En række formænd for politiske ungdomsorganisationer giver her et bud på, hvordan de mener, ungdomsuddannelser kan se ud i 2030. De giver også et kort bud på de kompetencer, fremtidens unge skal udrustes med.
Hvordan ser ungdomsuddannelserne ud i 2030? Det har vi bedt formænd for politiske ungdomsorganisationer komme med et bud på. Og står det til dem, kommer vi ikke udenom en diskussion af, hvorvidt vi i en eller anden form skal samle dem under samme tag. Der er også dem, der mener, at institutionerne skal have mere frihed til at skærpe deres egne profiler og f.eks. lave profilgymnasier. Hvad angår de unge politikeres syn på fremtidens kompetencer, er der ikke så megen slinger i valsen; unge skal klædes bedre på til at håndtere de digitale udfordringer.
Læs syv formænds konkrete svar:
Forbundsformand Frederik Vad Nielsen, DSU – Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
Uddannelser: God trivsel under samme tag
Jeg håber på, at vi 2030 har fået samlet ungdomsuddannelserne under samme tag, og i langt højere grad fletter de forskellige uddannelsesspor ind i hinanden. Det vil sikre et godt socialt og fagligt uddannelsesmiljø og gøre det muligt at lave et ensartet introduktionsforløb på tværs af uddannelserne. En sidegevinst er forhåbentligt, at langt flere så også vil vælge at tage en erhvervsuddannelse, så vi kan komme den galopperende mangel på faglærte til livs i vores samfund.
Derudover skal vi sikre bedre psykisk trivsel på alle ungdomsuddannelserne – bl.a. ved at tilknytte relevant personale til uddannelsesinstitutionerne. I fremtiden bliver psykisk trivsel i uddannelsessystemet lige så vigtigt som faglig trivsel.
Kompetencer: Beskyttelse af persondata
De unge får brug for de fleste af de kompetencer, som de allerede i dag skal tillære sig. Men i fremtiden bliver det endnu vigtigere for unge at kunne begå sig i den digitale verden. Kodning, beskyttelse af persondata og digital innovation bliver vigtigere.
Landsformand Chris Bjerknæs, DFU – Dansk Folkepartis Ungdom
Uddannelser: Flere campus med socialt fællesskab
Jeg ser helst, at uddannelserne forsætter i sin nuværende form, da de generelt har oplevet store ændringer gennem en lang periode, og derfor er der brug for mere stabilitet. Det vi helst ser, er, at vi laver flere campus og centre, hvor vi samler uddannelserne under samme tag for at dele viden og sikre flere sociale aktiviteter på tværs. Man skal ikke bagatellisere, at dét, at gymnasierne har et så aktivt socialt fællesskab med fredagsbarer m.m., gør dem særligt attraktive – særligt når man er i tvivl om, hvad man vil med sit liv, som mange unge er. Det er en af grundene til, at der er flere, der tager en gymnasial uddannelse i stedet for en erhvervsuddannelse, som vi desværre har stort mangel på. Derfor er vi også nødt til at gøre det mere attraktivt at gå i den retning.
Kompetencer: Omstillingsparathed
Arbejdsmarkedet kommer til at ændre sig markant og op til flere gange i samme brancher, så vi skal være opstillingsparate og i konstant bevægelse. Dette gælder også i forhold til udviklingen og teknologien. De unge får også brug for at arbejde projektorienteret og derfor være omstillingsparate mellem projekterne.
Landsformand Jakob Sabroe, VU – Venstres Ungdom
Uddannelser: Mere frihed til institutionerne
Overordnet set ser jeg ikke et behov for at sløjfe nogle af de eksisterende ungdomsuddannelser. Diversiteten i tilbuddene er med til at sikre, at flest mulige elever kommer på en ungdomsuddannelse, som de kan se sig selv i, og som de finder interessant. Derfor må devisen være: If it ain’t broken, don’t fix it.
Dermed ikke sagt, at der ikke er mulighed for at forbedre ungdomsuddannelserne, og det tror vi, sker bedst ved at give mest mulig frihed til ungdomsuddannelserne selv. Det kunne være fsva. udvælgelsen af optagelseskrav eller mulighed for at have en mere markant profil end i dag gennem større mulighed for at udbyde valgfag eller have en særlig profil for gymnasiet. Der bør være en række minimumskrav og et minimumspensum for ungdomsuddannelserne, men derudover bør mest mulig magt gives til institutionerne, der i øvrigt bør belønnes efter deres faglige løft af eleverne.
Kompetencer: Gode sociale og faglige kompetencer
Jeg har ikke en krystalkugle, så derfor må det kedelige svar være solide faglige kompetencer i de kernefag, som eleverne har i dag. Gode kompetencer i de fag har trods alt båret flere generationer frem, og sammen med almene kompetencer som evnen til at samarbejde, vil de formentlig også gøre det fremover.
Landsformand Anders Storgaard, KU – Konservativ Ungdom
Uddannelser: Skærpede profiler
I 2030 minder uddannelsessystemet på mange måder om det, vi kender i dag. Vi har styrket de forskellige valg, som vi har. Stx er endnu den klassiske uddannelse, som tages af dem, som måske ikke ved, hvad de vil, men også de, som synes, de klassiske fag er spændende. Htx er blevet mere teknisk, hvor fag som programmering er kommet i højsædet. Hhx har rykket sig en smule i retning af at uddanne mere til universitetet, end tilfældet i dag. Der er kommet et mere direkte bånd mellem hhx og handelshøjskolerne.
