Stx er den brede almene gymnasieuddannelse

Stx er den mest udbredte af alle ungdomsuddannelser, og der er en grund til at 42 pct. af en ungdomsårgang hvert år søger mod det almene gymnasium. På stx får du en bred vifte af fag og dermed mulighed for at snuse til både sproglige, humanistiske, naturvidenskabelige, samfundsfaglige og kunstneriske områder, og på den måde blive klogerere på, hvad du brænder for – eller bare blive mere alment dannet.

Herunder kan du møde en række gymnasieelever med mange forskellige interesser, ambitionsniveauer og grunde til at gå på gymnasiet. Fælles for dem alle er, at de har vagt at tage en stx.

Lukas Brenholdt Jensen fra Midtsjællands Gymnasium vidste allerede i udskolingen, at han ville på det almene gymnasium på en studieretning med Musik og Engelsk.  Og når han har sikret sig studenterhuen, vil Lukas enten læse psykologi på Københavns Universitet eller musik på Musikkonservatoriet.

Sidse Bigum fra Gribskov Gymnasium har en studieretning med Engelsk og Samfundsfag på A niveau. For hende var valget af stx et strategisk valg:

– Jeg tog udgangspunkt i mine faglige styrker, og i det jeg skal bruge min studentereksamen til i fremtiden. Stx har en god blanding med mange fag, som giver en solid almen forståelse for, hvordan verden hænger sammen, men uddannelsen har også mange af de fag, jeg i forvejen er god til og kan forvente at få pæne karakterer i, siger Sidse, der håber at komme ind på jura på Københavns Universitet.

Carolina Cámara fra Himmelev Gymnasium har planer om at læse til læge, og hun sætter alle sejl til for at komme ind på medicinstudiet. Hun har taget en studieretning med Biotek A, Matematik A og Fysik B – men har derudover opgraderet med Spansk og Engelsk på A niveau, så hun har i alt seks A-fag. Normalt skal man kun have fire.

Og Ole Schmidt Thomsen, der går på Middelfart Gymnasium og HF og har en studieretning med Matematik og Fysik på A niveau og Kemi på B niveau drømmer om at blive civilingeniør – gerne inden for bæredygtig energi og forsyning, eller også vil han læse naturvidenskab.

Et sikkert valg

Andre elever har ikke noget klart billede af, hvad deres studenterhue skal bruges til.

En af dem er Mansor Ahmadi, der går i 1.g på Kolding Gymnasium, på en studieretning med Matematik og Kemi på A-niveau, og netop fordi han ikke havde nogen som helst idé om, hvad han vil bruge sin studentereksamen til, valgte han en ungdomsuddannelse, der giver mange muligheder, fortæller han. Og heldigvis er der mulighed for at spore sig ind på, hvad man brænder for undervejs.

I 9.klasse havde William Viksøe-Nielsen heller ingen idé om, hvad han ville læse efter gymnasiet, men da han er vild med samfundsfag, historie og religion, lå stx lige for. Han går på en studieretning med Samfundsfag og Matematik på A-niveau. Og selv om William går i 3. g, er han stadig ikke helt afklaret, men tænker det skal være noget indenfor dansk, samfundsfag eller medier fx gymnasielærer eller tv-producer.

1.g’eren Alexander Juul Christoffersen fra Himmelev Gymnasium, er glad for de humanistiske fag som historie og engelsk, så han har valgt studieretningen Engelsk A/Samfundsfag A.

-Jeg skal ikke som sådan bruge min studentereksamen til noget, for jeg drømmer om at blive skuespiller. Men det er jo rimelig svært at komme ind på skuespillerskolen, så stx-uddannelsen gør, at jeg har en masse andre muligheder for at læse videre, hvis skuespillerdrømmen nu ikke bliver til noget, eller jeg ændrer mening undervejs. Jeg kunne også godt se mig selv arbejde for en politisk organisation eller for EU eller måske som spindoktor eller rådgiver eller noget lignende, siger han.

Karen Steensbeck har samme studieretning som Alexander. Hun går i 2. g på Kolding Gymnasium og har gjort sig mange tanker om, hvad hun vil læse bagefter, og hun har ændret mening flere gange. Psykologi og jura er blot nogle af de videregående uddannelser, hun har haft i tankerne, i de to år hun har gået på gymnasiet, og hun er glad for, at stx er sådan en bred uddannelse fordi, det giver mange muligheder for at prøve sig selv af.

– Stx er sikkert valg, konstaterer hun.

Karen står ikke alene med den opfattelse.

– Uanset, hvor ambitiøs man er, og hvad man vil bagefter, giver stx et godt grundlag for at læse videre, for det er en uddannelse, der åbner utrolig mange døre, fastslår Lukas.

Sådan ser Ole også på det. Fordi han regner med at gå ingeniørvejen, overvejede han htx, men endte alligevel med at vælge stx, fordi uddannelsen er bredere.

– Jeg synes fx, at samfundsfag er megafedt. Jeg er også glad for historie, oldtidskundskab, erhvervsøkonomi og musik – som viste sig at være supersjovt, selv om jeg ikke havde regnet med det. Jeg synes, det er fedt, at man på stx kan sprede sig og prøve lidt af hvert, så kan man altid specialisere sig, når man læser videre.

