Af Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier
I et interview i fagbladet 3F for nylig sendte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye en anklage til grundskolen og forældrene: De »bør udfordre unges uddannelsesvalg og ikke bare være medløbere.«
Retorikken er skærpet, og ordvalget er nyt, men meningen er den samme. Tesfaye forsøger endnu engang at lokke, presse eller udskamme unge til at vælge en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse. Kritikken er gennem årene kommet i mange afskygninger, men det bliver den ikke mere rigtig af.
Vi ved fra EVAs undersøgelser om unges uddannelsesvalg, at de tænker meget over valget, fordi de gerne vil vælge en uddannelse, der afspejler deres interesser, hvem de er, og hvad de gerne vil med deres liv. Det er kæmpestore spørgsmål at stå med som 15-16-årig, og blandt andet derfor vælger mange unge en gymnasial uddannelse. Den holder deres fremtidsmuligheder åbne, det er en god uddannelse, og der er et ungdomsmiljø, som de kan se sig selv i.
Det er de færreste unge, der er klar til at træffe et valg om et bestemt erhverv, når de går i 9. klasse, og spørgsmålet er, om skolen og forældrene overhovedet kan eller skal udfordre, at unge har det sådan?
Et endnu vigtigere spørgsmål er, om det er en opgave for Tesfaye og den øvrige SVM-regering at presse unge ind på bestemte dele af arbejdsmarkedet og se bort fra, at unge er individer i eget liv og dermed har frihed til selv at vælge, hvad de vil beskæftige sig med i fremtiden?
Ser vi på det samlede antal af optagne elever, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, at der hver år optages nogenlunde lige mange på erhvervsuddannelserne (51.600) og de gymnasiale uddannelser (51.400). Der er altså mange, der vælger en erhvervsuddannelse. Den store forskel ligger i frafaldet.
Ministeren har i adskillige interviews fremhævet frafaldet på erhvervsuddannelserne som et problem, og i februar sagde Tesfaye til fagbladet Gymnasieskolen, at »Skal det lykkes at få flere unge til at gå den faglærte vej, handler det først og fremmest om at øge kvaliteten af erhvervsuddannelserne – herunder praktikperioderne – og mindske frafaldet, der i dag er på omkring 40 procent«. Derfor glæder det mig, at SVM-regeringen vil investere i erhvervsuddannelserne.
I samme interview lægger Tesfaye afstand til den politiske målsætning om, at 30 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen og siger, at han vil arbejde for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse efter studentereksamen.
»Det gør jo ikke noget, at man ved noget om Romerrigets fald og det periodiske system. Det er kun positivt,« siger ministeren i interviewet.
Og netop den erkendelse bør Tesfaye holde fast i i stedet for at anklage skolen og forældrene for medløberi og beskylde unge for, at de ikke træffer reflekterede uddannelsesvalg. I Danske Gymnasier anerkender vi behovet for faglærte og ser for eksempel gerne, at gymnasierne ikke kommer i tilsyn, hvis flere studenter vælger en erhvervsuddannelse efter gymnasiet, eller at udvalgte gymnasier og erhvervsskoler i samarbejde får lov at udbyde praksisrettede studieretninger.
Endelig mener vi, at Tesfaye skal udnytte, at afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen frigiver ressourcer til vejledningsområdet. Her bør ministeren sikre, at uddannelsesvejledningen styrkes og i endnu højere grad understøtter unge i at få et større kendskab til sig selv og deres egne faglige og sociale styrker, så de føler sig klædt på til at træffe et valg og ikke oplever et enormt pres fra omverdenen til at vælge noget helt bestemt – og ej heller en mistillid fra landets børne- og undervisningsminister.
Artiklen blev bragt i Berlingske d. 17/10/2023.
