Det står skidt til med sprogfagene. Det er den triste kendsgerning, som alle deltagerne ved en netop afholdt sprogkonference i Fællessalen på Christiansborg, var enige om.
Alt for få elever vælger sprog i gymnasiet, alt for få har mulighed for at vælge andet end tysk som fortsættersprog, fordi folkeskoler uden for København stort set kun giver eleverne mulighed for at lære tysk. Og kigger man opad i uddannelsessystemet er der heller ikke meget at glæde sig over. De studerende på universiteter og professionshøjskoler går en stor bue uden om sprogfagene, og universiteterne har i de senere år taget konsekvensen og lukket flere sproguddannelser.
Der står derfor ikke en stor gruppe friske, unge lærerkræfter klar til at overtage, når deres ældre kollegaer i de kommende år rammer pensionsalderen.
Og det er ikke blot uddannelsessystemet, der efterspørger personer med sprogkompetencer. Også i erhvervslivet er der et stort behov for ansatte, der foruden deres forskellige fagligheder også mestrer fremmedsprog. Det viser en undersøgelse blandt DI’s medlemsvirksomheder som udkom sidste år.
62 procent af virksomhederne i undersøgelsen svarer, at de inden for de næste fem år får brug for medarbejdere, der taler tysk. For fransk er tallet 26 procent. Analysen understreger samtidig et stort behov for medarbejdere med dobbeltkompetencer – det kunne være it-konsulenten, der taler tysk, designeren, der taler fransk eller produktudvikleren, der taler kinesisk.
Derfor var DI at finde blandt konferencens arrangører, der foruden Danske Gymnasier også talte Danske Professionshøjskoler, Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), KU, AU, KL, GL og DM.
Behov for politisk handling
At sprogfagene skranter, er bestemt ikke nogen nyhed. Det har været kendt blandt sproglærere i mange år og været et fast tilbagevendende emne på møderne i Danske Gymnasiers arbejdsgruppe for sprog. Foreningen udsendte tidligere på året sin sprogstrategi, som netop har til formål at styrke sprogfagene i gymnasiet.
Problemet er altså velkendt, og formålet med sprogkonferencen på Christiansborg var da også primært at forpligte politikerne til at handle. Og de er bekymrede – politikerne.
Uddannelses-og forskningsminister Jesper Petersen slog i sin åbningstale til konferencen fast, at sprog åbner døre. Det gør det på eksportmarkeder, i diplomatiet og generelt mellem mennesker.
– Derfor er det vigtigt, at flere er gode til fremmedsprog, og at flere kombinerer sproglige færdigheder med andre fagligheder, konstaterede han.
Der kom også konkrete løfter for at styrke sprogfagene i uddannelsessystemet. Uddannelsesordfører Ulla Tørnæs (V) foreslog, at man stiller krav til kommunerne om, at der skal udbydes fransk (eller et andet fremmedsprog) på minimum én folkeskole i hver kommune.
– Så har forældrene mulighed for at flytte efter det, hvis de gerne vil have at deres barn vælger fransk,” som hun sagde.
Jens Joel slog til lyd for at tage en diskussion af, om det er bedre at satse på fortsættersprog frem for begyndersprog, fordi det øger sandsynligheden for, at studenterne forlader gymnasiet med et to hele fremmedsprog (engelsk og fortsættersproget, red.) frem for et helt og to halve sprog (engelsk og fx tysk fra folkeskolen og fransk fra gymnasiet, red.), men han ser også gerne, at gymnasielærerne får mere mulighed for at uddanne eller efteruddanne sig på udlandsophold.
– Det er vigtigt, at sproglærere kommer ud og mærker landet på egen krop og bliver tændt af kulturen og mentaliteten, sagde Jens Joel.
– Uddannelses- og erhvervsordfører Katrine Robsøe (RV), som var den tredje og sidste deltager i konferencens politiske paneldebat, var klar til at gribe til lommerne for at styrke sprogfagene.
– Vi skal investere i universiteternes sproguddannelser og sproglig efteruddannelse, lød hendes budskab.
Hjørring Gymnasiums rektor Elsebeth Gabel Austin, der har siddet med i regeringens følgegruppe for regeringens sprogstrategi, opfordrede politikerne til at nærlæse den statusrapport, som følgegruppen netop har udgivet en.
– Jeg tror faktisk ikke, at ordførerne kender til rapporten. Det er ærgerligt, for der er flere anbefalinger, som ordførerne kunne have glæde af at læse, inden de kom med deres egne hjemmestrikkede anbefalinger. Vores anbefalinger går på tværs og langs af uddannelsessystemet og samler dermed helhedsløsninger, som der er behov for, hvis vi skal få flere til at vælge sprog, sagde Elsebeth Gabel Austin.
