Stop med at lange ud efter det almene gymnasium

Fra tid til anden bringer medierne debatindlæg, der unuanceret og kortsigtet angriber det almene gymnasium for at tiltrække alt for mange unge.

Senest konstaterede formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, i JP, at det er nødvendigt at indføre loft over optaget på gymnasieuddannelserne. Det lyder måske modigt og hårdtslående, og det logrer på sin egen sære måde med halen for de stemmer, som messer om ”uddannelsessnobberi” i de unges valg af ungdomsuddannelse. Men det er reelt uambitiøst og besvarer ikke de spørgsmål, som morgendagens arbejdskraftbehov stiller.

Gymnasieuddannelserne er store succeser. Gennemførelsesprocenterne er blandt de højeste i uddannelsessystemet, og de unge læser videre og tager en erhvervsfaglig, en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden blandt dem, der har studentereksamen som højst gennemførte uddannelse, udgjorde 1,9 pct. i 2019. Det er den laveste blandt alle uddannelsesgrupper. Der er altså ingen grund overhovedet til at lange ud efter gymnasieuddannelserne for at få flere elever i erhvervsuddannelser.

Gymnasieuddannelserne leverer desuden elever til erhvervsuddannelserne og hjælper med at løse efterspørgslen efter faglært arbejdskraft. 20 pct. af en årgang af færdiguddannede i erhvervsuddannelserne har en studentereksamen, inden de står med svendebrevet i hånden.

Det er en styrke, som også er slået igennem på Christiansborg, hvor forligskredsen bag erhvervsuddannelsesreformen har ændret lovgivningen, så Studievalg Danmark nu kan vejlede landets gymnasieelever og færdige studenter om erhvervsuddannelserne ud over vejledningen om de videregående uddannelser.

Vi ved da også fra flere undersøgelser (bl.a. ”Faglærte studenter klarer sig godt” fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, marts 2019), at faglærte med en studentereksamen oplever stor økonomisk og jobmæssig succes. Samtidig siger de unge, at selv hvis de fik chancen, ville de ikke gøre deres uddannelsesforløb om. De er glade for den styrke, der ligger i både at have en studentereksamen og en erhvervsuddannelse.

Når det gælder den massive efterspørgsel efter uddannede inden for velfærdsområderne, spiller gymnasierne også en afgørende rolle som fødekæde. F.eks. nærmer faldet i søgningerne til uddannelserne som folkeskolelærer eller pædagog sig et katastrofalt niveau.

Siden 2017 er antallet af kvalificerede førsteprioritetsansøgere til henholdsvis lærer- og pædagoguddannelserne faldet med 7 og 17 pct. Og i 2030 vil Danmark mangle 13.700 pædagoger og 13.100 lærere, viser en undersøgelse foretaget af Damvad Analytics.

Dertil kommer, at en analyse fra DSR fra juni 2021 blandt ledere i kommuner og regioner viser, at der er knap 5.000 ledige sygeplejerskestillinger, og udviklingen ser ud til at fortsætte i negativ retning.

På alle områderne er der hårdt brug for gymnasieuddannelserne, fordi de er en forudsætning for at blive optaget på uddannelserne, og det gælder i øvrigt for en stribe af både de korte og stort set alle mellemlange videregående uddannelser for slet ikke at tale om de lange videregående uddannelser.

Derfor vil et loft over optaget på gymnasieuddannelserne virke direkte kontraproduktivt på ambitionerne om at imødekomme efterspørgslen efter dygtige og veluddannede medarbejdere på velfærdsområderne.

I stedet for at lange ud efter det almene gymnasium bør indflydelsesrige uddannelsesaktører samles om at finde løsninger på de faktiske uddannelsespolitiske udfordringer, vi står med. Det tjener både de unge og samfundet.

Vigtigst af alt er lige nu at få gjort noget ved, at ca. 20 pct. af en ungdomsårgang aldrig tager en ungdomsuddannelse. Det er et gigantisk samfundsmæssigt problem og spild af ungt talent.

Indlægget blev bragt i Jyllandsposten den 27. september