyrken øges, og de unge får bedre selvværd af at vide, at vi har brug for dem, og at de har noget at stå op til.
Vi skal holde op med at se uddannelse som et nulsumsspil, hvor den eneste måde at få flere på erhvervsuddannelserne er ved at lokke dem væk fra gymnasierne. Den strategi har været prøvet i årtier nu – uden succes. To tredjedele af eleverne på erhvervsuddannelserne er i dag over 25 år, og i en tidsalder, hvor teenagere er længere om at blive voksne end for hundrede år siden, skal man måske bare erkende, at det er de færreste 15-årige, der har mod på at kaste sig ud i en erhvervsuddannelse.
Et skridt i den retning blev taget 1. januar sidste år, hvor Studievalg Danmark fik lov til at vejlede studenter til erhvervsuddannelserne. Det er vi både glade og stolte over, at vi var med til at presse på for. Vi har også sammen med Dansk Industri, Dansk Metal og Danske Erhvervsskoler – og Gymnasier taget initiativ til at få sat gang i forsøg med mere praksisrettede studieretninger på stx. Netop for at se om vi ad den vej kan motivere flere unge til at søge mod erhvervsuddannelserne.
Og så skal vi gøre endnu mere for at opkvalificere ufaglærte, og gøre det nemmere at finde tilbage til skolebænken.
For selvfølgelig vi skal styrke erhvervsuddannelserne. Lige så vel som vi skal styrke al anden uddannelse. Det har regeringen lovet os vælgere, og det var et klogt løfte. For hvornår er et land nogensinde blevet bedre, rigere eller lykkeligere af at satse på mindre uddannelse?
Indlægget blev bragt i A4 uddannelse
