Af Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier
Langt de fleste gymnasieelever er nu tilbage i skole i en eller anden form efter det mærkeligste skoleår nogensinde. Både trivsel og faglighed har været udfordret af mange måneders virtuel undervisning, og der er ingen tvivl om, at der skal gøres en særlig indsats for at hjælpe gymnasieeleverne i gang igen og få klassefællesskaberne til at fungere.
Tidligere på måneden kom regeringens Ungdomspanel med ikke færre en 15 fine anbefalinger til, hvordan man kan øge unges trivsel i kølvandet på coronakrisen. Jeg har her valgt at fokusere på dem, der er særligt relevante for gymnasierne og deres elever.
Ikke overraskende fastslår panelet, at trivsel, sociale relationer og trygge rum er forudsætninger for læring. Derfor anbefaler panelet, at uddannelsesinstitutionerne har særligt fokus på det sociale liv og elevernes trivsel, når eleverne vender tilbage. Det tror jeg, langt de fleste rektorer og gymnasielærere allerede er opmærksomme på, og mange af dem er i fuld gang med at planlægge fællesspisning, intro- og hytteture, og andre arrangementer, der kan ryste fortsættereleverne sammen igen.
Ydermere foreslår panelet, at eleverne bør have udvidet adgang til studievejledning og undervisning i mindre hold eller med flere lærere, så der ganske enkelt er flere voksne omkring dem. Det er jeg helt enig i er vigtigt i en overgangsperiode, mens eleverne finder på plads, finder sig selv og deres plads i fællesskabet igen.
Mange elever er bekymrede for, at nødundervisningen har resulteret i et fagligt efterslæb. For at imødegå den bekymring foreslår panelet, at alle børn og unge ved genåbning og/eller skolestart får mulighed for en samtale, der skal afdække elevens trivselsmæssige og faglige efterslæb. Om efterslæbet skal indhentes ved hjælp af flere undervisningstimer, frivillige suppleringsforløb på ungdomsuddannelserne, tilbud om valgfri sommerskole, ret til lektiehjælp eller lignende er op til den enkelte skole eller klasse.
Mulighederne er mange, og panelets spændende anbefalinger er selvfølgelig ikke gratis. Det koster noget at rette op på mange måneders ufrivillig isolation foran hjemmecomputeren, men at se indsatserne som en udgift vil i mine øjne være en stor fejl. I stedet bør man se det som en investering i ungegenerationens fremtid. En investering, der helt sikkert vil gavne både samfundet og den enkelte.
Når det gælder unge, der i løbet af nedlukningen har mistet tilknytning til uddannelsessystemet eller er på nippet til det, er der brug for en særlig indsats. Konkret foreslår panelet, at der laves fleksible ordninger, så unge let kan sluses ind på nye uddannelser eller vende tilbage til de uddannelsesforløb, de er droppet ud af under nedlukningerne.
Det, synes jeg, lyder som en rigtig god idé, ligesom de unge også skal have mulighed for at bevare kontakt til studievejledningen på den uddannelsesinstitution, de har forladt. På den måde kan vi sikre os, at coronanedlukningen ikke sætter varige, negative spor hos de unge, men kun bliver et ubehageligt minde, som med tiden vil blegne.
I Danske Gymnasier vil vi i hver fald gøre vores til at elevernes hverdag hurtigste muligt vender tilbage, og Ungdomspanelets anbefalinger er i den henseende en god rettesnor.
Indlægget har været bragt i Altinget Uddannelse.
