Historien om fusionen mellem Struer Erhvervsskole og Struer Statsgymnasium tilbage i 2008 er en god historie, som har det hele – på nær de tilskud, som gælder skoler, der ikke er fusioneret. Og det er både ”besynderligt” og ”uhensigtsmæssigt”, lyder det fra rektor Mads Brinkmann Pedersen.
07:52 København H – Struer 11:47.
Struer Statsgymnasium er med sin placering klos op ad togstationen i Struer et uddannelsesmæssigt knudepunkt for områdets unge. Her kan de finde en 10-klasse, erhvervsuddannelser samt IB og de gymnasiale uddannelser, herunder en ny htx fra næste skoleår.
Sådan har det ikke altid været. Før fusionen i 2008 var skolen opdelt i Struer Erhvervsskole og Struer Statsgymnasium. Men hvordan oplever de unge at være under tag med dem fra andre uddannelser.
Julie Skaarup Roesgaard, der går i 3h på hhx, betegner det som rart.
– Handelsskoledelen er lille, så det er rart, der er unge fra andre uddannelser, man kan tale med. Jeg har også venner fra det almene gymnasium. Det er et tværfagligt miljø, hvor man får perspektiver fra andre. Jeg har også samlæsning af timer med dem fra stx. Det er i valgfagene psykologi C og matematik A, fortæller hun og tilføjer:
– Det er godt, der er mange tilbud, som ikke er rent handelsskolefaglige. F.eks. blev det til morgensamlingen nævnt, at der i aften er musiksamspil. Jeg spiller selv musik, så det er en fin mulighed, der måske ikke ville være der på en normal handelsskole, siger hun.
Ned med fordomme – Op med økonomer
Julie Skaarup Roesgaard fortæller, at eleverne typisk mødes på tværs til fester, morgensamlingen og i den fælles kantine.
– Man får nedbrudt nogle fordomme – eksempelvis stx’ere, der siger, at hhx’ere er slackere. Så kan de jo se, at det er vi ikke, pointerer Julie Skaarup Roesgaard, der i samme åndedrag kan oplyse, at hhx på Struer Statsgymnasium har Danmarks højeste snit. Hun savner altså ikke noget på skolen – og dog:
– Jeg kunne godt savne, at der var flere ting bare for os på hhx. Tidligere har vi haft flere fælles besøg af forfattere, men man kunne godt forestille sig en økonom bare til os, foreslår Julie Skaarup Roesgaard, der selv en dag gerne vil til Aarhus for at læse økonomi.
Man får nedbrudt sine fordomme om de andre, siger Julie Skaarup Roesgaard, 3.h, om hverdagen på Struer Statsgymnasium. Foto: Lars Holm.
Fra folkeskolen og frem
Magnus Bech Wind, der går i 3 g på stx, lægger i sin oplevelse af skolen vægt på, at man kan være sammen med vennerne fra folkeskolen samtidig med, at man kan vælge præcis den uddannelse, man allerhelst vil.
– Jeg har venner på hhx, som jeg kendte før, og det er fedt. Jeg har også venner på htx i Holstebro, og nu kommer der også en htx hertil. Og selvom alle stx’ere jo ikke er ens, betyder det, at man møder mange mennesker og synspunkter, man måske ellers ikke ville møde. F.eks. er jeg med i musicalen, hvor der er en del ib’ere med, og det betyder bl.a., at man møder unge fra andre lande, siger Magnus Bech Wind, der desuden er med i skolens elevaktivitetsudvalg, som arrangerer tværgående tilbud om f.eks. filmklub, kulturklub og science-club.
-Det er ikke gnidningsløst at få alle med, men det lykkes rimeligt godt, siger han.
Magnus Bech Wind, 3.g, mener, det ville være for kedeligt, hvis alle på Struer Statsgymnasium var ens og gik på samme uddannelse. Foto: Lars Holm
Sammenhænge og nye frisurer
Når uddannelseschef Søren Smith, der har været med fra før fusionen i 2008, skal forklare, hvad forskellen så er mellem et rent stx-gymnasium og det i Struer, tager han også elevbrillerne på.
