Teknologiforståelse skal ind under huden på elever og studerende i hele uddannelsessystemet

Under coronapandemien blev fordelene ved at være et digitalt foregangsland meget tydelige. Så tydelige, at Danmark gang på gang blev fremhævet som det positive eksempel på et digitaliseret samfund blandt andet i valgkampen op til efterårets tyske forbundsdagsvalg.

Den førerposition skal vi bevare samtidig med, at vi som samfund bliver endnu bedre til at forholde os kvalificeret til både muligheder, dilemmaer og udfordringer ved den stigende digitalisering. Det gør vi ved både at give de opvoksende generationer kompetencer til at træde ud på et digitaliseret arbejdsmarked og at klæde dem på til at forholde sig både kritisk og konstruktivt til den digitale teknologi og dens rolle i samfundet. Der er med andre ord behov for, at uddannelsessystemet skaber indblik i og forståelse for teknologi helt fra barnsben af.

Derfor er en lang række af aktører på uddannelsesområdet gået sammen i en bred og åben alliance. Både undervisere, ledere, uddannelsesinstitutioner, forskere og virksomheder opfordrer med fælles stemme politikerne til at fremme teknologiforståelsen i hele det danske uddannelsessystem.

– De digitale teknologier gennemsyrer hele den måde, vores liv og vores samfund er indrettet på – fra MitID til coronapasset – og derfor bør teknologiforståelse, teknologiske kompetencer og teknologisk myndighed indgå som en naturlig del af alle elevers dannelse på alle niveauer i uddannelsessystemet, konstaterer Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier og en af alliancens medlemmer. .

– Det handler om at kende dilemmaer og muligheder, og det handler om at få en forståelse for, hvordan teknologien påvirker vores hverdag og samfundet generelt. Kritisk stillingtagen er lige så vigtig som at kunne kode, og begge dele skal være en naturlig del af hele vores uddannelsessystem, supplerer Thomas Gyldal Petersen, der er formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg og en anden af alliancens medlemmer.

I starten af oktober offentliggjorde ministeriet en evaluering af et storstilet nationalt forsøgsprogram om teknologiforståelse, der har kørt siden foråret 2018 på 46 folkeskoler. 29 af de 46 deltagende skoler var så glade for forsøget, at de valgte at køre det videre på trods af, de selv måtte finde pengene til det.

Men de 29 skoler er blot en dråbe i havet. For det første udgør deltagerne i forsøget langt under 1% af folkeskolens samlede elevtal, og for det andet er der behov for at få teknologiforståelse bredere ud i hele uddannelsessystemet fra grundskolen over gymnasiet til de videregående uddannelser.

Den Nationale Alliance for Teknologiforståelse foreslår derfor, at politikerne tager udgangspunkt i de mange vigtige erfaringer, som folkeskolens forsøg med teknologifag har tilvejebragt. En af disse erfaringer er, at pigerne har været begejstrede for det obligatoriske forsøgsfag, men at de til gengæld vælger teknologiforståelse fra, hvis det udelukkende udbydes som valgfag.

Teknologiforståelse udgør ifølge alliancen en selvstændig faglighed. Derfor skal vi have indført teknologiforståelse som faglighed i grundskolen og gymnasiet og have teknologiforståelse indarbejdet i hele uddannelsessystemet. Og det er afgørende, at der udvikles en faglighed med forskning, kompetenceudvikling og erfaringsudveksling omkring teknologiforståelse i en model knyttet til dansk uddannelsestradition. Det er en stor opgave, der kræver politisk fremsynethed, beslutsomhed og investeringer.

– Teknologiforståelse og digitale kompetencer bliver stadig vigtigere for vores kandidater at besidde, både i forhold til efterspørgslen fra arbejdsgivere, men også i forhold til forståelsen af verden, som den ændrer sig. Derfor er det vigtigt, at universiteterne fremadrettet kommer til at arbejde endnu mere med at integrere teknologiforståelse og det digitale i de studerendes faglighed. Det er vigtigt, at de studerende har et godt fundament fra folkeskole og ungdomsuddannelse, som vi kan bygge videre på, siger formand for Danske Universiteters rektorkollegium Anders Bjarklev.