Uddannelser tæt på de unge er ikke altid så attraktivt som det lyder

Af Lars Goldschmidt, Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier og Nils-Georg Lundberg, Formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Lang skolevej øger risikoen for frafald, og derfor er det et sympatisk træk, at regeringen med sit Tættere på II-udspil, som forhandles i disse dage, vil placere flere ungdomsuddannelsesinstitutioner på Danmarkskortet.

Målet er at sikre, at unge kan tage en ungdomsuddannelse tæt på, hvor de bor. Det er som udgangspunkt et fornuftigt princip. Men i den aktuelle situation, hvor andelen af 16-19-årige styrtdykker mange steder i landet, skal vi passe på ikke at smøre uddannelserne så tyndt ud, at kvaliteten bliver for lav eller fjerner elevgrundlaget for de eksisterende uddannelser. At skabe et uddannelsestilbud til unge, der både er bæredygtigt fagligt og økonomisk, kræver nemlig et vist antal elever.

Regeringens udspil tager udgangspunkt i byer med over 10.000 indbyggere, som i dag ikke har en ungdomsuddannelse, og det er her, de forestiller sig at oprette nye uddannelsesmuligheder. Men det er ikke nødvendigvis et hensigtsmæssigt snit at lægge. Indimellem ligger der nemlig allerede en ungdomsuddannelse få kilometer væk – blot på den anden side af kommunegrænsen, og indimellem er det skoler, der kun lige akkurat har elever nok til at kunne overleve.

Opretter vi nye uddannelsesudbud i områder, hvor antallet af elever i forvejen er så sparsomt, at de eksisterende skoler har svært ved at fylde klasserne, risikerer vi, at de kannibaliserer på hinanden, og det gavner hverken elever, undervisere eller skoler.

Den radikale ordfører Anne Sophie Callesen rejste i Altinget (24. marts) det meget relevante spørgsmål, om der egentlig er behov for flere uddannelsesudbud lige nu? Hun foreslår, at man i stedet for at oprette nye udbud, fokuserer på at redde de skoler, som faktisk har det svært.

Og det er en rigtig god idé. Ikke mindst med tanke på, at den demografiske udvikling, der allerede ser slem ud visse steder, bliver værre i årene, der kommer. I 2030 vil antallet af 16-19-årige være faldet med 10 procent på landsplan sammenlignet med 2017 – det svarer til 25.000 unge.

Men udviklingen er meget skævt fordelt, og adskillige kommuner i Vest- og Sønderjylland, Nordjylland, Vestfyn, Lolland og Bornholm vil opleve ungdomsårgange, der falder med 20 pct. eller mere. Det vil sige, at havde man i 2017 en klasse med 25 elever, så sidder der bare 20 elever i klasserne i 2030. Derfor mener vi, at man skal overveje nye uddannelsesudbud grundigt. Der kan være enkelte steder, hvor det giver god mening. Men i en tid med færre og færre unge, er det mange steder bedre at støtte eksisterende skoler, eller at gøre det lettere for små gymnasier og erhvervsskoler at fusionere, eller samarbejde om at tilbyde eleverne i lokalområdet så bred en vifte af uddannelsestilbud som muligt. Hvis der skal etableres helt nye udbud, vil det være mest fagligt og økonomisk bæredygtigt, at gøre det i tilknytning til eksisterende institutioner

Debatindlægget blev bragt i Avisen Danmark