Uddannelserne er ikke mere samlede end i dag. De er blevet styrket i egen faglighed. Der er en mere direkte uddannelseslinje fra de gymnasiale uddannelser og til universiteterne. Eud og eux fungerer i højere grad som en ungdomsuddannelse, lidt lige som de også i udgangspunktet gør i dag. På eux er det dog til den tid endnu mere sjældent, at eleverne søger universitetet.
Kompetencer: Stor teknologisk kunnen
Det er klart, at vores teknologiske udvikling i 2030 spiller en endnu større rolle, end den gør i dag. Derfor er elevens teknologiske kunnen vigtig. Derfor lægger folkeskolen også større vægt på, at undervise eleverne i, hvordan man bedst udnytter samfundets teknologi og videreudvikler den i en verden, som vil forandre sig hurtigere end nogensinde før.
Landsformand Carl Andersen, LAU – Liberal Alliances Ungdom
Uddannelser: Livslang læring og online kurser
I år 2030 tror jeg, vi tænker uddannelse på en anden måde, end vi gør i dag. Man uddanner sig løbende gennem livet og på mange forskellige måder, fordi folk er forskellige. Det offentlige uddannelsessystem har langt hen ad vejen været et forsøg på ”one-size-fits-all”. Jeg tror derfor på, at der er blevet løsnet markant mere op for reglerne sådan, at vi vil se private gymnasier og ungdomsuddannelser, som er under reel selveje. De vil udbyde flere forskellige linjer, på en lang række forskellige måder. Ligeledes er jeg overbevist om, at der er kommet en revolution i online-læring, så mange vælger at tage deres ungdomsuddannelse igennem forskellige tilbud om onlinekurser. Man har erkendt, at alle ikke efterspørger klasseundervisning. Så kan man tage undervisning hvornår og hvor, man har lyst til. I en travl hverdag vil det være en enorm attraktiv fleksibilitet.
Kompetencer: Stærke digitale kompetencer
Unge får i langt højere grad behov for gode digitale kompetencer, og man skal i højere grad være selvstændig i sin måde at arbejde på, da mange ”simple stillinger” vil være automatiserede. Derfor er det kompetencer som kreativitet, kommunikation og selvstændighed, som vil fylde meget i fremtiden.
Landsformand Sigrid Friis Proschowsky, RU – Radikal Ungdom
Uddannelser: Under ét tag og tilbud over hele landet
I 2030 ser jeg helt sikkert et potentiale i at samle flere forskellige ungdomsuddannelser under ét tag. Jeg tror, at det i nogle byer vil kunne give en særlig stemning for studiemiljøet, mens det andre steder i landet vil give mening at opretholde separate uddannelsessteder. Generelt håber jeg, at vi i 2030 har et uddannelsessystem, som sikrer, at alle unge har adgang til kvalitetsuddannelser over hele landet, men samtidig en struktur, der ikke nødvendigvis er ens på tværs af landet. Jeg tror, det vil være sundt for os og for uddannelserne at tænke lidt ud af kasserne og have blik for, at de fysiske og faste rammer for de gymnasiale ungdomsuddannelser ikke skal passes ind i en ”one size fits all”-tankegang. Jeg så gerne, at der kom flere profilgymnasier, så eleverne kan gå i dybden med deres interesser – det kan både være internationalt engagement, musik, teater og sport.
Kompetencer: Sprog, kultur og digitalisering
En globaliseret verden og forandret arbejdsmarked kræver, at vi dygtiggør os inden for sprog og kultur og omfavner digitaliseringen. Derfor håber jeg, man på ungdomsuddannelserne får større mulighed for at stifte bekendtskab med asiastisk kultur, f.eks. kinesisk eller japansk. Og jeg tror, det vil gavne med en større grundforståelse for datalogi, teknik og it.
Landsformand Jacob Klivager, SFU – Socialistisk Folkepartis Ungdom
Uddannelser: Et opgør med ulighed
Uddannelse er grundstenen i vores fremtid. For det er for alvor her, vi kan opnå frihed og bryde med uligheden. Vi ønsker også et stærkt uddannelsessystem, fordi uddannelse skaber frihed for den enkelte og sikrer den enkeltes muligheder i livet. Når vi siger, vi vil sikre bedre uddannelsesvilkår er det ikke for ”statens skyld” eller for sjov, men derimod for de mennesker, der udgør fællesskabet. De mennesker, hvis liv vi vil forbedre – de mennesker, vi aktivt kæmper for hver dag som folkesocialister! Vi skal simpelthen stole mere på, at unge godt ved, hvad de selv kan og vil, uden at skulle standses af rigide krav. Vi skal have lov til at være os selv og blive klogere. Vi skal uddanne os til livet – ikke til erhvervslivet. Vi skal altså skabe et uddannelsessystem, som sætter de unge fri og gør op med den store ulighed.
Kompetencer: Hele mennesker i en digital tid
Vi skal gøre unge klar på livet og på at kunne være i et fællesskab. Vi skal sørge for, at alle kan læse, skrive, regne og kunne agere i den digitale verden. Men samtidig skal det understreges, at vi også skal have lærdom, der ikke umiddelbart har konkret anvendelse, men som bidrager til at skabe hele mennesker.
Foto: De politiske ungdomsorganisationer/Folketingssal: Christoffer Regild.
