Når Aalborg Universitet skal håndtere en ny årgang studerende, er man tryg ved, at studenterne møder med gode faglige og tværfaglige kompetencer. Selvom det kan knibe med en enkelt matematisk spidskompetence er studieparatheden og motivationen i top, lyder det fra prorektor Inger Askehave.
Statistikken siger, at gymnasiets unge får bedre og bedre karakterer, vælger flere fag på A-niveau og generelt er dygtige til senere hen at tage en eller anden form for erhvervskompetencegivende uddannelse (94 pct.)
Men, hvordan oplever universiteterne de unge studenter i hverdagen – er de i stand til at tackle den første tid på universitetet, og er den nødvendige faglighed på plads?
Ja. Det mener i hvert fald prorektor Inger Askehave, Aalborg Universitet.
– Jeg oplever, at de unge er super motiverede, når de begynder på universitetet. De er jo omkring 22, når de starter og har haft et par år efter gymnasiet til bl.a. at få tænkt over, hvad de vil studere. Så det er ikke motivationen, som mangler, når de kommer til os, siger hun.
God bagage og lille brush up
Og så er både faglighed og tværfagligheden på plads.
– Vi oplever, at de er fagligt godt klædt på inden for mange områder, og de kan også meget, som rækker ud over det, vi andre kunne, siger Inger Askehave, der dog også kan pege på et enkelt område, hvor niveauet ikke er helt i top – fra starten.
– Ingeniøruddannelserne melder om, at matematikkompetencerne godt kunne være bedre, men det håndterer vi bl.a. ved at give dem et brush up og lidt ekstra matematik i starten, siger hun.
Og selvom sommer og sabat kan have sløret hukommelsen i matematik, fejler studieparatheden af den grund ikke noget.
– De har jo til gengæld så meget andet med sig. F.eks. lægger vi på Aalborg Universitet meget vægt på, at de kan arbejde projektorienteret og overskue at arbejde på tværs af fagligheder og faggrænser, og det kan de. Det er derfor ikke et spørgsmål om, at de ikke er studieparate, for det er de i høj grad, siger hun og tilføjer:
– Jeg synes faktisk, gymnasierne gør et godt stykke arbejde med at gøre de unge studieegnede og studieparate. Det gør de ved at arbejde på tværs af faggrænser, være projektorienterede og løfte blikket mod omverdenen – kompetencer, som er utroligt vigtige for sidenhen at tage en universitetsuddannelse, siger hun.
Fokus på introforløb
Generelt kigger universitetet på deres forskellige forløb ved studiestart og ser på, om der er elementer, som skal bygges ind for, at de studerende kan være fuldt på omgangshøjde med det valgte studie.
– Jeg tror også, at vi som universitet er blevet bedre til at adressere disse udfordringer og se på, hvordan man får et godt og fagligt og måske også lidt længerevarende introforløb til det at være studerende på et universitet, som jo altså kræver et højt akademisk niveau, siger Inger Askehave.
