Undervisningsministeriets notat om studieretningsvalg viser, at ti pct. af 1.g’erne har valgt en sproglig studieretning. Der er brug for en indsats for sprogfagene, lyder det fra Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø.
Blot ti pct. af de elever, der begyndte i 1. g på stx i sommeren 2017, har valgt en sproglig studieretning, viser gymnasiernes indberetning til Undervisningsministeriet.
45 pct. af stx-eleverne har valgt en samfundsfaglig studieretning og 36 pct. en naturfaglig studieretning, mens de sidste otte pct. af eleverne efter grundforløbet har valgt en kunstnerisk studieretning.
– Politikerne og erhvervslivets fokus på at få flere unge til at interessere sig for naturfag har båret frugt, og det kan man glæde sig over. Nu skal vi have en tilsvarende indsats for sprogfagene, siger formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, bl.a. i en kommentar til tallene.
Danske Gymnasiers egen undersøgelse viser, at elevernes søgning til sprogfagene er halveret siden 2012.
Lyspunkt med tre fremmedsprog
Eneste lyspunkt for sprogfagene er, at andelen af stx-elever, der har mindst tre sprogfag er vokset – idet syv pct. af 1. g’erne valgte en studieretning med mindst tre fremmedsprog. Til sammenligning var det kun fire pct. af dem, der fik studenterhuen på i 2017, der havde tre fremmedsprog på eksamensbeviset.
– Her ser det ud som om, gymnasiereformens krav om, at alle elever skal have matematik på B-niveau – med mindre de vælger tre sprogfag – har haft en positiv effekt på sprogfagene. Det viser, at det kan lade sig gøre at ”flytte” elever over på sprogfagene, men det er langtfra nok til at vende en kedelig udvikling, som risikerer at gøre Danmark til et fremmedsprogligt uland, siger Birgitte Vedersø.
Den positive udvikling for stx-elever med tre fremmedsprog modsvares dog lidt af et fald blandt hhx-elever med samme profil. Blandt de nye elever på hhx havde bare en pct. valgt en studieretning med tre fremmedsprog, mens to pct. af dem, der blev færdige i sommer, havde en tilsvarende studieretning.
