Sprogundervisningen i folkeskolen halter



I adskillige år har der mange steder i landet hersket en vildfarelse om, at man kan klare sig med engelsk som eneste fremmedsprog. De øvrige fremmedsprog er blevet nedprioriteret, og nu rammer konsekvenserne os som en boomerang.

Derfor opfordrer Danske Gymnasier og Dansk Industri kommunerne til at styrke sprogfagene i folkeskolen.

  • Vi har meget fokus på, hvordan vi får styrket elevernes sprogkompetencer i gymnasiet. Vi ser blandt andet på, hvordan vi kan tænke sprog mere ind i alle studieretninger, og hvordan vi får motiveret flere elever til at vælge fortsættersprog fremfor begyndersprog. Men vi kan kun lykkes, hvis der også bliver taget fat i grundskolen, så eleverne kommer til os med en bredere sprogpalet og en appetit på at lære mere sprog, siger Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø.

Kommunerne er kun forpligtet til at udbyde tysk i folkeskolen og det kan mærkes. Ud af landets 1262 folkeskoler er det i skoleåret 2019/2020 kun 249, der udbyder fransk, viser tal fra Det Nationale Center for Fremmedsprog. Det er mindre end hver femte. Derudover udbyder 23 folkeskoler spansk som led i et forsøg.

Og det er for få mener Birgitte Vedersø.

  • Det bør være et krav til kommunerne, at de på mindst en folkeskole i kommunen tilbyder undervisning i mindst to fremmedsprog ud over engelsk. Det ene skal være tysk og så kan de derudover vælge, om de vil udbyde fransk eller spansk – eller begge dele, siger hun med et smil.

En sammenhængende fødekæde

Når det er så vigtigt at styrke sprogfagene i folkeskolen, er det fordi hele uddannelsessystemet udgør en fødekæde.

  • Skal vi styrke sprogindsatsen i gymnasiet, er vi dybt afhængige af et bedre sprogudbud i grundskolerne, på samme måde som en styrket sprogindsats i gymnasiet er forudsætningen for, at der er tilstrækkeligt med studerende på læreruddannelsen og universiteternes sproguddannelser, påpeger Vedersø.

Hun tilføjer, at gode sproglærere – og nok af dem – igen er forudsætningen for, at der er nogle til at undervise de nye generationer af elever i folkeskoler og på gymnasier.

Det er nemlig ikke kun uddannelsessystemet, der skriger på unge med gode sprogkundskaber. Også erhvervslivet har i årevis påpeget, at de mangler ansatte, der behersker især tysk, men også fransk – og som kender de kulturelle koder i de pågældende lande.

  • Virksomhederne har især brug for medarbejdere med dobbeltkompetencer, fx ingeniører, der kan begå sig på tysk, eller marketingsmedarbejdere, der mestrer fransk, siger Mette Fjord Sørensen, der er underdirektør i Dansk Industri.

Hun pointerer, at de manglende sprogkundskaber betyder, at en del virksomheder oplever vanskeligheder i forhandlinger på de internationale markeder

Med sprogundervisningen følger nemlig interkulturelle kompetencer – altså evnen til at gebærde sig i mødet med fremmede kulturer. Måden, vi tiltaler hinanden eller opfører os på i Danmark, er ofte anderledes, end den er i andre lande, og nogle steder ude i verden vil det, der falder os naturligt, opfattes som helt uacceptabelt.

Eksemplerne er talrige – fra at efterlade en barnevogn uden for en café, mens man drikker kaffe, til at forsøge sig med en flad ledelsesstruktur, eller bare blive opfattet som helt igennem uhøflig, fordi man konsekvent siger du og ikke De til folk

  • Der er rigtig mange måder at komme galt afsted på, hvis man ikke kender de kulturelle koder, når man samarbejder eller samhandler med udlandet, og vi håber, at en styrket sprogindsats i folkeskolerne vil kunne højne både det sproglige niveau og de interkulturelle kompetencer hos vores unge, fastslår Mette Fjord Sørensen.

I Kommunernes Landsforening (KL) erkender man problemet med det begrænsede udbud af fransk i landets folkeskoler. Ifølge børne- og skolechef Peter Pannula, handler det i høj grad om hvilke kompetence de nyuddannede lærere har, og KL er i dialog med professionshøjskolerne for at se, hvad man kan gøre for at sikre, at lærerne kommer ud fra læreruddannelserne med de nødvendige kompetencer.