Der uddannes færre og færre med stærke sproglige kompetencer i Danmark. Udviklingen er alarmerende, fordi sprogundervisning er meget mere end blot sprog. Sprogundervisning er også nøglen til at forstå og begå sig i et fremmed lands kulturelle koder. Og i en globaliseret tidsalder bliver interkulturelle kompetencer stadigt mere nødvendige. Børn og unge i dag har mange muligheder for at orientere sig mod globale fællesskaber. Men forudsætningen for et nuanceret, respektfuldt og udbytterigt møde med andre kulturer er interkulturelle kompetencer, forstået som viden om et sprogområdes værdier, normer og levevis i bred forstand, indsigt i befolkningens selvforståelse og forståelse af deres forhold til andre folkefærd, samt evne til og færdigheder i at kommunikere med og forstå mennesker fra det pågældende område.
Udviklingen er markant. Antallet af elever, der forlader stx med en sproglig studentereksamen, er næsten halveret siden 2012. Samtidig har flere højere læreanstalter lukket sprogstudier, og sammenholdt med, at store årgange af gymnasielærere i sprogfagene nærmer sig pensionsalderen, står Danmark derfor over for sproglærermangel. De samme udfordringer ses i grundskolen: Færre end hver femte folkeskole udbyder fransk, og der uddannes et faldende antal sproglærere fra læreruddannelserne.
Uden tilstrækkeligt med sproglærere til at sikre grundskole- og gymnasieeleverne en kvalificeret sprogundervisning er det svært at motivere eleverne til at vælge sprog på deres videre vej igennem uddannelsessystemet. Dermed risikerer sprogenes økosystem at bryde sammen. Det er også en stor udfordring for mange virksomheder, der har brug for medarbejdere med fremmedsprogkompetencer. Det gælder både medarbejdere med fremmedsprogkompetencer og kulturforståelse på et højt niveau og medarbejdere med dobbeltkompetencer, forstået som både sprogkompetencer og anden faglig specialisering.
Ambition
Danske Gymnasier har en ambition om at skabe større politisk fokus på sprogfagene med henblik på et kvalitetsløft af fremmedsprogfagene på alle uddannelsesniveauer fra grundskole over ungdomsuddannelser til videregående uddannelser. En styrkelse af sprog i gymnasiet kan nemlig ikke stå alene. Den afhænger af et styrket sprogudbud i grundskolen, så eleverne kommer med et solidt fundament, og den afhænger også af, at sprogfagene på læreruddannelsen og universiteterne styrkes, så grundskole- og gymnasielærere er klædt på til at løfte eleverne. Derfor er der behov for en samlet indsats, der løfter hele sprogfødekæden samtidig.
Danske Gymnasier har en række konkrete anbefalinger til, hvordan sprogfagene styrkes. Anbefalingerne er inddelt i tre dele: Første del handler om undervisningsindholdet på stx og hf, mens anden del handler om strukturelle tiltag på stx. Den tredje del er anbefalinger til, hvordan progressionen i hele uddannelsessystemet styrkes.
Undervisningsindhold
- Sprogfagene på stx skal tones mere efter den studieretning, eleverne har valgt. Det kan fx ske ved at stille krav om, at sprogfag indgår i de flerfaglige forløb, og ved at stille krav om, at der på de respektive studieretninger i højere grad læses fremmedsprogtekster, der er relevante i en samfundsvidenskabelig, naturvidenskabelig eller kunstnerisk kontekst.
- Der er generelt behov for en opdatering af læreplanerne for sprogfagene på stx, så der gives plads til fokuseret fordybelse. Læreplanerne skal afstemmes med forventningerne hos de videregående uddannelser og erhvervslivet for at sikre, at studenterne kommer ud med relevante og fremtidssikrede sprogkompetencer.
- Det skal tydeliggøres i læreplanerne, at begyndersprog skal give eleverne et praktisk anvendeligt sprog, mens fortsættersprog også skal fokusere på dybdegående tekstlæsning.
- Læreplanerne for sprogfagene på stx og hf skal ligesom i alle andre fag forholde sig aktivt til digitalisering og teknologiforståelse.
- og så elevernes kulturelle viden og kompetencer spiller en større rolle end i dag.
Uddannelsesstruktur
- Danske Gymnasier arbejder for, at kommunerne udbyder mindst to fremmedsprog på alle folkeskoler med mindst to spor. Når dette mål er nået, skal strukturen på stx ændres, så eleverne udelukkende kan vælge begyndersprog på studieretningerne og ikke som valgfag.
- Danske Gymnasier anbefaler, at der iværksættes en undersøgelse af årsagerne til unges til- og fravalg af sprogfag, og at der på baggrund af undersøgelsen ses på eventuelle yderligere strukturelle ændringer på stx og hf.
- Danske Gymnasier opfordrer Børne- og Undervisningsministeriet til at give tilladelse til etablering af forsøgsstudieretninger på stx, der kobler sprog med naturvidenskabelige fag. Det kunne fx være fysik/matematik/tysk, engelsk/matematik/tysk, samfundsfag/biologi/spansk eller biotek/matematik/fransk.
- I dag kan elever på alle studieretninger på stx nøjes med matematik som eneste STEM-fag, hvis de samtidig vælger latin på C-niveau. Denne regel skal justeres, så den udelukkende gælder for elever på sproglige studieretninger, hvor latin i højere grad er en meningsfuld faglighed.
Progression i uddannelsessystemet
- Danske Gymnasier ser et behov for en generel styrkelse af elevernes læse- og skrivefærdigheder, både i dansk- og sprogundervisningen, på alle niveauer i uddannelsessystemet. Foreningen vil derfor tage initiativ til en dialog mellem de forskellige uddannelsesniveauer med henblik på et samarbejde om en indsats.
- I dag er det udelukkende obligatorisk for kommunerne at udbyde tyskundervisning i folkeskolen, og derfor er folkeskolens franskudbud meget ujævnt fordelt over landet med den største koncentration i hovedstadsområdet. For at sikre elever i hele landet lige muligheder og forbedre rekrutteringen til sprogfagene skal der stilles krav til kommunerne om at udbyde mindst to fremmedsprog ud over engelsk – tysk samt enten spansk eller fransk – på alle skoler med mindst to spor.
- Danske Gymnasier anbefaler, at der indføres sproglige adgangskrav på nogle af de videregående uddannelser for at styrke elevernes sprogkompetencer og for at synliggøre nødvendigheden af sprogkompetencer. Udvælgelsen af uddannelserne skal bygge på en dialog mellem de videregående uddannelser og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
- Hf-uddannelsen leverer mange studerende til professionsuddannelserne, herunder læreruddannelsen. Hf-skolerne skal derfor i højere grad skabe generel sproglig nysgerrighed hos eleverne og etablere projekt- og praktikperioder i samarbejde med professionshøjskolerne. Samtidig bør professionsuddannelserne – i lyset af, at hf-uddannelserne efter hf-reformen udelukkende skal udbyde engelsk – tilbyde nye studerende propædeutik.
