På Aarhus Universitet er der ikke røde lamper, når det gælder kompetencerne hos de nye studerende. Studenterne kan det, de skal kunne, fortæller rektor Brian Bech Nielsen.
Rektor Brian Bech Nielsen, Aarhus Universitet, er bestemt ikke til fals for synspunktet om, at verden er af lave, og gymnasiets studenter ikke er klædt ordentligt på til livet som studerende på et universitet.
– Generelt synes jeg, de er kompetente og arbejder godt og fornuftigt med stoffet. Når man har så stor en studentermasse, som vi har, der søger ind på universitetet, vil der selvfølgelig på alle niveauer være en betydelig spredning i kundskaber. Men, hvis man ser på den gennemsnitlige student, så leveres der en rigtig god indsats, siger han og tilføjer:
– Kigger man på parametre som frafald, karakterer og hvor hurtigt, de kommer gennem studierne, så er der heller ikke noget, som tyder på, at det går værre, end det har gjort tidligere. Måske snarere tværtimod, siger Brian Bech Nielsen.
Dermed ligger Aarhus-rektorens temperaturmåling af nye studerendes kompetencer fint i tråd med statistik, som fortæller, at gymnasiets unge får bedre og bedre karakterer, vælger flere fag på A-niveau og generelt er dygtige til senere hen at tage en eller anden form for erhvervskompetencegivende uddannelse. Det gør faktisk hele 94 pct. af studenterne.
Ikke bedre i gamle dage
Når 60-årige Brian Bech Nielsen husker tilbage på sin egen gymnasietid, var det en tid, hvor færre gik i gymnasiet, og hvor der f.eks. i faget matematik var mere fokus på ”kernefaglighed” og de mere ”formelle teoretiske aspekter af faget”.
– Til gengæld kan de unge i dag så nogle ting, som vi andre ikke kunne. Et eksempel er også de unges gode engelskkundskaber, som desuden er en betingelse for at kunne gennemføre et godt universitetsstudium – i hvert fald i mange fag. Her er de jo langt, langt bedre, end vi var. Og når jeg igen ser lidt overordnet på det samlede niveau, de kommer med, er jeg ganske godt tilfreds, siger han.
Kulturelle udfordringer
Brian Bech Nielsen kan ikke pege på områder, hvor studenternes kompetencer er mangelfulde. Men i den aktuelle debat om trivsel og stress blandt unge, har han et lille hjertesuk:
– Ungdomskulturen har udviklet sig på en måde, så de unge beskæftiger sig med for mange ting. Det bidrager måske til den omdiskuterede problemstilling med stress. Eksempelvis er forventninger til det, man skal kunne, udover at studere, hård kost for nogle. Eksempelvis det at have fritidsinteresser og et arbejde ved siden af studierne. Her kunne jeg da godt tænke mig, at de unge gav sig selv fuld mulighed for at dykke ned og fordybe sig i de ting, som virkelig interesserer dem, siger han.