– Fra et elevperspektiv synes jeg, det må være en fordel, at man i en mindre by som Struer, hvor mange kender hinanden fra folkeskolen, kan blive ved med at kende hinanden og mødes på tværs af uddannelserne. Man skal ikke køres i bus til et andet sted, men kan stadig være en gruppe, som hænger sammen og laver ting sammen, siger han.
Han ser også en række praktiske fordele. Ovenikøbet så praktiske, som når skolens frisørelever skal bruge nogle af de andre elever som modeller. Der er også faglige fordele, som når stx’erne får tilbudt finansiering som valgfag, fordi man samlæser det med hhx’erne eller når hhx’erne får mulighed for at vælge valgfag i stx.
Kulturmødet og nye kompetencer
Søren Smith kan berette, at der i starten blandt stx-lærerne var en vis nervøsitet for konsekvenserne af fusionen. F.eks. var engelsklærerne bekymrede for, om de skulle” undervise i handelsengelsk”, og flere udtrykte også bekymring for, hvordan de nu skulle tackle en helt anden elevtype. Omvendt var der ifølge vicerektor Christian Donslund også blandt handelsskolelærerene bekymring for, om man kom over i en akademisk osteklokke eller der var plads til noget praksisorienteret.
I dag er situationen en anden.
– Nu får vi ansøgere til lærerjob, der siger, det er spændende, der er den bredde. Og efter en del år på samme uddannelse kan man komme over i en anden afdeling og få ny inspiration, siger Søren Smith.
Fra 600 elever til 8
Vicerektor Christian Donslund sad før fusionen som uddannelseschef på Struer Erhvervsskole og administrerede byens udbud af hhx, htx og eud. Naboskolen, som i dag er bygget sammen med gymnasiet i form af broer, var ifølge vicerektoren ikke specielt hårdt presset økonomisk, men elevtallet var alligevel nedadgående fortæller han.
– Vi havde haft nogle tekniske uddannelser som bl.a. radiomekaniker, som B&O pludselig ikke havde brug for mere. På et tidspunkt havde vi over 600 af den slags elever, og pludselig var vi nede på otte. Det betød jo noget. Men hhx-delen er i dag hverken større eller mindre end dengang, og på den måde var det en skole, som kørte. Men vi kunne godt se, at hvis man skulle have en vis volumen og formå at tiltrække lærerkræfter, skulle man fusionere. På den måde ville man også kunne tilbyde flere valgfag, fortæller han.
”Det værste jeg kan sige”
Christian Donslund og Søren Smith er begge meget opmærksomme på, at skolens selvstændige uddannelsesprofiler er vigtige for eleverne.
– Eleverne skal mærke forskel. Det kan godt være, at vi på ledelsesgangen kan se mange ting, som er ens. Men der er også forskel i det, eleverne får med herfra, og der gælder forskellige bekendtgørelser. De kan godt lide, der er en profil – og det værste, jeg kan sige til en hhx’er, når de har dimission, er, at jeg selv har taget stx, siger Christian Donslund.
Og skulle en elev så vælge forkert, er der ikke langt til en ny uddannelse.
– Det gør ikke så meget. Det betyder blot, at man næste morgen går hen til et andet klasselokale. Man skal ikke pludselig til at forholde sig til, at man så skal til en helt anden by, oplyser rektor Mads Brinkmann Pedersen.
Gevinster og svedig badminton
Når Christian Donslund her 10 år efter fusionen gør terningerne op og ser på, om der kom en bedre skole ud af det, peger han på flere gevinster; flere valgfag til eleverne, flere fag på A-niveau, flere virksomhedsbesøg, en stærk og blandet lærergruppe samt muligheden for at ”flytte lidt på elevernes almene kompetencer”, når de blandes. Og det med at blande lærergruppen tager vicerektoren skam bogstaveligt. Han har nemlig i en sen eftermiddagstime – efter dette interview – en badmintonaftale med en gruppe lærere – og ”dem fra stx skal have bank!, ” lover en storsmilende vicerektor.
Visitkort med vanskelige vilkår
Rektor Mads Brinkmann Pedersen kunne måske godt skrive direktør på visitkortet, men rundet af tidligere job som vicerektor på Morsø Gymnasium og før det bl.a. uddannelsesleder og lærer på Ikast-Brande Gymnasium – uddannet i tysk og dansk – er han så almen gymnasial som nogen. For ham var det en omvæltning at komme til Struer i 2015.