Og så trak det sociale også til fordel for stx. Jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt mit valg, siger Ole.

Engagerede lærere

Undervisningen på stx er en blanding af tavleundervisning, gruppearbejde og afleveringer, men man laver også forsøg i fysisklokalt, spiller musik og har idræt. På den måde minder undervisningen om det, man kender fra folkeskolen og så alligevel ikke. Flere af eleverne er blevet positivt overraskede over deres gymnasielærernes viden og deres passion for de fag, de underviser i. Det gør undervisningen engagerende og varieret.

Willliam er begejstret over, at der på gymnasiet er så mange muligheder for at blive klogere.

– I 2.g fik jeg faget naturgeografi, og jeg tænkte ok, så skal vi lære noget om sten, så det havde jeg ikke store forventninger til, men det viste sig at være et vildt fedt fag. Det er fantastisk, at gymnasielærerne har så stor passion for deres fag. Selv om man som elev måske ikke er særlig vild med tysk, så kan det ikke undgå at smitte, hvis tysklæreren brænder for sit fag, pointerer William.

Han fortæller – som flere af de andre elever – at han hver eneste dag glæder sig til at komme i skole.

– Jeg får stillet min faglige sult. Selvfølgelig er der nogle fag, jeg bedre kan lide end andre, men hvis man møder op til timerne med en positiv indstilling, så bliver det meste spændende, siger han.

Mere end en uddannelse

På stx er det faglige niveau i top. En analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut har netop vist, at studerende med en almen studentereksamen klarer sig bedre i det første år på en videregående uddannelse end studerende fra andre ungdomsuddannelser. Og der skal selvfølgelig læses lektier og skrives opgaver, når man går på gymnasiet.

Eleverne i denne artikel bruger i gennemsnit 10 timer om ugen på lektier og afleveringer tilsammen. Den der slipper nemmest om ved det, bruger ca. fire timer om ugen, mens de flittigste anslår deres ugentlige timeforbrug til op mod 15 timer.

Men uanset hvor meget tid, den enkelte bruger på at forberede sig til timerne, skrive stile, lave matematikafleveringer og samfundsfagsopgaver, så er der også masser af tid til at hygge sig med vennerne eller engagere sig i de mange klubber og udvalg, der også er på gymnasierne.

– Der foregår en masse socialt både i klassen og med dem fra de andre klasser, og det opvejer det hårde ved at gå på gymnasiet, siger Lukas Brenholdt Jensen med et smil og begynder begejstret at fortælle om gymnasiefester og fredagscafeer, hvor eleverne mødes på tværs af klasser og spiller spil og hygger sig.

– Det er virkelig, noget man ser frem til.

Sidse er enig:

– Dem, man går i klasse med, lærer man rigtig godt at kende, og vi ses meget med hinanden efter skoletid. Der er et fedt sammenhold, og det er vigtigt, for når man har så mange lektier, som vi har, så skal man være i balance.

Flere af eleverne har valgt at engagere sig i skolens elevråd, skolebladet, musicalen, festudvalget, cafeudvalget eller andre af de mange aktiviteter, der foregår på gymnasiet efter skoletid.

– Det er fedt, at der på gymnasiet er så mange ting at engagere sig i. Der er en masse udvalg, forskellige studiekredse og Akademiet for Talentfulde Unge, så skolen er ikke bare et sted, man er fra 8-16, men et sted, hvor man kan lide at være, understreger William.

Nye venner

Flere af eleverne nævner, at de på gymnasiet har mødt mange forskellige typer af unge og unge, der ikke ligner dem selv.

– Det er fedt, understreger både Carolina og Karen, og selv om man ikke kender nogen, når man starter, lærer man hurtigt de andre at kende.

Carolina har været tutor. Det er dem, der tager imod de nye 1.g-elever og sikrer, at de får en god start, når de begynder på gymnasiet. Tutorerne arrangerer en masse ”lege” og teambuilding øvelser, så de nye elever kan lære hinanden at kende og bliver rystet godt sammen.

– Jeg synes introdagene var supersjove, både da jeg selv startede, og da jeg som tutor var med til at arrangere og afholde dem for 1.g’erne, siger Carolina.

Og selv om Mansor startede sammen med fem venner fra folkeskolen, fandt de hver især hurtigt ind i nye grupper.

– På gymnasiet er jeg begyndt at opdyrke nye sider af mig selv og har fundet sammen med andre, som deler mine faglige interesser. Jeg ser selvfølgelig stadig mine gamle venner, men jeg har også fået nye venner, som jeg laver ting med, som mine gamle venner måske ikke havde lyst til.

Netop derfor er det vigtigt ikke at vælge hverken ungdomsuddannelse eller studieretning efter, hvad ens venner gør.

– Man skal vælge noget, man selv synes er spændende, for gymnasiet er immervæk tre år af ens liv. Og så skal man dykke ned i det faglige, for jo mere man engagerer sig, jo mere spændende bliver det, siger han begejstret.