Skal flere unge godt igennem en ungdomsuddannelse, kræver det fleksibilitet i uddannelsessystemet, skriver formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, i et indlæg i Jyllands-Posten 13. november.
Skab et fleksibelt uddannelsessystem
Vores unge står over for vanskelige valg. Ingeniør? Industritekniker? Intensivsygeplejerske? Danmark har brug for dem alle, for der er mangel på arbejdskraft i mange sektorer.
En analyse fra Danske Regioner har vist, at virksomhederne frem mod 2025 efterspørger 184.000 flere medarbejdere, mens arbejdsstyrken kun vokser med 118.000.
Derfor skal så mange unge som muligt igennem en ungdomsuddannelse og udstyres med de kompetencer, der er brug for på fremtidens arbejdspladser. Men vi kan ikke ignorere, at mange unge er usikre på, hvilken vej der er den rette for dem. De spørger sig selv, hvilke uddannelser lukker døre og hvilke holder alle muligheder åbne?
De unge ønsker mere fleksibilitet i uddannelsessystemet og tydelighed om muligheden for at skifte uddannelse undervejs.
Det har regeringen heldigvis indset, og da uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i september lancerede udspillet ”Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden” blev det netop fremhævet, at studerende skal have flere muligheder og mere fleksible veje igennem et uddannelsesforløb. Derfor giver udspillet studerende mulighed for at bryde en universitetsuddannelse op, finde job, vende tilbage, studere på deltid eller fuldtid og kombinere bachelor og kandidat på tværs af fag.
I Danske Gymnasier har vi et bud på, hvordan vi imødekommer samfundets behov og samtidig letter uddannelsesvalget for den enkelte unge ved også at gøre ungdomsuddannelserne mere fleksible.
Vi foreslår et nyt ungdomsuddannelsessystem, som skaber gode muligheder for, at man kan skifte spor undervejs uden unødig spild af tid. Hvis eleven finder ud af, at stx ikke er det rigtige, skal man kunne skifte til elektrikeruddannelsen eller en anden erhvervsuddannelse – og vel at mærke få godskrevet opnåede resultater. Eller hvis man to år inde i sin tømreruddannelse bliver klar over, at man i virkeligheden brænder for en fremtid som kemiingeniør, skal man med klare muligheder for merit kunne skifte fra erhvervsuddannelsen til gymnasiet. Der skal også være bedre muligheder for at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter endt studentereksamen og vel at mærke tage den på kortere tid. Vi skal øge samfundets accept af, at man skifter spor.
Der skal også skabes bedre sammenhæng mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne og mellem ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser. Det kan ske ved at udbyde flere praktiske fag i udskolingen og gennem et mere forpligtende samarbejde om lærerudveksling mellem ungdomsuddannelserne og 9. klasse. Sammenhængen fra gymnasiet til de videregående uddannelser kan styrkes ved at tilbyde stx-elever med stort fagligt overskud mulighed for at tage fag på en videregående uddannelse, og ved at indføre en studieuge i 3.g, som tilrettelægges af undervisere fra stx og videregående uddannelser i fællesskab.
Vi skal også sørge for, at ungdomsuddannelserne ligger tæt på de unge, så ingen har urimelig langt til skole, uanset hvilken ungdomsuddannelse de vælger. Derfor hilste Danske Gymnasier det også velkomment, da undervisningsministeren foreslog, at gymnasierne skal kunne udbyde SOSU-uddannelsen eller andre erhvervsuddannelser.
Hvis vi lader gymnasierne udbyde hhx, htx, eud og eux, opnår vi en bedre geografisk dækning og kan få flere igennem en ungdomsuddannelse. For at det kan lade sig gøre, må institutionstyperne have ensartede vilkår for at fusionere. Det er ikke tilfældet nu, hvor der er en økonomisk gevinst i at fusionere to erhvervsskoler, mens to gymnasier skal have mange penge med hjemmefra for at kunne fusionere.
Danske Gymnasier er i gang med at nedsætte en kommission med repræsentanter fra organisationer, virksomheder og kulturliv samt et udpluk af forskere og meningsdannere. Kommissionen skal kvalificere vores tanker om udformningen af et fleksibelt system af ungdomsuddannelser.
Ambitionen er, at flere unge kommer godt igennem en ungdomsuddannelse, udvikler sig til livsduelige mennesker og aktive samfundsborgere med kompetencer til fremtidens arbejdsmarked.
Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier.