– Jeg var godt klar over, at Struer Statsgymnasium var en anden størrelse, men jeg var ikke helt bevist om, hvor fjernt jeg ville komme fra den daglige drift i det her job fremfor på Morsø. Det er en anden opgaveportefølje med mere strategi og økonomi. Planlægning af et studieretningsprojekt er f.eks. ikke noget, vi taler om på ledelsesmøder. Det foregår på andre møder, hvor jeg ikke deltager, siger han.
Helt særlige udfordringer
Og fordi Struer Statsgymnasium som en fusioneret skole med mange forskellige uddannelser er en sjælden fugl i flokken, bruger rektoren desuden en del krudt på at fortælle politikere og andre om skolens særlige vilkår.
– Vi får f.eks. ingen grundtilskud til de uddannelser, som bliver fusioneret ind, siger Mads Brinkmann Pedersen.
Ved fusioner af forskellige typer ungdomsuddannelser bliver de forskellige tilskud reduceret, og kun fusioner af rene erhvervsskoler kan begynde deres virke med et lille plus på bankbogen. For Struer Statsgymnasium betyder det et dårligere økonomisk udgangspunkt for at drive skole end andre skoler, hvor man ikke må vinke farvel til tilskud som f.eks. grundtilskud, udkantstilskud, geografisk grundtilskud og et kombinationsskoletillæg.
Rektor Mads Brinkmann Pedersen, Struer Statsgymnasium, har nogle særlige udfordringer som fusionsskole. Det omhandler en række mistede tillæg. Foto: Lars Holm.
Går glip af 3,5 mio. kr.
– Hvis den portefølje af uddannelser, vi har, var splittet op på to institutioner, ville vi få et langt højere grundtilskud, end vi gør nu. Det synes jeg er uhensigtsmæssigt. Tanken bag en fusion er jo ikke at spare staten for penge, men at sikre et bredt udbud af uddannelser. Nuvel, så får man nogle stordriftsfordele, men de kan langtfra kompensere for tabet af de forskellige tilskud, siger Mads Brinkmann Pedersen. Et tab, som lyder på 3,5 mio. kr.
– Jeg befinder mig i den paradoksale situation, at der er tilskud, jeg ikke kan få til mine erhvervsuddannelser, men som store erhvervsuddannelser i større byer kan få. Det er besynderligt al den stund, at de unge, der starter her, ikke skeler til, om vi er en gymnasial institution eller en erhvervsskole. Vedkommende nærmer sig jo uddannelsen i den tro, at man får det samme, og der gælder de samme rammevilkår for at have en frisøruddannelse, et htx-udbud og så videre. Men det gør der bare ikke, understreger Mads Brinkmann Pedersen. Han har indtil videre ikke haft held til en gang for alle at overbevise politikerne om, at der skal kigges på denne ubalance i uddannelseslandskabet.
– De politikere, jeg taler med, synes, det lyder fornuftigt og siger, at det skal vi da have lavet om. Men Finansloven er indrettet efter en logik, hvor der findes erhvervsskoler og gymnasier – men der tages ikke højde for, at der findes sådan nogle som os, der er begge dele eller udbyder begge dele, siger han.
– Jeg bliver tit inviteret ud for at fortælle om skolen; om elevtrivsel, fagudbud, fag på tværs og organisering af lærerarbejdet. Det er en meget god historie, indtil jeg altså rammer de slides, som handler om økonomi, siger Mads Brinkmann Pedersen.
Vi skal bibeholde drømmen
Det med at have en god uddannelsesdækning er noget, som ligger rektoren meget på hjerte. Og der må ifølge ham ikke gå så meget fusion og stordriftsfordel i den, at man glemmer, at afstanden til en uddannelse betyder meget for den enkelte unge.
– Jeg ville blive ked af det, hvis vi får et Danmark, hvor det er transporten, som afgør hvilken uddannelse, den unge ikke får – hvor de unge vælger en drøm fra, fordi der simpelthen bliver for langt til drømmen. Vi er i Struer et svar på, hvordan man i udkantsdanmark kan løse udfordringen med at sikre en bred geografisk dækning af uddannelser, siger han.
