Situationen er kritisk, lyder det i en ny medlemsundersøgelse af gymnasiernes økonomi. Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, opfordrer politikerne til at droppe omprioriteringsbidraget.
Hvert sjette gymnasium kører med underskud og mere end hver tiende rektor finder den økonomiske situation ”kritisk”. Det er et par af konklusionerne i Danske Gymnasiers nye medlemsundersøgelse af skolernes økonomi
– Hvis politikerne tror, at årlige besparelser på to pct. ikke har konsekvenser har for gymnasieskoler og dansk uddannelsespolitik, tager de grueligt fejl. Vi kan allerede se, at det har store konsekvenser. Hvis udviklingen af det almene gymnasium og politikernes fortsatte ønsker om at styrke fagligheden skal realiseres, er det derfor afgørende, at gymnasierne slipper ud af den økonomiske spændetrøje, som omprioriteringsbidraget udgør, siger formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier.
Yderområder rammes
Gymnasier i yderområder er ekstra hårdt spændt for. Elevtallet falder og økonomien følger med. Eksempelvis har skoler på Fyn, Østsjælland, Nordjylland og Vest- og Sydsjælland en overskudsgrad, som ligger væsentligt under landsgennemsnittet. For Østsjælland er den nede på 0,4 pct. I forordet til rapporten ”Færre unge og øget konkurrence” fra Danske Regioner får netop denne problemstilling følgende ord med på vejen: ”Hvis vi ikke gør noget, vil skolernes kamp om stadig færre unge blive intensiveret, og det kan koste livet for mange uddannelsesinstitutioner”.
– Med besparelserne på uddannelsesområdet undergraver man det gode arbejde, som finder sted med at sikre et godt udbud af uddannelser – også i yderområderne. Det klinger hult, når man sender offentlige arbejdspladser fra København til provinsen samtidig med, at man trækker tæppet væk under vigtige lokale velfærdstilbud; ungdomsuddannelserne. Man burde tværtimod investere i de lokale uddannelser, siger Birgitte Vedersø.
Forventede afskedigelser
Den økonomiske situation betyder også, at Danske Gymnasiers medlemmer i foråret 2018 har forventet at måtte afskedige 87 medarbejdere.
– Omprioriteringsbidraget må ikke få lov til at æde bunden ud af skolernes økonomi de næste par år. Vi skal en anden vej. Vi skal uddanne de unge bedst muligt, og vi skal have mulighed for at give politikernes gymnasiereform det liv, den fortjener – og det kræver f.eks. målrettet efteruddannelse af lærere. Så kære politikere: Giv skolerne ny energi efter sommerferien og drop omprioriteringsbidraget, siger Birgitte Vedersø.
